Det er sagt mange gange i det år, Danmark og resten af verden har været hærget af coronavirussen og de deraf følgende restriktioner og nedlukninger: Naturen holder ikke lukket.
Nej, det gør naturen i den grad ikke. Enhver, der bevæger sig ud i den, kan forvisse sig om, at naturen nærmere har forlænget sin åbningstid. Ved solopgang og længe efter solen igen er gået ned, er der mennesker på vandring alle steder, hvor der er en sti, en skov, en sø, en strandbred, et bakkelandskab, en park – og en gade. Byerne er i denne tid ikke kun hjemsted for fortravlede ture til og fra arbejde, indkøb eller børneafleveringer. Her bliver gaderne også indtaget i slentrende tempo eller i rask gang iført vandreegnet fodtøj. Kort sagt søger vi mennesker ud i en grad, som det sjældent er set.
Mange gør det med motion for øje, mens vandreture for andre i højere grad har et socialt element. Når vi af hensyn til smitterisikoen ikke kan møde hinanden indendøre, er det oplagt at gå en tur sammen i stedet for. Men der er også en tredje og lige så oplagt gevinst ved gåture: kulturoplevelser. I en tid, hvor dørene til alle landets museer, biblioteker og andre kulturinstitutioner er lukket og låst, og der hersker stor usikkerhed om, hvornår de får mulighed for at åbne igen, er der masser af alternative kulturelle oplevelser at hente på både kortere gåture og længere fodrejser rundtomkring i Danmark. Her er et udpluk:
1. Martin A. Hansen i landskabet
Litteratur skal bringes ud i landskabet. Det er tanken bag ruten ”Digter og landskab – Martin A. Hansen på Stevns”, der blev indviet på forfatterens 105-årsfødselsdag i 2014. Ved Solgårdsparken, der ligger mellem Køge Bugt og Tryggevælde Å, begynder den seks kilometer lange vandretur. Der og ved yderligere fem rutepunkter er der opsat et skilt og en bænk. På hvert skilt er der henvisninger til tre Martin A. Hansen-fortællinger, der knytter sig til stedet, og små teksteksempler fra hans forfatterskab. Ruten fører naturligvis gennem landsbyen Strøby, hvor forfatteren blev født. Ved byens præstegård kan vandrere passende stoppe op og blandt andet læse om en af forfatterens mest kendte noveller ”Agerhønen” og om ”Synden”, en novelle Martin A. Hansen efterlod, da han døde. Begge foregår hos fattige familier på egnen under Første Verdenskrig. Digterruten slutter ved Holtug Kirke. Kirken ligger tæt på Stevns Klint, så det er oplagt at slå et smut forbi naturcentret der.
2. I H.C. Andersens fodspor
I H.C. Andersens fødeby Odense kan man bogstaveligt talt gå i den verdensberømte digters fodspor. Gennem en to en halv kilometer lang rute, der er markeret med røde fodaftryk i asfalt og på fortove, kan fodgængere ved selvsyn opleve de steder i det gamle bykvarter, der knytter sig til eventyrdigterens liv. Ruten begynder ved H.C. Andersen Museum og snor sig derefter rundt i gaderne. Museet ligger tæt på det lille hus i Munkemøllestræde, hvor H.C. Andersen blev født i 1805. Resten af turen fører blandt andet forbi Sortebrødre Torv, hvor landets eneste teater uden for hovedstaden dengang lå, og en meget ung H.C. Andersen hjalp med at hænge plakater op og til gengæld fik teaterprogrammer, der var med til at nære hans fantasi. Ruten går også forbi stedet ved Odense Å, hvor digterens mor arbejdede som vaskekone og naturligvis forbi statuen af H.C. Andersen i Eventyrhaven ved Sankt Knuds Kirke.
3. Amagers egen camino
De fleste har hørt om Caminoen, pilgrimsruten i det nordlige Spanien, mens de færreste nok kender Amarminoen. Den findes ikke desto mindre og er en 24 kilometer lang vandrerute, der blev indviet i efteråret 2020. Strækningen byder på både by- og naturoplevelser fra DR Byen i nord til Dragør i syd. Det litterære er ikke ligeså åbenlyst her som ruterne på Stevns og i Odense, men der knytter sig faktisk flere litterære godbidder til Amager, som vandrere kan vælge at kaste sig over før eller efter turen gennem blandt andet åbne strandenge og Danmarks største selvsåede birkeskov ”Pinseskoven”. Eksempelvis Klaus Rifbjergs ”Amagerdigte”, Hans-Jørgen Nielsens ”Fodboldenglen”, Anna Grues ”Italiensvej” og Morten Papes ”Planen” og ”Guds bedste børn”. Amarminoen er markeret med dråbeformede piktogrammer, der ligner omridset af Amager. Om sommeren er der mulighed for at overnatte på lejrpladser langs ruten.
1. De heltemodige redningsfolks sti
Vandrestien langs Bornholms kyst er blevet kaldt for en af Europas smukkeste vandreruter. Sikkert er det, at udsigten ud over hav og klipper og de mange små, maleriske byer på den 120 kilometer lange rute vil betage de fleste, især på en solbeskinnet sommerdag. Men stien rummer også sin helt egen barske historie. En historie, der handler om liv og død. I 1852, da det danske redningsvæsen blev oprettet, fik Bornholm fem redningsstationer i Rønne, Allinge, Gudhjem, Svaneke og Snogebæk, og det var til folk derfra, den smalle, snoede og bakkede redningssti var beregnet. Et sted på den del af redningsstien, der går gennem Hammerknuden på Bornholms nordligste spids, findes et af Danmarks mindste museer. Et lille åbent træskur er det blot, men de historier, det rummer, er store og voldsomme. Det handler om strandinger og om modige mænd, der holdt øje med skibsbesætninger, der i uvejr kom for tæt på kysten.
