H.C.Andersen var kongesn. Digterens biologiske forldre var Christian den Ottende og Elise Ahlefeldt-Laurvig fra godset Tranekr p Langeland.
Forfatteren, cand.mag. Rolf Dorset, argumenterer for synspunktet p grundlag af materiale, der er vsensforskelligt fra det, der tidligere er fremdraget i denne forbindelse. Han gr det i bogen Paradisbarnet - en bog om H.C. Andersens herkomst, der udkommer p Tiderne Skifter senere p ugen.
- Jens Andersen affrdiger i sin store biografi om H.C. Andersen kongesnsteorien med to argumenter. Dels siger han, at Christian den Ottende slet ikke var i Danmark p konceptionstidspunktet, dels at Elise Ahlefeldt-Laurvig optrdte ved en koncert i Odense om aftenen den dag, Andersen blev fdt, den 2. april 1805.
- Det er rigtigt, at Christian den Ottende var i udlandet. Men hvad nu hvis Elise Ahlefeldt-Laurvig ogs var og faktisk befandt sig det samme sted? Jeg har frt et meget stort sandsynlighedsbevis for, at de to var sammen hele sommeren 1804. Indtil hen i august. Frst i Altona, den yderste danske forpost mod sydvest, og senere p to badesteder i Hannover-omrdet. Hvis man regner bagud fra den 2. april 1805, er det njagtige konceptionstidspunkt den 1. juli 1804. Og et dagbogs-notat tyder strkt p, at de netop den dag var sammen.
- Elise Ahlefeldt-Laurvig, der var en glimrende sangerinde, havde meget gode grunde til at optrde den 2. april. Hvis hun overhovedet kunne. Hun var en kvinde af stor styrke, s det kunne hun nok. Fdslen skulle angiveligt have fundet sted klokken et om natten, og hun optrdte s 18 timer senere ved en koncert i Sct. Knuds Kirke i Odense. Koncerten havde vret annonceret lnge i forvejen. Elise Ahlefeldt-Laurvig havde vret ude af det sociale kredslb i flere mneder, hendes graviditet var blevet absolut hemmeligholdt, og nu skulle hun prsenteres igen s hurtigt som muligt, siger Rolf Dorset.
Beviset vil dukke op
Rolf Dorset, der som et led i sit arbejde med Paradisbarnet har foretaget en rkke arkivundersgelser, blandt andet i Rigsarkivets Kongehusarkiv, samt nrlst det i forvejen kendte materiale om sagen, fremhver yderligere flgende forhold til sttte for sin teori: Kirkebogsindfringen om H.C. Andersens fdsel kan sagtens vre forfalsket. H.C. Andersen var senere i livet i tt kontakt med begge sine pstede biologiske forldre. Alise Ahlefeldt-Laurvig optrder under dknavn i Andersens dagbger. Kongen, Frederik den Sjette, greb personligt ind og mtte ty til flere ekstraordinre foranstaltninger for at f Andersen sendt p latinskole i Slagelse 1822. Set fra kongehuset havde han nemlig gjort sig alt for bemrket i Kbenhavn. Dette skulle standses. Af et illegitimt kongebarn forlangtes et liv i ubemrkethed.
Endvidere gr Rolf Dorset opmrksom p skjulte henvisninger til herkomsten i forfatterskabet. Den ellers benmundede digter havde vgtige grunde til ikke at afslre den.
- Jeg mener, at Andersen frst ret sent i sit liv blev klar over, hvem han var sn af. Formentlig omkring Christian den Ottendes tronbestigelse i 1839. Men p det tidspunkt havde han sat myten om sin opstigen fra det fattigste fattige til det feterede i omlb i hele Europa. Og han ville have trukket tppet vk under sig, hvis han var kommet frem med, at han var kongesn.
- Jeg mangler beviset p kongesnsteorien. Det, jeg kalder postkvitteringen fra Christian den Ottende til H.C Andersen. Men jeg er sikker p, at den dukker op en dag.
- Christian den Ottende var ikke et gte barn af den oldenborgske stamme. Man talte om det uden at have beviser. Men pludselig 100 r efter dukkede et brev op fra Frederik den Sjette til hertugen af Augustenborg, hvor det er nvnt. Jeg tror, at noget tilsvarende vil ske i tilfldet med Andersens herkomst.
Har teorien konsekvenser for lsningen af H.C. Andersen?
- Nej, i grunden ikke. Jeg nvner eksempler p ganske f ting i nogle eventyr, der skal tolkes i dens lys. Ellers kunne han ikke bruge sin herkomst til noget.
En strre sammenhng
Rolf Dorset mener, at den eneste gang, H.C. Andersens angivelige kongelige herkomst fik direkte indflydelse p hans liv, var, da han blev anbragt i latinskolen i Slagelse. Dermed indtager forfatteren en anden holdning end rektor Jens Jrgensen, der i bogen En sand myte (1987) ligeledes sgte at sandsynliggre, at Andersen var kongesn. Pstanden blev dog pure afvist af H.C. Andersen-eksperterne.
Dorset vurderer, at de havde let spil, fordi Jrgensen fremfrte adskillige uholdbare pstande. Blandt andet nr han hvdede, at kongehuset tog sig af Andersen og stttede ham konomisk gennem hele hans opvkst og ungdomstid. Sdan forholdt det sig ikke, understreger Dorset. Andersens anbringelse hos skomagerparret i Odense og den dermed forbundne konomiske sttte skyldtes slgten Ahlefeldt. Kongehuset var ikke involveret.
Hvad lgger du i titlen Paradisbarnet?
- Den relaterer til den del af bogen, hvor jeg prver at stte dette med herkomsten ind i en langt strre sammenhng. H.C. Andersens egentlige herkomst har ikke noget at gre med konge- eller skomagerbarn. Det egentlige er den himmelske herkomst.
- Jeg ser Andersen som et af de sjldne menesker, der lnge bevarer forbindelsen til den barnlige, paradisiske tilstand, hvor himlen s at sige str ben. Men jeg har en strk fornemmelse af, at paradisbarnet dr for ham, siger Rolf Dorset.
Rolf Dorset, fdt 1938. 1967 cand.mag. i dansk og kristendomskunskab. 1968-75 kulturredaktr, anmelder og kronikredaktr ved Aalborg Stiftstidende. 1975-79 dramaturg og iscenestter ved Aalborg Teater. 1980-83 forfatter og instruktr ved Vikingespillene i Frederikssund. Fik i 1995 og 96 opfrt skuespillene Den skjulte krig og Giv mig dit hjerte p Odense Teater. 1983-2000 journalist, lederskribent, kulturredaktr, anmelder og redaktionschef ved Fyns Stiftstidende. Rolf Dorset, der er bosat i Odense, modtog i 1993 Publicistprisen.