Der skulle mindre end et minut til at dele den haitianske tid i to. Den 12. januar 2010 klokken 16.53 blev landet ramt af et kortvarigt, men voldsomt jordskælv - og resten er en efterhånden velbeskrevet historie, som er dækket til hudløshed i alverdens nyhedsmedier. Så hvorfor endnu en bog om katastrofen?
Forfatteren til ”Alting skælver omkring mig” er Dany Laferrire, født i 1953 i Port-au-Prince, Haiti, og han bliver med denne bog introduceret for det danske publikum. Han har udgivet en lang række bøger, både skønlitterære, poetiske og journalistiske, og blev i 1976 tvunget til at gå i eksil i Canada under Baby Docs diktatur, hvorimod hans familie blev boende på Haiti. Og hans kunstneriske blik indefra giver et helt andet billede end det, som de mange udenrigsjournalister, der opholdt sig nogle få uger i landet, gennem de sidste fire år har tegnet udefra.
Hans store fortjeneste er, at det lykkes ham at tegne et billede af et samfund og en befolkning, der ganske enkelt nægter at gå under - som har rørt verden ved den måde, de har mødt denne store ulykke på, og som er så vant til at søge liv under vanskelige vilkår, at de er klar til at bære deres håb helt ned i helvede. Og de ved, at der kun er én vej væk derfra - nemlig op til igen. Som Laferrire skriver:
”Men i Haiti kan man være bange i et minut og danse af glæde i sekundet efter. Denne velkendte metode forhindrer folk i at gå til grunde i en kollektiv neurose. Det er et samfund, hvor det er bedst at være mangestrenget og lunefuld. Ikke gå enegang.”
Dany Laferrire befandt sig selv i landet, da jordskælvet ramte, og er siden vendt tilbage mange gange. Og det er dagene omkring katastrofen - og tiden efter - som han i mere end hundrede øjebliksbilleder skildrer i små subjektive scener, der både tegner et billede af den haitianske befolknings reaktion og hans egen families.
Han forsøger at give svaret på, hvorfor det netop var denne katastrofe, der fik så stor en international appel - hvorfor det ikke var statskuppene eller de blodige historier med voodoo og kannibalisme, som tidligere har plettet landets image: fordi det var en begivenhed, som ingen var herre over. Fordi Haitis ulykke for én gangs skyld ikke var eksotisk. Fordi det, der skete, kunne ske overalt. Og fordi det derfor berører os alle - også her fire år efter - hvilket man blot skal læse Dany Laferrires bog for at komme i hu. Som han afslutningsvis konkluderer:
”Men det, jeg virkelig bliver berørt over, er, hvordan de bliver berørt af deres egne følelser. Og hvordan de ønsker at holde fast i denne følelse længe endnu. Man siger, at den ene ulykke fordriver den anden. Men selv om journalisterne skynder sig et andet sted hen, vil Haiti have en særlig plads i hele verdens hjerter i meget lang tid.”
kultur@k.dk