Johannes Møllehave (1937-2021) sagde engang i et interview her i avisen, at han håbede, at der var et bibliotek i Himlen. Det virker således passende, at der – endnu – findes et bibliotek i det nærmeste, man ifølge navnet vel kommer de himmelske boliger herhjemme – i Gudhjem.
Faktisk er der stadig mere end det, for ved bibliotekets paradisgrønne indgangsparti, der er omgivet af frodige figentræer, står der ”Gudhjem Bibliotek og Universitet”. På den måde er den gamle skolebygning mildt sagt blevet forfremmet, siden den bornholmske bjergby måtte nedlægge sin skole i 1960’erne.

I dag huser bygningen således både bibliotek i stuen, badefaciliteter til sejlere i kælderen og et ”universitet” på første sal, hvor der ligger to store læsesale. Og ”selvom universitetstitlen måske også lidt er ment som en joke”, er der noget om snakken, for her er der efter sigende blevet skrevet mindst en doktorafhandling, ligesom lokalerne har huset flere ph.d.-studerende og adskillige studerende gennem tiden – også denne dag, hvor Kristeligt Dagblad kigger forbi, skal det vise sig. Men ved første øjekast ser bygningen mennesketom ud.
Byens hjerte
En håndskrevet seddel på hoveddøren fortæller, at biblioteket denne tirsdag kun er selvbetjent. Heldigvis er den bornholmskfødte forfatter Rakel Haslund-Gjerrild, der sidste år var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for sin roste roman ”Adam i paradis” om den bornholmske maler Kristian Zahrtmann, selv på vej ind i bygningen med sit sundhedskort, så der også er åbent for pressen.
”Jeg elsker biblioteker. Jeg er vokset op med de bornholmske biblioteker, så jeg synes, at det er trist, at man måske vil lukke nogle af dem. Alle byer har jo brug for et hjerte. Det kan være en kirke, men også som her et bibliotek. Og dem har jeg altid søgt til. Da jeg var barn i Nexø, ringede mine forældre bare ned til biblioteket, når vi skulle spise, og jeg har også prøvet at blive så opslugt af en bog, at lyset slukkede, så jeg nær var blevet låst inde på biblioteket,” griner hun.

Den 34-årige forfatter er i byen for at skrive på sin næste roman, og nu skal hun låne bøger til en litterær byvandring, hun skal lave i Martin Andersen Nexøs hus under ”Litteraturens folkemøde” i september, forklarer hun.
Klar til fakkeloptog
Indenfor, hvor der faktisk hænger en plakat for netop det arrangement, er der dog allerede masser af liv. Omkring et bord mellem bogreolerne i biblioteket sidder tre medlemmer af ”Den grønne gruppe”, som viser sig at være en undergruppe af "Gudhjem by- og museumsforening".
Det ene måske lidt pressesky medlem er på vej hjem, mens de to andre gerne fortæller om, hvordan de mødes her for at lave lokalt oplysningsarbejde om de grønne områder i Gudhjem, så folk får mere lyst til at opleve bjerg- og skærgårdsbyen til fods, så man slipper for alle de biler nede på havnen. Nu er her stadig en del turister. Men uden for sæsonen kan her næsten være mennesketomt i byen, og så er biblioteket nærmest det eneste sted, man kan møde hinanden, forklarer den flittige biblioteksbruger Sanne Bloch.
”Jeg kommer her meget, og huset bliver brugt til alt fra avislæsning til menighedsrådsmøder. Nu sidder vi her, fordi læsesalen oppe på universitetet er optaget. Sådan er her meget liv i huset. Men kommunen skal spare mange millioner kroner, og der er lagt op til en omstrukturering af bibliotekerne, så de vist skal skæres ned fra ni til fire, men vi håber ikke, at Gudhjem Bibliotek bliver et af dem, man lukker,” siger hun.
”Nej. Ellers går vi i fakkeloptog for at få det ændret,” lyder det fra veninden, Birgitte Eybye.
”Ja, man tager da ikke hjertet ud af en by,” istemmer forfatteren.

Således er der altså umiddelbart lokalt flertal for at bevare biblioteket i Gudhjem, men på første sal sidder der en studerende, der ikke har tid til at deltage i debatten.
”Stine er til eksamen. Forstyr ikke!” står der på et skilt, mens en ung kvinde derinde bag glasruderne sidder koncentreret foran en skærm, så vi lister ned igen.
En bøn til 200 millioner
”Den grønne gruppe” flytter ud i sensommersolen, mens der kommer flere lånere forbi for at låne bøger med hjem. En mor med en lille datter. En ældre mand. Og en til lidt efter. De er vist mest kommet på biblioteket for at møde litteraturen at dømme efter deres beslutsomme gang ind i huset og ud igen med friske forsyninger. Og pludselig åbner den grønne dør, mens den unge kvinde fra læsesalen styrter ud med armene i vejret i spontan glæde.
”Yes, jeg fik syv!” råber hun, og der bliver klappet fra Den grønne gruppe, mens kvinden, der viser sig at være biologistuderende og hedde Stine Holm, forklarer, at hun nærmest lige er flyttet til byen, men elsker at komme på biblioteket for at læse og skrive.
”Nu skal jeg snart skrive bacheloropgave, og så vil jeg nok komme hver dag,” siger hun.

Det lille bibliotek og universitet kan således nok stadig regne med faste gæster i fremtiden, hvis biblioteket ellers fortsat holdes åbent.
Sådan holder man vejret på mange af landets biblioteker i øjeblikket, for i næste måned skal der lægges kommunale budgetter, og på Bornholm har borgmesteren allerede bedt om historiske 200 millioner kroner i udligningspuljen for særligt vanskeligt stillede kommuner.
Det er en frimodig bøn for blandt andet øens biblioteker, for puljen lyder på "blot" 734 millioner kroner til hele landet. Men i Gudhjem har borgerforeningen nærmest allerede smurt lammeblod på bibliotekets dørkarme i et høringssvar til borgmesteren. For ingen by vil jo miste sit bibliotekshjerte.