Prøv avisen

H.C. Andersen-fund: Skolestil eller litterær sensation?

H.C. Andersen (1805-75) rører atter på sig med fundet af ”Tællelyset”, der skaber fornyet debat om nationaldigteren. – Foto: .

En ny tekst, der formentlig er skrevet af H.C. Andersen, er fundet på Rigsarkivet. Eksperter er uenige om, hvorvidt Tællelyset er et eventyr, en skolestil eller et muligt falsum

Og Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet og viist, at det var et rigtigt Lys, som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger.

Sådan slutter Tællelyset af H.C. Andersen, som for nylig er fundet af en lokalhistoriker i en gammel kasse i Rigsarkivet. Historien er tilegnet præsteenken Madam Bunkeflod, som man ved, at H.C. Andersen besøgte som barn.

Historien handler om tællelyset, som begiver sig ud i verden for at lære livet at kende, men som på sin vej bliver smudset til af det onde de sorte fingre, som sætter sine mærker på dets hvide krop med det resultat, at alle de gode holder sig væk. Men da det pludselig træffer en flamme, som ser alt det gode, ender tællelyset med at lyse længe til glæde for sin omverden.

LÆS OGSÅ: Ukendt H.C. Andersen-eventyr dukker op af fynsk arkivkasse

Der er ingen tvivl om, at det er et eventyr, og det handler om H.C. Andersen selv, mener litteraturhistoriker Anders Thyrring Andersen, der har skrevet bøger og artikler om H.C. Andersens forfatterskab:

H.C. Andersen var en fattig dreng med enorme ambitioner, og det krævede velyndere, at han kunne udfolde sine ambitioner. Han er tællelyset, der er smudset til, men som lyser op, da det møder fyrtøjet, mener Anders Thyrring Andersen, som synes, det er fantastisk, at den verdensberømte digters eventyr nu kan dateres tilbage til hans tidlige ungdom.

Vi ved, at H.C. Andersen frygtelig gerne ville være berømt og derfor beskæftigede han sig i de tidlige år mest med skuespil og kunstprosa, fordi det var tidens mest populære litteratur. Eventyrgenren var ikke nær så fin. Men Tællelyset viser, at eventyrgenren lå hans hjerte nærmest, og at han allerede tidligt selv har været på sporet af, at det var der hans allerstørste talent lå, siger Anders Thyrring Andersen.

Det er teolog og forfatter Doris Ottesen enig i. Hun er medredaktør på bogen Andersen og Gud, og for hende er eventyret endnu et bevis på H.C. Andersens evner inden for eventyrgenren, da et så tidligt eventyr viser, at det altid har ligget lige for ham at skrive eventyr. Men selvom det er et rørende eventyr og en morsom lille krølle på halen på historien om H.C. Andersen, der endnu en gang slår hans genialitet fast, så er det ikke et eventyr, som vil ændre på litteraturhistorien.

LÆS OGSÅ: Selvlært lokalhistoriker på nye eventyr

I Tællelyset kan man se hans geni i sit vorden, og eventyret her berører jo alle de grundtemaer, som kommer frem i de andre eventyr. Det er bestemt ikke et dårligt eventyr, men man kan se, at han endnu ikke har lært antydningens kunst. Det er lidt for tydeligt selvbiografisk, og man er ikke i tvivl om, at det ikke er et lys, det handler om, men en mand nemlig H.C. Andersen selv, siger Doris Ottesen og fortsætter:

Det handler jo om den her dreng, der er ren af sind og naiv, som kommer ud i den store verden og bliver smudset til, fordi han ikke kan se forskellen på godt og ondt. Han er bange for, at de onde smudser ham til, så de gode ikke kan se ham. Og han er bange for, at de skal tage afstand fra hans herkomst. Men han bliver frelst til sidst, og det gør han jo, som han altid gør, gennem den store kærlighed.

Professor ved Syddansk Universitets H.C. Andersen Center Jacob Bøggild kalder fundet af det tidlige eventyr for en stor sensation.

Alt tyder på, at H.C. Andersen har skrevet eventyret allerede som sen teenager. Det befæster indtrykket af ham som et litterært geni og vidner i den grad om hans egenart. Med Tællelyset sætter han den kurs, som han følger senere hen, og det fortæller os, at hans talent var medfødt og ikke tillært, siger han.

Jacob Bøggild finder det især interessant, at H.C. Andersen så tidligt var forankret i filosofien på en meget avanceret måde.

