Guldet, der lå for enden af metaldetektoren

De nyeste amatør-arkæologiske fund er fra i morgen på midlertidigt ophold i Jelling. Det er første gang, Nationalmuseet viser sin danefæ-udstilling uden for København

Morten Teilmann-Jørgensen (tv.), der er formidlingsansvarlig, og museumsinspektør Adam Bak foran de guldarmringe, der blev fundet på en mark nær Vejen i Sydjylland i 2016. Smykkerne er danmarkshistoriens største guldfund fra vikingetiden og har en fremtrædende plads på udstillingen. –
Morten Teilmann-Jørgensen (tv.), der er formidlingsansvarlig, og museumsinspektør Adam Bak foran de guldarmringe, der blev fundet på en mark nær Vejen i Sydjylland i 2016. Smykkerne er danmarkshistoriens største guldfund fra vikingetiden og har en fremtrædende plads på udstillingen. – . Foto: Tor Birk Trads/Ritzau Scanpix.

”Der er guld... Og hov, der er mere guld... Og mere endnu.”

Marie Aagaard Larsens begejstrede stemme og den regelmæssige bip-lyd fra hendes metaldetektor er noget af det første, man som publikum bliver præsenteret for på danefæ-udstillingen ”Guld og vilde dyr” på museet Kongernes Jelling.

Hun er der ikke selv, i hvert fald ikke hele tiden, men det er hendes stemme. Sådan som den lyder på en båndoptagelse fra den 1. juni 2016, og som den gengives gennem et sæt høretelefoner koblet til en aflang anordning, der til forveksling ligner en metaldetektor, og som, når den føres hen over nogle felter i museumsgulvet, aktiverer historien om et usædvanligt arkæologisk fund.

Selv har hun ikke svært ved at genkalde sig den dag, hvor, som hun siger, ”verden og tiden stod stille”. Den dag, hvor hun sammen med sin mand og en ven fik lov til at løfte fortiden op i nutiden. Det fund, de tre gjorde den dag på en mark tæt ved Vejen i Sydjylland, blev senere kendt som den store vikingeskat fra Fæsted. Det er derfor ikke tilfældigt, at det er hendes og de to andre amatørakæologers stemmer, der blandt andet kan opleves på udstillingen, og at selve skatten har fået en fremtrædende plads i udstillingens midterste glasmontre.

Tre guldringe på i alt 840 gram fandt de tre amatørarkæologer på kalenderens første sommerdag i 2016, og i de efterfølgende dage fandt de yderligere tre guldringe og en af sølv. Samlet set er det danmarkshistoriens største guldfund fra vikingetiden.

For Marie Aagaard Larsen, der bor i Gram, er det ingen tilfældighed, at hun for nogle år siden fandt på at gå ud i naturen med en metaldetektor. Som barn boede hun på en tidligere præstegård i Øster Lindet, og her var hjemmets køkkenmødding hendes bedste legeplads. Som psykolog har hun et stillesiddende arbejde og havde lyst til at få sig en hobby, der gav både bevægelse og frisk luft. Og da hun først havde prøvet at have en metaldetektor i hænderne, var hun solgt.

Hun er langtfra den eneste. Interessen for at lede efter historiske genstande med metaldetektor er steget så kraftigt, at Nationalmuseet har flere års efterslæb på at registrere indsamlet danefæ. I 2016 blev der registreret 17.058 genstande, og det var tæt på at være en fordobling i forhold til året før. Det tager i gennemsnit 15,4 dage at færdigregistrere et danefæ-fund.

De amatørarkæologiske fund har Nationalmuseet siden 2013 vist på årlige udstillinger, men i år er det første gang, det sker uden for København. På Kongernes Jelling er museumsinspektør Adam Bak derfor både glad og stolt.

”Det er stort for os at få lov til at vise de her danefæ. Men det er også naturligt, for rigtig mange af fundene kommer jo her fra Jylland, så man kan sige, at de er kommet tilbage igen,” siger han, mens han går rundt i udstillingen og retter de sidste detaljer til.

”Interessen for at søge efter historiske genstande med en metaldetektor er steget kraftigt i de seneste 5-10 år. Det er glædeligt, især fordi vi har en tillidskultur herhjemme, der gør, at folk i reglen ikke er skattejægere, men reelt historisk interesserede. Amatørarkæologerne er typisk meget velorganiserede, og det nyder museerne godt af,” siger Adam Bak.

Ved siden af ham står udstillingsdesigner Frederikke Udesen-Hansen og balancerer på en trappestige. Hun er i gang med at lægge sidste hånd på en stor tegning, der forestiller Midgårdsormen. Under udstillingen skal den fungere som interaktiv formidling. Ved hjælp af en særlig lygte med ultraviolet lys kan publikum finde frem til, hvilke dyr ormen har slugt, og som nu ligger inde i dens lange krop.

Udstillingsdesigner Frederikke Udesen-Hansen lægger sidste hånd på en stor tegning af Midgårdsormen, hvori publikum ved hjælp af en lille lygte med ultraviolet lys kan finde skjulte dyr fra vikingetiden. –
Udstillingsdesigner Frederikke Udesen-Hansen lægger sidste hånd på en stor tegning af Midgårdsormen, hvori publikum ved hjælp af en lille lygte med ultraviolet lys kan finde skjulte dyr fra vikingetiden. – Foto: Tor Birk Trads/Scanpix

Kongernes Jelling har valgt at kalde deres danefæ-udstilling for ”Guld og vilde dyr” og tematiserer dermed, at mange udsmykninger i de gamle metalfund forestiller dyr. Der er både frygtindgydende, sjove og mærkelige versioner af alle slags dyr i de små metalskatte i montrerne og på de store billedcollager, der udsmykker væggene. Ved indgangen til udstillingen er tonen slået an med to udstoppede dyr, en løve og en ulv.

Kulturminister Mette Bock (LA) åbner udstillingen på Kongernes Jelling i dag for de omkring 150 amatørarkæologer, der har bidraget med fund. Her vil de blandt andet synge en sang, som Marie Aagaard Larsen har forfattet. I et af versene lyder det: ”Viking hør os viking/menneske som os/dit guld er nået sikkert frem.”

Og ja, det fundne guld er nået sikkert frem, og endnu mere vil sandsynligvis blive fundet i den danske muld i løbet af de ni måneder, udstillingen i Jelling vises.