Gud i en globaliseret verden

Den tyske teolog Friedrich W. Graf kaster i ny bog et oplyst blik på religionernes supermarked

I bogens epilog tager Friedrich W. Graf spørgsmålet op om, hvorvidt man kan civilisere religionerne og overvinde den iboende modsætning, der for mange at se er mellem religion og det liberale demokrati og den moderne storbyverden. På billedet er det Saint Paul’s Cathedral i London. –
I bogens epilog tager Friedrich W. Graf spørgsmålet op om, hvorvidt man kan civilisere religionerne og overvinde den iboende modsætning, der for mange at se er mellem religion og det liberale demokrati og den moderne storbyverden. På billedet er det Saint Paul’s Cathedral i London. –. Foto: Brian Bergmann/.

Hvad sker der med tro og religion, når verden bliver globaliseret?

Det har Friedrich W. Graf, protestantisk teolog og professor i systematisk teologi og etik ved universitetet i München, sat sig for at undersøge. Götter global hedder den bog, der er kommet ud af det, en tankevækkende rundtur i religiøse og kulturelle tendenser i religionernes supermarked.

Hovedtesen er, at hvor mangfoldigheden tager til, øges også konfliktpotentialet. Selv i Europa er forskellene enorme, hvis man ser, hvordan forskellige europæiske stater indretter sig med religion fra Frankrigs radikale sekularisme over en mere korporatistisk tysk model til en fuldblods statskirke i Grækenland. 80 procent af borgerne i EU er medlemmer af en kristen kirke, men der findes ikke én europæisk religionsmodel. Tværtimod: Religion viser sig som det område, der mest iøjnefaldende anskueliggør mangfoldigheden i Europa.

LÆS OGSÅ: Gensyn med indisk nobelpristager

Mangfoldigheden udfolder sig ikke alene mellem et stigende antal religioner og trossamfund, også inden for den enkelte religion tager mangfoldigheden til. Graf gør op med en udbredt forestilling om, at monoteistiske religioner er mere voldelige end andre religioner med en påpegning af, hvordan der breder sig en form for polymonoteisme. Det betyder, at man for eksempel inden for kristendommen får forskellige former for bindestregs-teologier: kultur-teologi, miljø-teologi, befrielses-teologi, sort teologi, queer teologi og så videre. Udviklingen kan iagttages inden for alle konfessionelle miljøer: alle taler om den ene Gud, som Graf skriver, men han (eller hun, for nu at udtrykke det religionspolitisk korrekt) er blevet privatiseret og tilpasset et bestemt formål.

Teologisk kan man være betænkelig ved, at den ene, transcendente Gud udparcelleres som Gud i særlige sammenhænge, men hvis man ser med religionsanalytiske briller, er udviklingen også en vellykket overlevelsesstrategi. Gud overlever som Gud for mindre grupper. Deodiversitet kalder Graf tendensen, der bringer Gud i nærkontakt med mennesker, hvor de er. Set i det lys kan udviklingen også tolkes konstruktivt teologisk som forsøget på at mindske afstanden mellem Gud og mennesker ikke helt uligt det, der sker i kristologiens sprogspil, som Graf påpeger. Han har sine religionsanalytiske rødder hos religionshistorikeren Ernst Troeltsch, mens han systematisk-teologisk er præget af den praktiske teologis fader, Friedrich Schleiermacher. Graf er som Schleiermacher optaget af at fastholde teologiens videnskabelighed; teologi er ikke tro.

Når det er velgørende at læse Graf, er det, fordi han undersøger og reflekterer og med sikker sans udsøger sig de for tiden varme områder i feltet religion og samfund. I Götter global er det blandt andet kreationismen i såvel kristendom som islam. Han rejser det relevante spørgsmål, hvordan kritisk videnskab kan forhindre, at den globale kreationisme truer forskningsfriheden. Afgørende er her en historisk indsigt i, hvordan alle videnskabelige discipliner i det 19. og 20. århundrede har vist sig i høj grad ideologiserbare; ren videnskab findes ikke.

Graf tematiserer også den fundamentalistiske udfordring. Fundamentalisme er et moderne fænomen, og det specifikt moderne ved dens antimodernisme er netop grebet tilbage til en uforanderlig tradition. Fundamentalister ser ikke traditionen i dens historiske sammenhæng. Et fænomen som omvendelse bliver her vigtigt som omdrejningspunkt for den enkeltes historie.

I en epilog tager Graf spørgsmålet op om, hvorvidt man kan civilisere religionerne, overvinde den iboende modsætning, der er mellem religion og det liberale demokrati. Religionerne må i et liberalt demokrati kunne begrænse og civilisere sig selv.

Graf peger her på treenighedslærer og pointerer inkarnationen frem for almagten: Når Gud selv er blevet menneske, er mennesket blevet nyt. Lydigheden over for den almægtige skabergud træder i baggrunden til fordel for det til frihed kaldede menneske. Men Graf slår fast, at koblingen til demokrati ikke er forbeholdt kristendommen, også islam kan gøre manøvren.

Friedrich Graf er en teolog, der ikke er bange for at kaste sig ud i aktuelle kirkedebatter. For nogle år siden udgav han bogen Kirchendämmerung, hvor han blandt andet kritiserede af-akademiseringen af den evangeliske kirke i Tyskland og udtrykte skepsis over en udvikling, der forvandler en bred folkekirke til snæver sektkirke.

Det internationale udblik, han leverer i Götter global, har tydelig kant også i en dansk sammenhæng. At læse Grafs refleksioner over moderne fundamentalisme og civiliseringen af religionen er som at få vejledning også til aktuelle danske kirkedebatter for eksempel om dåb og omvendelse og fronterne i et aktuelt bispevalg.

Hvis vi troede, at dansk teologi- og kirkehistorie udspiller sig i et særligt rum ude af trit med det øvrige Europa, viser Grafs analyser, at vi i høj grad er en del af internationale tendenser. Og at der er temmelig meget på spil i en række aktuelle diskussioner.