Begrebet anerkendelse er et enormt tema hos H.C. Andersen, og her beskriver han metaforisk, hvordan den ydre verdens blik bliver det indre blik på en selv. Det er altså kæmpestort, mener han.

Sognepræst Kathrine Lilleør, der har skrevet ph.d.-af- handling om H.C. Andersen og holder mange foredrag om hans forfatterskab, er skeptisk over for, om eventyret overhovedet er skrevet af H.C. Andersen:

Det er et interessant fund, men jeg er noget betænkelig ved, at det er en afskrift. Jeg er ikke sikker på, at det er Andersen, der har skrevet det, og kun et manuskript fra hans egen hånd kan ophæve den tvivl. Eventyret er aldrig af Andersen blevet omtalt med et ord, og det er lidt mærkeligt, når nu han selv synes, at han skylder Madam Bunkeflod, at han blev digter. Sådan et lille formfuldendt eventyr ville han ikke have undladt at læse op for alle, der gad høre det. Jeg synes, at det er underligt, at det ikke er blevet omtalt nogen steder før. Endda et juleeventyr, som så ofte efterspørges netop på denne tid fra Andersens hånd, siger Kathrine Lilleør og tilføjer:

De andre eksperter anslår samtidig, at det skulle være et ungdomseventyr, som han skulle have skrevet, da han var under 19 år, men han knækkede først koden til at skrive sine kendte eventyr som 30-årig. Inden da havde han mange og vilde forsøg, der strittede i alle retninger. Det er også meget anfægtende ved dette eventyr, at det slet ikke stritter og er blottet for humor, siger Kathrine Lilleør, der mangler den hudløshed, der ellers karakteriserer Andersens ungdomsdigtning, når han digtede om det religiøse.

Jeg har slet ikke lyst til at tolke på det, når man ikke ved, om det er Andersen. Men der lyser en evangelisk-luthersk livsforståelse ud af eventyret. Det er et rigtigt juleeventyr, der netop handler om, at Gud i himlen kender os bedre end os selv, og vi har brug for hans lys for selv at lyse. Det bekræfter godt nok resultaterne i min ph.d.-af- handling om H.C. Andersens eventyr, men min afhandling er funderet i eventyr, der er så meget skønnere og mere vidtrækkende end dette, siger hun.

Forfatter Niels Birger Wamberg er heller ikke synderligt imponeret over Tællelyset, som han kun giver middelkarakter. Han mener til gengæld, at meget taler for, at fundet er ægte nok.

Fortællingens kontrast mellem uskyld og besudling er over-andersensk, og det, at der er tale om en genstand, ligesom toppen og stoppenålen, som H.C. Andersen også har skrevet om, taler for, at det er skrevet af ham.

Når H.C. Andersen aldrig selv omtalte fortællingen, tror jeg det handler om, at han ikke anså den for noget særligt. Der er flere eksempler på tidlige digte eller skolestile, som han heller ikke omtalte, siger Niels Birger Wamberg.

Professor, dr.phil. Johan de Mylius fra H.C. Andersen Centret mener heller ikke, at den nyopdagede tekst lever op til de kendte eventyr af H.C. Andersen:

Når Andersen ikke nævner teksten i sine dagbøger hænger det formentlig sammen med, at han ikke betragtede den som et værk, men som en skolestil. Det er en afskrift, og derfor er der en vis usikkerhed om, hvorvidt det er H.C. Andersens tekst. Men jeg mener til gengæld helt sikkert ikke, at det med rette kan kaldes et eventyr af H.C. Andersen. For genren er slet ikke et eventyr, men en moralsk fabel, som man stadigvæk brugte i latinskolen, da Andersen var dreng. For det var en genre, der var kendt fra sidste halvdel af 1700-tallet i litteraturen. Fundet er da sjovt, men det er altså ikke en litteraturhistorisk sensation at finde en skolestil, som i øvrigt også er skrevet i et langt mere kluntet og konstrueret sprog end det mundrette sprog, vi kender fra Andersens kendte eventyr, siger Johan de Mylius.

I morgen anmelder H.C. Andersen-ekspert Johs. Nørregaard Frandsen Tællelyset i Kristeligt Dagblad.

Læs Tællelyset og H.C. Andersen-tema Her

Arkivleder Mads Peter Christensen (th.) og overinspektør Ejnar Stig Askgaard (tv.) på Odense Bys Museer sidder med afskriften af det nyfundne H.C. Andersen-eventyr ”Tællelyset”, som er skrevet i cirka 1822. – Foto: .