Prøv avisen
4 stjerner

Bog om religiøs terror er ikke hyggelig læsning

4 stjerner

Ole Bjørn Petersen og Hans Henrik Fafner forsøger i deres bog ”På Guds vegne” at kortlægge de sidste årtiers religiøse terrorisme, og det er ikke hyggelig læsning

Når man har læst bogen ”På Guds vegne”, kan man ikke undgå at tænke, at det er synd for Gud, at så mange foretager skændige handlinger i hans navn, og at så mange tror, at de derved tjener hans sag. Hvordan kan jøder, kristne, muslimer, buddhister og hinduer tro, at de ved at slå andre mennesker ihjel gør noget godt for deres tro?

Set fra en hyggelig dansk konsensustankegang, hvor det at tale sammen og ikke gå fra bordet i vrede, er det folkelige ideal, forekommer det, at verden hastigt går i forkert retning. Der bliver flere og flere fanatikere, der gerne dræber andre og mener, at det er de i deres gode ret til. Fanatisme ligger os fjernt. Enkelte ridser i lakken er der dog med drabene ved Krudttønden i februar 2015 som det værste. Terrorisme rykker også ind på den danske idyl.

Cand.mag i historie, religion og filosofi Ole Bjørn Petersen og bibliotekar og journalist Hans Henrik Fafner har prøvet at kortlægge de sidste årtiers terrorproblemer, og det er faktisk deprimerende læsning. Der bliver mere og mere af den.

Den voldsomste terrorgren er den muslimske. Vi kender alle terrorangrebet på World Trade-bygningerne i New York 2001, der udløste de kraftigske reaktioner, hvor også Danmark blev involveret. Vi blev krigsførende nation, og forhåbningerne om en ny bedre verden efter Murens fald i 1989 brast endegyldigt.

Den muslimske terror havde og har Osama bin Laden som hovedperson. Ud fra hans al-Qaeda skød der terrorbevægelser op mange steder. Islamisk Stat bredte sig i Mellemøsten og udførte et halshugningsblodbad uden lige. Terrorangreb blev også planlagt i Vesten. London, Madrid og Paris blev angrebet af militante grupper, der råbte deres Allahu akbar. Denne terror er blevet afløst af solo-terroristernes angreb, hvor lastbiler, knive og lovlige våben bruges i bestræbelserne på at dræbe så mange uskyldige mennesker som muligt.

Forfatterne prøver at kravle ind i terroristernes bevæggrunde, og der er mange forklaringer eller forsøg på sådanne. Det er ikke let at kortlægge motiverne. Er det religiøse, sociale eller personlighedsmæssige årsager, der ligger bag? Det er interessant læsning.

Dog ville jeg gerne have været lidt dybere ned i de teologiske overvejelser. Jeg tror ikke, at muslimsk terror kan bekæmpes succesfuldt, uden at der er en teologisk debat. Hvad siger Koranen? Skal alle vers tælle ligeligt? Er der ikke et centrum i teologien? Man kan efterlyse et muslimsk reformatorisk opgør her i Vesten. Det virker, som om de yderliggående muslimske grupper er dårligt teologisk kørende. De læser Koranen, som Fanden læser Bibelen. Der er fremragende muslimske teologer, der her kan blande sig, så religiøse charlataner ikke får så let spil.

Martin Luthers reformation mundede ud i et teologisk normsæt, der gjorde op med teologisk vilkårlighed. Der er en kerne i Den hellige Skrift. For Luther var det Kristus. For muslimer kunne det være Guds Barmhjertighed. Det kan muslimske lærde naturligvis bedre formulere og dermed give almindelige muslimer ord til at stå op mod den fanatiske islamisme, som bevæger sig ud ad terrorens brutale vej.

Bogen behandler også det, forfatterne kalder protestantiske fundamentalisters terror. Det er for eksempel den amerikanske indenlandsterror med bombningen i Oklahoma City i 1995, hvor der indgik både kristne, politiske og racemæssige motiver. Det er et vigtigt element, men knap så overbevisende som et globalt problem. Der er en vrede og et had blandt nogle kristne fundamentalister mod det traditionelle magtsystem. Den er dukket op til overfladen med valget af den nuværende siddende præsident, og det had kan føre til terror.

Den sidste del af bogen er helliget den buddhistiske og hinduistiske terror, og den står sandelig ikke tilbage i grusomhed. De ellers så fredelige østlige munke er ikke altid så flinke.

Verden er ikke blevet lettere at forstå, men bogen her gør alligevel et forsøg.