Bifaldet vælter ned over forfatteren og religionskritikeren Richard Dawkins. For ateister er han en gud, og to dage i træk formår han at samle 1200 tilhørere i det største af teltene på den igangværende litteraturfestival i Hay on Wye i Wales.
I den religiøse boksering er Richard Dawkins en sværvægter. Hans et år gamle bog "The God Delusion" har solgt over én million eksemplarer i hardback, og en opdateret udgave af bogen er netop kommet i paperback.
Succesen understreges af, at hans portræt hænger på plakatsøjler over hele landet. Hele markedsføringen af ham har et omfang, som kun er de største forfattere forundt. Dawkins er naturvidenskabsmand og erklæret darwinist og ateist. Han ser det som sin mission, at bekæmpe for ham at se uvidenskabelige og dårligt dokumenterede påstande om Guds skaberværk uanset hvilken gud og religion, der er tale om.
Det kan lyde excentrisk, men jeg kerer mig om sandheden. Hvis der er en intelligent skaber bag universet, så er det et absolut vigtigt og interessant faktum hvis det er sandt. Men hvis det er falsk, så er det overordentligt vigtigt at dokumentere det videnskabeligt, fastslår Richard Dawkins.
Han er ikke alene i den kritik. Forfattere som Sam Harris og Christopher Hitchens er andre forfattere, der er aktuelle med bøger der rummer opgør med religion. Sam Harris' bog "Troens fallit" er netop udkommet på dansk, og Hitchens aktuelle frontalangreb på al religion, "Gud er ikke stor", er på vej i en dansk oversættelse.
I videnskab er vi lidenskabeligt optaget af at dokumentere, om en hypotese er sand, siger Dawkins.
Og jeg er nået frem til, at påstanden om en overnaturlig skaber er falsk. Mennesker bliver systematisk vildledt til at tro, at skaberværket er sandt. Men vi kommer stadig tættere på en videnskabelig forklaring på, hvorfor vi eksisterer, understreger Richard Dawkins.
Han beskriver sin familie som anglikanerne, der gik i kirke til jul, og han er både døbt og konfirmeret. Vendepunktet kom da kom til universitetet i Oxford, hvor det ikke længere var nok at tro på hvad der blev sagt, men at dokumentere det.
Han beskriver sin inspiration til at skrive bogen som en reaktion på dels den amerikanske præsident George W. Bush og dels terrorangrebet den 11. september 2001. Han betegner Bush og den amerikanske højrefløj som fundamentalister, men for Richard Dawkins er det ikke nok at slippe af med en for ham at se ekstremistisk regeringsleder som Bush. Han er også ude efter, hvad han kalder pæne, gennemsnitlige religiøse ledere som ærkebiskoppen af Canterbury.
Det, der bekymrer mig ved pæne ærkebiskopper, er, at de gør verden sikker for ekstremister, fordi de prædiker, at den betingelsesløse tro er en dyd. Men det skaber grundlaget for, at ekstreme personer ikke skal retfærdiggøre, at de flyver et fly ind i World Trade Center, fordi de tror, det er det, Allah vil. Hvis vi er opdraget til, at tro er en dyd, så skal vi acceptere det. Jeg siger til helvede med din tro. Giv os beviser, siger Richard Dawkins.
Han afviser også, at næstekærlighedsbegrebet stammer fra Bibelen.
Det er en fin leveregel, at være god ved din næste. Men det er et falsum at sige, at kristendom er nødvendig for at leve efter den regel. Du og jeg er pæne mennesker, som ikke ville gøre en flue fortræd. Vi kan finde vers i Bibelen, som passer til vores livssyn og moral. Men vi har ikke de værdier fra Bibelen, men fra et andet sted. For kom de kun fra Bibelen, så ville vi også tage de dårlige leveregler med, siger Richard Dawkins.
Han mener i stedet, at moral og god opførsel er et darwinistisk udviklingstræk, som er vokset frem i takt med, at mennesket er blevet gradvist mere civiliseret op gennem kulturhistorien.
Ting har bevæget sig, men uanset hvordan det skifte er kommet, så har det ikke noget at gøre med religion, fastslår Richard Dawkins til sidst foran de 1200 tilhørere under teltdugen i Hay on Wye.