2. Gader og haver fra fortiden
Kan et museum holde lukket og åbent på samme tid? Hvis museet, som Den Gamle By i Aarhus, er et frilandsmuseum, er svaret ja. Alle huse og indendørs aktiviteter er naturligvis corona-lukkede, men der er stadig masser af kulturhistorisk viden at hente ved en slentretur på gåben gennem museets gader. Det er helt tilladt at glo på vinduer, eksempelvis hos boghandler Chr. Andersen fra 1927, der sælger grifler, tavler – og naturligvis bøger. Eller hos Schous Sæbehus, hvor samme årstals remedier til rengøring og personlig pleje kan studeres. Går man om bag husene, er der også oplevelser at hente. I modistens have, der i 1920’erne tilhørte modehandlerske frøken Hedvig Wahlstrøm fra Lemvig, er der køkkenhave og prydhave og træk fra både den romantiske have og renæssancehaven. I Den Gamle By findes også et lille parkanlæg fra samme periode med græsplæner, legeplads og steder til at spise medbragt mad.
3. Genopdaget smuglersti
På nordsiden af Flensborg Fjord, langs den grænse, der blev fastsat efter Genforenings-afstemningen i 1920, strækker der sig en 84 kilometer lang sti. Her patruljerede danske gendarmer fra 1920 til 1958 for at sikre sig, at ingen fra den tyske side slap over grænsen med varer uden at betale told. I 1958 blev det arbejde overtaget af mere moderne militær og stien blev overflødig. Men heldigvis for glade vandringsfolk er stien blevet genopdaget og etableret som en fem-etapers vandrerute, der løber fra Padborg i vest til Skovby i øst. Gendarmstien er tilmed blevet optaget i European Ramblers’ Association, der er en liste over kvalitets vandreruter i Europa. Mange steder på stien er der kulturhistoriske perler, der indbyder til en pause. I flæng kan nævnes Egernsund med sine stolte teglværkstraditioner og kunstnerkoloni, Gråsten og Sønderborg Slotte og ikke mindst Dybbøl Banke.
1. Skulptursti for-binder by og turisme
At Billund har Lego, det ved enhver. Men at byen også har en skulpturpark, der samtidig er en vandresti, er der langt færre, der har opdaget. Skulpturparken er placeret midt i byen, og gennem en 1,3 kilometer lang sti forbinder den byen med turistområdet ved Legoland og hotellerne i den østlige ende af Billund. Langs hele ruten løber Billund Bæk, og der er ind imellem de i alt 21 skulpturer både gran- og egeskov, der giver den vandrende kunstkigger en fornemmelse af at være i naturen. Og hvad er det så for skulpturelle værker, man kan kigge på? Det er der ikke noget entydigt svar på, for skulpturerne er meget forskellige. Jens Galschiøt er repræsenteret med det største værk ”Den lille prins”, der tæller flere forskellige dele og er inspireret af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupérys roman af samme navn. Andre eksempler er ”Fabeldyr” af Prins Henrik og ”Give Me a Kiss” af den kinesiske kunstner Qian Sihua.
2. Kunsten er sat til vægs
Når man som gående bevæger sig rundt i Nordjyllands hovedstad, kan det virkelig godt betale sig at kigge op. En del af Aalborgs transformation fra industrimagnet til kulturby er nemlig synlig på rigtig mange af byens høje gavle, siloer og boligkomplekser. Mere end 60 kunstværker er i de senere år malet frem på byens vægge og har gjort Aalborg til en af Danmarks fremmeste byer, når det gælder Street Art – eller på dansk gadekunst. Her er ikke nogen bestemt rute, der skal følges. Gående kan blot bevæge sig gennem byens gader og opleve den kunst, de naturligt kommer forbi, og er man særligt interesseret, findes der en guide, der kan hentes ned på smartphone. Værkerne er opsigtvækkende alene på grund af deres størrelse, og kunstnere er gennem de senere år kommet fra hele verden for at male på væggene i Aalborg. Det er blandt andet sket i forbindelse med Street Art-festivaller i byen.
3. På skovtur med kunsten
I Midtjylland, tæt på Kibæk, ligger en skovstrækning, der ikke er helt almindelig. Stedet hedder Deep Forest Art Land og er et udstillingssted under åben himmel. Idéen er, at kunsten og kunstnerne er lige så meget gæst i naturen, som publikum er, og der er ingen regler for, hvordan man skal opleve kunsten. Stedet kaldes også Skovsnogen, og som gående kan man vælge at følge en tre kilometer lang markeret rute, hvor man undervejs kan møde mere end 80 forskellige værker. Det hele er i konstant forandring. Ligesom skoven forandrer sig i takt med, at årstiderne skifter, og vind og vejr gør sit, forandrer værkerne sig også med tiden. Nogle af værkerne vil med tiden forgå, mens andre er skabt til at kunne holde længe. Deep Forest Art Land er en del af den privatejede Døvling Meldgaard Skov og ligger i et landskab, der er formet af smeltevand i istiden.