Gunnar Helweg-Larsen er nok den chefredaktør på Kristeligt Dagblad, der har indskrevet sit navn kraftigst i avisens historie.
Hans både konsekvente og underfundige enmandskrig mod den tyske besættelsesmagt er indskrevet i besættelsestidens historie, og mange danske skolebørn har læst hans mest berømte - næsten - daglige »Døgnet« med kommentarer til dagen og tiden.
Karen Strøm har opsamlet en væsentlig mand og hans skæbne i sin lille bog, »Redaktøren, der ikke kunne få sig selv til at tie stille«. Bogen er en let udvidet udgave af hendes speciale ved historiestudiet på Københavns Universitet. Hun har med et grundigt kildearbejde formået at tegne både et stærkt billede af en sammensat personlighed, et spændende stykke pressehistorie og en skæbnefortælling.
Hans klumme »Døgnet« om Bøgenonnelarven med slet skjult kritik af nazisterne var ikke en enlig svale, men et udtryk for den konsekvens, der var stærkt medvirkende til, at Gunnar Helweg-Larsen i 1941 måtte forlade Kristeligt Dagblad. Men sandheden har, som det så klart fremgår af Karen Strøms bog, flere og langt fra så heroiske aspekter.
Skilsmisse
Gunnar Helweg-Larsen blev reelt afskediget, fordi indremissionske kræfter i Kristeligt Dagblads bestyrelse med det tyske krav om skriveforbud til Gunnar Helweg-Larsen fik anledning til at kræve ham bort fra redaktørposten.
Ikke fordi Indre Mission så kritisk på hans uforfærdede journalistik mod den tyske besættelse, men fordi han, der var fraskilt, indgik et nyt ægteskab.
Gunnar Helweg-Larsen var præstesøn. Faderen var sognepræst i Seest, senere provst i Viborg. Som ung var han et uroligt hoved, og som 15-årig stod drengen til søs. Senere tog han dog studentereksamen, privat dimitteret, og begyndte at læse ved Københavns Universitet. Men hans hu stod til journalistikken, og i 1910 brød han af og blev medarbejder ved dagbladet København, hvor han dokumenterede sit talent bl.a. som korrespondent i London og Paris og 1912-13 som krigskorrespondent under Balkankrigene.
Moderne bladleder
I årene efter var han allround journalist på København, hvor den almindelige hverdagsjournalistik dog ikke gav plads for hans virkelige talenter. Luft under vingerne fik han imidlertid, da han 1918-26 blev chefredaktør på B.T. og gav det dengang nye formiddagsblad et vingefang, der blev lagt mærke til.
I 1926 blev Gunnar Helweg-Larsen hentet til De Ferslewske Blade, som han i 1931 fik koncentreret til kun at omfatte hovedbladet Dagens Nyheder, hvor han ligeledes markerede sig som en moderne bladleder. Det varede dog kun til 1933, hvor han efter en magtkamp i såvel bestyrelse som redaktion blev afskediget.
Tre år senere blev Gunnar Helweg-Larsen ved en rekonstruktion af Kristeligt Dagblad hentet hertil som faglig chefredaktør. Han forlangte, at det blev fastslået, at han alene blev »faglig« redaktør. Det var ikke en afstandtagen fra bladets navn og opgave, men nok mod den indremissionske fløj i bestyrelsen. Måske også en helgardering, fordi han allerede overvejede en skilsmisse - om end han først senere overvejede det nye ægteskab, der stred mod Indre Missions afstandtagen fra nyt ægteskab, altså gengifte.
Afskedigelsen fra Kristeligt Dagblad var på mange måder et kup, hvor det tyske krav - gennem Udenrigsministeriet - endnu ikke var forhandlet færdig til en mulig blidere landing, da et bestyrelsesflertal med det tyske krav som begrundelse udadtil gennemførte afskedigelsen.
Afskedigelsen foregik dog ikke helt uden protester. Derom vidner, at et medlem, direktør H.V. Sprechler, i protest udtrådte af bestyrelsen. Og på redaktionen sagde to unge medarbejdere op. Det var den senere domprovst Jørgen Bøgh og senere økonomiprofessor og finansminister Poul Nyboe Andersen (V).
En ener i pressen
Hele denne udvikling er kun en side af Karen Strøms skildring af Gunnar Helweg-Larsen. Bogen er i lige så høj grad et stykke presse-historie med vægt på Gunnar Helweg-Larsens journalistiske udvikling og indsats i dansk presse. Tilsammen tegner bogen et spændende billede af en ener i dansk presse. Langt fra ukontroversiel og med en selvbevidsthed, der ikke gik på kompromis. Slet ikke når bladpolitiske hensyn (på Dagens Nyheder), pragmatisk forsigtige (i forhold til besættelsesmagten) eller personlige modsætninger søgte at lægge bånd på hans pen eller lederopgaver.
Kristeligt Dagblad blev Gunnar Helweg-Larsens sidste post i dansk presse. Han helligede sig derefter bl.a. Norgesfonden, der sikrede norske skolebørn et dagligt måltid mad under den hårde tyske besættelse deroppe. Men hans helbred svækkedes i disse år, og et tysk attentatforsøg i hans hjem den 11. august 1944 medvirkede vel hertil.
Efter befrielsen blev han ansat i Udenrigsministeriet og udnævnt til dansk presseattache, senere ambassaderåd ved ambassaden i Stockholm. Han udgav også en række af sine artikler, der blev vel modtaget af anmelderne, og han modtog den norske St. Olavs Orden, lige som han blev ridder af Dannebrog. Men kræfterne tog af, og den 23. august 1947 døde han, kun 50 år gammel.
Karen Strøm: Redaktøren som ikke kunne få sig selv til at tie stille. 206 sider. Forlaget Victoria.
kulturkristeligt-dagblad.dk