Billedkunstner: Håbet findes i det helt små – såsom at smile til en fremmed

Det giver håb dagligt at udvise venlighed og være opmærksom på andre, man møder på gaden, siger billedkunstner Maria Dubin

Billedkunstner Maria Dubin, født i 1963, har blandt meget andet arbejdet med kunst til omsorg og er for tiden i gang med en udsmykningsopgave til Rigshospitalets afdeling for stråleterapi.
Billedkunstner Maria Dubin, født i 1963, har blandt meget andet arbejdet med kunst til omsorg og er for tiden i gang med en udsmykningsopgave til Rigshospitalets afdeling for stråleterapi. Foto: Mayra Navarrete.

Hvad er det værste og bedste ved denne tid?

Jeg synes ikke, man kan lave et regnestykke over, hvad der er værst eller bedst ved den tid, vi er i. Jeg ser ikke livet som et regnskab mellem godt og dårligt. Jeg er overbevist om, at man ikke kan analysere sin samtid, mens man lever i den. I stedet må man på bedst mulig måde finde ud af at navigere i hver eneste dag, som den præsenterer sig. Der vil altid være kriser, men det er vigtigt ikke at gå ind i et tankespind om, hvordan de kan komme til at påvirke ens liv. Ellers risikerer man bare at blive så opslugt af elendighed, at det er umuligt at fungere.

Denne artikel er en del af denne serie:
Her finder jeg håb

Hvordan påvirker krisen og uroen i tiden konkret din hverdag?

Krig, ligegyldigt hvor i verden det er, er grusomt og fylder uundgåeligt i mine tanker. Men på et praktisk plan er mit liv ikke meget anderledes i denne tid. Jeg er billedkunstner og har ikke et arbejdsliv med en meget forudbestemt arbejdsrytme. Jeg er vant til, at mit liv forandrer sig på daglig basis. Desuden har jeg altid været god til at lave suppe på en sten. Når fødevarepriserne stiger, finder jeg den evne frem igen.

Hvad håber du på?

Jeg håber på mange ting, for eksempel at krigen i Ukraine snart vil slutte, at de modige protester i Iran vil få gennemslagskraft og oprejsning, og jeg håber på bedre levevilkår for kvinder og børn i Afghanistan.

Hvor finder du håb?

For mig er der håb forbundet med at kunne give noget godt såsom skønhed eller kærlighed videre. For tiden arbejder jeg på en stor udsmykningsopgave til afdelingen for stråleterapi på Rigshospitalet. I den indgår der malerier, gulv- og skærmudsmykning, særlige farve- og lys-sammensætninger, samt et videoværk, der i alt sin enkelthed går ud på at vise venlighed. Her bevæger en kvinde i en lang, rød kjole sig igennem skiftende omgivelser med storslåede farvesammensætninger og møder fremmede mennesker på sin vej, og der bliver nikket og smilet og inviteret til te. Det at nikke som en hilsen til en fremmed betyder simpelthen: Jeg ser dig, hilser på dig og viser dig venlighed.

Hvilket råd vil du give til andre, der mangler håb i denne tid?

Håbet findes i det helt små såsom at smile mere til folk på gaden. Vis andre, at du ser dem, og vis venlighed på daglig basis. Det giver håb, når man mærker, at et fremmed menneske gerne vil anerkende, at man findes.

Nævn en bog, en film eller en anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig, og som kan give håb.

Der har netop været en usædvanlig velkurateret udstilling på Thorvaldsens Museum i København; "Sean Scully, Material World". Samspillet med Sean Scully og Thorvaldsens værker i de skønne lokaler var smukt og dynamisk. Når noget er vellavet og har kvalitet, giver det i sig selv håb.