Gør aldrig som din kone

Altid kompetente Jesper Juul blæser til kamp mod mødre-chauvinismen

Familierådgiver Jesper Juul giver et nyt indspark i ligestillingsdebatten med sin bog "Dagens mand & far."
Familierådgiver Jesper Juul giver et nyt indspark i ligestillingsdebatten med sin bog "Dagens mand & far.". Foto: colourbox.com.

Myten om, at mor er den bedste i verden, holder ikke. I hvert fald ikke, hvis man skal tro familierådgiver, forfatter og foredragsholder Jesper Juul. Det handler om ansvar, om tilknytning og om tid ikke om køn.

LÆS OGSÅ: Kvinders fremmarch udfordrer kvinderollen
Men det kan være svært for den moderne mand at finde sin identitet som far. De fleste moderne mænd er nemlig sønner af fraværende fædre, der flittigt tog forsørgerbyrden på sig, men ikke nødvendigvis familiens følelsesmæssige velbefindende. Og det er de færreste, der kan bruge den rollemodel til noget, og derfor har Jesper Juul noteret sig en tendens til, at unge mænd kopierer deres børns mødre. Og det skal de ikke! De skal være fædre. Og udvise autoritet og lederskab i troen på, at de godt kan skaffe sig adgang til podernes verden på helt og aldeles lige fod med deres mødrende ophav, og at de har noget at bidrage med, som selv den største løvemor ikke har.

Der er mange eksperter udi det lykkelige familieliv, og da familierådgiver ikke er nogen beskyttet titel, skal man vælge sig sin af slagsen med omhu. Med Jesper Juuls 40-års erfaring og godt tre håndfulde bøger på bagen går man sjældent helt fejl i skoven i selskab med ham. Således heller ikke i hans nyeste på markedet, Dagens mand & far, som han selv betegner som en hånd.

Enkelte steder forfalder det dog til ikke videre konstruktiv klynk, og som kvindelig læser kan det være svært at goutere Jesper Juuls brug af samtidig i nedenstående citat fra en, for man kunne også hævde, at det vidner om en mulig mere jævnbyrdig relation, at kvinderne er trådt mere i karakter, men døm selv: Historisk set er det altså ikke underligt, at mænd i dag bliver noget usikre, modstræbende og ængstelige, når de får børn. Deres forudsætninger og erfaringer er ringe. Samtidig står de over for kvinder, der er blevet stærkere, mere selvstændige og mere krævende.

Andre steder kommer han med mere konstruerede forslag til at magte og vokse i sin faderrolle, som de færreste måske kan se realiseret i praksis som for eksempel at give sin partner en ny telefon, når hun er nedkommet med den lille ny, hvor der står MOR på, og samtidig sætte et mærkat på den gamle, hvor der står hendes navn, så hun altid ved, hvilken af de to (der som bekendt har en tendens til at smelte sammen, når storken lander) han ønsker at tale med

Det er ikke raketvidenskab, Jesper Juul bedriver i sin lille glimrende . Det er anvendt sund fornuft, og det skal man ikke kimse ad, for mens markedet bugner af bøger til kvinder om, hvordan moderskabet mon skal se ud, og hvor det dog skal stå, er der langt længere mellem snapsene, når det gælder bøger til fædre og mænd.

Og et af de glade budskaber, der måske vil vække størst bifald hos målgruppen, er, at man skal lære at vise følelser, hvis man skal være en god far for sine børn, men at man ikke dermed automatisk behøver at tale om de selvsamme følelser med børnenes mor.

kultur@k.dk