Ingen kender biblioteket på Aalborg Katedralskole bedre end Hanne Nedergaard. Som skolens bibliotekar gennem 20 år er det hende, der ved, hvor alting findes, og det er hende, der bærer de særlige nøgler, der giver adgang til aflåste glasskabe med de ældste og mest sjældne bøger. Alligevel kan også hun blive overrasket.
”Jamen se her,” udbryder hun, da vi sammen er gået ned i bibliotekets såkaldte hemmelige rum. Her har hun fundet Thomas Kingos salmebog fra 1755 og frem, og da hun ganske forsigtigt bladrer i den lille skindindbundne bog med et guldtryk, der næsten er slidt af, møder hendes finger et tørret planteblad. Med ét er vi på en meget konkret måde tilbage i 1700-tallet. Netop på denne side, hvor salmeteksterne er listet op i alfabetisk rækkefølge, har et menneske, måske Thomas Kingo selv, lagt det lille blad af plantefamilien geranium. Måske til minde om en særlig begivenhed eller blot i et øjebliks forundring og glæde over skaberværket.
”Vi har jo lov til at digte lidt,” siger Hanne Nedergaard smilende og sætter salmebogen på plads i sit glasskab.
Det hemmelige rum ligger i katedralskolens kælderetage og nås gennem en vindeltrappe fra bibliotekets læsesal. Her opbevares en større håndskriftssamling og de sjældne, gamle bøger, som med deres indbindinger og pergamentpapir ikke tåler normal stuetemperatur. Et par hvide bomuldshandsker ligger fremme på et lille bord, men er sjældent i brug. Ifølge bibliotekaren kommer de for let til at hænge fast i sider og kanter og derved beskadige de antikke bøger. Latexhandsker er de mest skånsomme, men dem bryder hun sig ikke om, da de gør fingre og hænder alt for varme. I stedet holder hun sine hænder grundigt rene og sørger for ikke at bruge håndcreme, når hun har fat i de gamle bogsider.
Fra et andet skab i det smalle og lavloftede kælderrum finder Hanne Nedergaard kong Christian den Tredjes bibel frem. Den er fra 1550 og er et smukt eksemplar med tegnede, rigt detaljerede illustrationer. Det var kongens krav, at Bibelen skulle trykkes af den samme mand, som trykte Martin Luthers bibel, og sådan blev det. På nogle af siderne er der bittesmå huller, der er så regelmæssige i kanten, at de kunne være lavet med en hullemaskine.
”Det er bogormenes hilsen. Vi må jo tænke os, at sådan en bibel kan have stået alle muligheder steder i kolde og fugtige rum,” siger Hanne Nedergaard.
Endnu mere medtaget er katedralskolens eksemplar af Niels Jesperssøns graduale fra 1573. En graduale er en manual, der bruges i forbindelse med gudstjenester. Titelbladet og de første mange sider er ædt op af mus, men det, der er tilbage af bogen, er restaureret og bliver nu passet rigtigt godt på. Niels Jesperssøn, der var biskop over Fyens Stift, var som ung præst ved Vor Frue Kirke i Aalborg, og derfor mente lokalpatrioter med historisk interesse, at hans graduale gav et værdifuldt indblik i katedralskolens fortidige liv. Især fordi den er fyldt med håndskrevne skriblerier og tegninger i marginen. Der er tegnede hjerter, tal i kolonner og noget, der ligner tegnede karikaturer af skolens lærere. Desværre har videnskaben ødelagt den historie. I forbindelse med skolens 450-årsjubilæum i 1990 blev en bogforsker ved universitetsbiblioteket i København gjort interesseret i sagen, og han behøvede kun få dage til at konkludere, at gradualet havde tilhørt en kirke, og at det sandsynligvis var Tømmerby Kirke i Thy og altså ikke havde meget med katedralskolen at gøre. Men bogen hører stadig til en af Aalborg Katedralskoles biblioteks allerstørste skatte.
For de 1002 gymnasie- og hf-elever på Aalborg Katedralskole er der masser af steder, hvor de uforstyrret kan arbejde i mindre grupper eller bare hænge ud i behagelige møbler. Alligevel søger mange af dem hver eneste dag hen i skolebibliotekets læsesal. Her er ingen stationære computere, men det er tilladt at arbejde ved sin bærbare. Ved det store bord i midten skal man sidde lige ret op og ned på træstole, der har været i skolens eje siden begyndelsen af 1900-tallet. Der er ikke noget henslængt over den læsesal, som biblioteket råder over.
