Må man skrive ”neger” og ”hottentot” i en børnebog her i 2019? Nej, mener forlaget Gyldendal, der i deres seneste udgave af Halfdan Rasmussens populære børnerim har valgt at klippe otte rim ud. Det drejer sig blandt andet om digte som ”Negerdukken Lille Sam” og ”Hittehattehættehuer”.
Ifølge forordet til tobindsudgaven er det sket, fordi nogle af rimene, skrevet i 1940’erne og 1950’erne, i nutiden ”vil kunne opfattes racistisk nedsættende, hvilket er meget langt fra Halfdan Rasmussens og Ib Spang Olsens intention. (...) En sådan misforståelse af forfatterskabet vil vi gerne undgå”, lyder det.
Men den beskæring har vakt kritik, blandt andet i Weekendavisen, hvor anmelder Lars Bukdahl kalder det ”vildt irriterende”.
”Er den slags pinlig utidighed ikke en OK kattepine at overlade til moderne forældre?”, spørger han.
Også Halfdan Rasmussens arvinger, som Radio24syvs kulturmagasin AK 24syv har kontaktet, ærgrer sig.
”Vi arvinger har kæmpet meget imod, at man censurerede bogen. Jeg synes, det er meget ærgerligt. Der står jo i forordet, at digtene er taget ud, og så kan man godt begynde at tænke sit. ’Var han racist?’. Og det er selvfølgelig meget langt fra min fars intentioner og hele hans liv og virke,” siger Iben Nagel Rasmussen til AK 24syv.
Gyldendal forsvarer sig i radioprogrammet med, at det er normalt at gennemredigere en nyudgivelse, så den passer til tiden, og at det er dybt professionelle overvejelser, der ligger bag.
”Vi påtager os ansvaret for, at det, vi udgiver i dag, også er relevant for nutidens børn, nutidens forældre, bedsteforældre, institutionspersonale og bibliotekarer, som er reelt optagede af børnelitteratur. Når man laver en ny udgave, tager man mange gange et værk op, ser på det og sammensætter det på en ny måde. Det kan være som her, hvor der også er tilført illustrationer, det kan være, hvor man udelader noget,” siger Lotte Hjortshøj, der er forlagschef for Gyldendal Børn & Unge.