Det virker, som om der er sket en stigning i antallet af sci-fi-bøger, der udgives pt. Et af de seneste skud på stammen var Anne-Marie Vedsø Olesens ”Månen over øen”, men hvor den bog dyrkede et mystisk og filosofisk univers, så er vi i Gurli Marie Kløvedals debutroman ”Hundehjerte” i stedet i den tempofyldte afdeling.
Her er der mange plottråde at holde styr på undervejs, og spændingen er høj.
Vi træder ind i romanens univers, da præsident Trump er omkommet i en ulykke med et fedtet snørebånd (det uddybes ikke yderligere). Hans datter Ivanka bejler – med en hær af følgere klædt i sart lyserød – til posten som USA’s præsident og har store drømme om at kolonisere Månen.
Landet er fyldt med uro, bombninger og sammenstød på tværs af de politiske grupperinger, og racespørgsmålet er rødglødende.
I Danmark er forskeren Elin blevet beskyldt for fusk i sin rapport om hundes positive indvirkning på børn og skrøbelige voksnes helbred, efter hun i en brandert har fornærmet en magtfuld dansk politiker. Med andre ord er det en verden i ubalance, som præsenteres i ”Hundehjerte”.
På den personlige front går det heller ikke bedre for vores to hovedpersoner danske Elin og amerikanske Shanay. Shanay nages af skam over sin uheldige rolle i skuddrabet på søsteren og forsøger at kaste lys over uretfærdigheden ved drabet ved forskellige kunsthappenings med kæresten Emanuel. Emanuel er imidlertid dominerende og voldelig, og da Elin flytter ind i lejligheden under parret, begynder de to kvinder at knytte et bånd.
Elin har imidlertid svært ved at skabe dyb menneskelig kontakt efter at have vokset op med en manipulerende skuespillermor, og helst knytter hun sig til dyr. Senest har hun knyttet sig til en virkelighedstro robothund, Leia, der er skabt af en døende opfinder, og som nu følger Elin, mens hun arbejder for et nystartet robotfirma og finjusterer hundens adfærd.
Og så er der den rige og excentriske sydstatskvinde Addison McCornway, der har frosset sin døde dalmatiner ned i kælderen og nu kloner den stakkels hund gang på gang.
Der er nok at holde styr på i ”Hundehjerte”, og Gurli Marie Kløvedal klarer den side af sagen ganske fint. Hun mestrer plotudvikling i en sådan grad, at det burde være oplagt at forvente en krimi fra hendes hånd inden længe, og spændingskurven ligger stabilt på et højt niveau i størstedelen af bogen. Desværre har plottet så meget fart på, at der efterlades nogle åbenlyse huller i graden af realisme – blandt andet i amerikanernes reaktion på Ivanka Trumps forslag om at indlemme Månen som den næste amerikanske stat.
Det sproglige niveau er også en bremse, især indledningsvist. Her er vi i første Elin-afsnit:
”Den forårsdag, Asger bankede på Elins dør, sneede det. Det var også den dag, en Walmart blev sprængt i luften i Kansas. Mens Elin ventede på, at mikrobølgeovnen skulle opvarme færdiglasagnen, betragtede hun filmoptagelserne med et par af de andre universitetsundervisere i det fælles tekøkken (…)”.
Rytmen er tung med informationsrige ord og talrige adjektiver, så vi hurtigt kommer til at kende vores persongalleri, og det fungerer som en hæmsko i de første 50 sider. Det ændrer dog ikke på, at Gurli Marie Kløvedal har skrevet en fantasirig og spændende debut, der vil nå meget. Heldigvis lykkes størstedelen hen ad vejen.