”Da læsesalen blev sat i stand for nogle år siden, kunne jeg vælge mellem nye designstole og så en istandsættelse af dem her. Jeg var ikke i tvivl om, at det skulle være de gamle,” siger Hanne Nedergaard, og eleverne er efter sigende enige.
I dag er læsesalen tom, for bibliotekaren har sat en seddel på døren om, at der skal fotograferes, men på en normal dag, vil der altid sidde mindst en håndfuld unge herinde.
”Jeg tror, det er, fordi her dufter dejligt af viden og visdom,” siger hun og fortsætter:
”Da jeg begyndte her på skolen for 20 år siden, var der noget lidt mystisk over de her lokaler, som mange vist følte, de kunne fare vild i. Jeg hørte også dengang elever give udtryk for, at her lugtede hengemt af gamle bøger. Men nu siger eleverne: ’Det er jo et helt Harry Potter-bibliotek, her er skønt at være.’ Jeg tror, de finder en særlig ro og eftertænksomhed her.”
Læsesalens vægge er beklædt med bogreoler fra gulv til loft, og Hanne Nedergaard har en stige til hjælp, når hun skal op på de øverste hylder. Oven på den ene reol troner en gipsafstøbning af Athene fra Velletri. Figuren beretter om dengang, Zeus havde en vældig hovedpine, og Hefaistos, ildens og smedehåndværkets gud, måtte kløve Zeus’ pande med sin hammer, og ud sprang Athene. Katedralskolens hoved og halsparti er en afstøbning af den Athene-statue, der i 1797 blev fundet i Velletri syd for Rom. Originalen befinder sig i Louvre i Paris. På en af læsesalens andre reoler står en buste af en ung Hermes, og på samme måde er der overalt på Aalborg Katedralskole afstøbninger af antik græsk og romersk kunst. Mest kendt er frisen ved skolens hovedtrappe, der er en gipsafstøbning af ”Kristi indtog i Jerusalem” af Bertel Thorvaldsen. Originalen hænger i Københavns Domkirke.
Som gammel latinskole har Aalborg Katedralskole en stor samling af klassisk litteratur på originalsprogene latin og græsk, og mange findes i kommenterede udgaver fra den klassiske filologis guldalder.
På læsesalens hylder står også originaludgaver af dansk og udenlandsk litteratur fra før 1800 samt originaludgaver af eksempelvis H.C. Andersens, Søren Kierke- gaards og N.F.S. Grundtvigs værker. Samlingen, der tæller cirka 50.000 bøger, er til brug for skolens lærere og elever, som også kan låne dem med hjem. Der er ikke tale om et egentligt offentligt bibliotek, men man kan godt komme ind på læsesalen i bibliotekets åbningstid og benytte sig af Hanne Nedergaards ekspertise. Det gælder, hvad enten man leder efter oplysninger om en oldefar, der har gået på skolen, eller skal nyoversætte og har brug for et bestemt værk i original udgave.
Til at få overblik over samlingen er særligt ét værk afgørende. Det er adjunkt L. Fabritius’ ”Katalog over Aalborg Stifts og Amts og Kathedralskolens forenede Biblioteker” fra 1892. Et stort, tykt, læderindbundet værk, der altid er inden for rækkevidde på Hanne Nedergaards store skrivebord.
Det sker relativt sjældent, at borgere kommer uanmeldt forbi, mere almindeligt er det, at slægtsforskere eller historikere henvender sig skriftligt til hende. Hendes hovedopgave er dog til enhver tid at servicere de kommende studenter, og det er et arbejde, som bibliotekaren holder meget af. I øjeblikket gælder det 3. g’ernes studieretningsopgaver, den såkaldte SRP, og man skal ikke have opholdt sig længe på Hanne Nedergaards kontor, før man opdager hendes ihærdighed. Altid giver hun sig tid til at forstå, hvad det er, de efterspørger,
”Min opgave er ikke at analysere deres ønsker, men at efterkomme dem. Det allerbedste ved at være et sted som her er, at jeg hver dag kan servicere nysgerrige og videbegærlige unge mennesker,” siger Hanne Neder- gaard.