Prøv avisen

Hal Kochs betydning for Danmark er uomtvistelig

Som Hal Kochs væsentligste indsats regnes hans arbejde for at demokratisere ungdommen. Han viste, at kampen ikke stod mellem danskere og tyskere, men mellem diktatur og demokrati. Hans tanker om dette spørgsmål er samlet i den lille pamflet ”Hvad er demokrati” fra 1945. – Arkivfoto.

Det er i dag 50 år siden, Hal Koch døde. Den folkelige teolog var på sin tid en betydningsfuld samfundsdebattør, man lyttede til. Men hvilket aftryk satte han i danmarkshistorien? Tre eksperter vurderer hans arv

Han bliver set som en teolog, der i sin samtid formåede at blande sig i både kirke og samfund i et sprog og på en måde, der fik folk til at lytte. Han satte ord på folkekirkens rolle i et moderne samfund, åbnede op for tilgængeligheden af Grundtvigs tekster og sammenlignes med indflydelsesrige kirketænkere såsom P.G. Lindhardt og K.E. Løgstrup.

Hal Koch var professor i kirkehistorie på Københavns Universitet, blev senere den første forstander på Krogerup Højskole og døde i en alder af 59.

LÆS OGSÅ: En dedikert sporhund, der rydder alle sine forhindringer på sin vej

Han sagde ofte, at den måske vigtigste opgave for en professor er at sørge for, at der vokser noget op efter en og den overbevisning tog han meget alvorligt, fortæller en gammel elev og assistent, K.E. Bugge, til Kristeligt Dagblad.

I dag er det 50 år siden, Hal Koch døde, og hvad er der så vokset op efter ham selv?

Professor i kirkehistorie Tine Reeh fra Københavns Universitet er en af Danmarks førende Hal Koch-eksperter og lægger vægt på det arbejde, Hal Koch gjorde med at skabe teologisk opbakning til den demokratiske styreform:

Jeg mener, han har spillet en væsentlig rolle ved at styrke den teologiske og kirkelige støtte til et sekulært demokrati. Især hans arbejde i 1930erne og under Besættelsen med at advare imod totalitære regimer og imod at lade ideologi styre politik. Hans teologiske baggrund fik ham til at afvise en særlig kristen stat eller særlige kristelige partier. Han har muligvis også haft indflydelse på, at vi først fik et kristeligt parti i Danmark efter hans død, siger hun.

Men Hal Kochs demokratiske indflydelse er til tider blevet overvurderet. Det mener forfatter og historiker Jes Fabricius Møller fra Københavns Universitet, der sidste år udgav en biografi om teologen. Kochs bog Hvad er demokrati fra 1945, hvori han lægger vægt på forståelsen af demokrati som en bestræbt sindstilstand mere end et fuldgjort mål, er blevet fast inventar i beskrivelsen af Hal Kochs bedrifter. Men det mener Jes Fabricius Møller ikke er det vigtigste, der er at sige om Hal Koch.

Han er jo blevet set som den, der kobler Grundtvig med det moderne demokrati. Altså en, der slår bro mellem det 19. århundredes folkelighedstanke og det 20.århundredes parlamentariske demokrati. Hvad er demokrati er et resultat af en meget konkret debat, der foregik i 1945, og skal forstås i sin meget snævre kontekst. Hvad folk så siden har gjort den til, er en anden historie. Det har sådan set ikke så meget med Hal Koch at gøre, påpeger Jes Fabricius Møller.

Han udpeger snarere den rolle, Hal Koch spillede for teologien og forståelsen af kirkens rolle i samfundet, som noget af det vigtige, Hal Koch skal huskes for.

Helt fra slutningen af 1920erne beskæftigede han sig med forholdet mellem humanisme og kristendom, kirke og stat, religion og politik. Sammen med sin kone, Bodil Koch (Danmarks første kvindelige kirkeminister, red.), var han med til at sætte ord på, hvad folkekirken er. Det gjorde han med et paradoksalt udtryk: et velordnet anarki.

Hal Koch var en offentlig person, der gjorde sig bemærket hos danskerne. Han kæmpede indædt for, at samfundet skulle holdes sekulært, men samtidig lagde han vægt på, at demokratiet havde sit ben i to lejre: det græske demokrati og kristendommen.

Nogle af de ord, Bodil og Hal Koch har sat på kirken, har hjulpet folkekirken med at forstå sig selv som denne her underlige hybrid, som den er. Den er en statskirke, hvor religion og samfund er skarpt adskilt, siger Jes Fabricius Møller.

Hal Koch var en teolog, der talte til kirken om dens indordning i samfundet. Men han var også en samfundsborger, der talte til sit samfund og om kristendommens betydning for livet. Præst i Odder Valgmenighed og grundtvigsforsker Kim Arne Pedersen mener, at der i dagens Danmark mangler teologer som Hal Koch.

Vi mangler nogen, der som ham kan tænke aktuelt og samtidig være en levende agerende medspiller i samfundet med en bevidsthed om, at man som kristen ikke skal styre samfundet, fordi der er forskel på stat og kirke. Men samtidig forstod han også, at vandene skal holdes åbne, og at man bestandigt skal være i dialog om kristendom og samfund. På det punkt mangler vi ham, siger Kim Arne Pedersen og fortsætter:

Vi mangler ham også til for alvor at sætte kristendommens grundspøgsmål på dagsordenen. Han var gode venner med P.G. Lindhardt og K.E. Løgstrup. De var jo offentlige personligheder, og alle deres forskelle til trods var de i stand til at markere kristendom og teologi og lade det være en del af vores almindelige samfundskulturelle virkelighed. Der vil jeg sige, at der mangler vi ikke bare en Koch, men også de to andre. Vi mangler teologer, der i dag for alvor kan det, siger Kim Arne Pedersen, der er bevidst om, at Hal Koch var teolog af sin tid.

Og hvem skal så løfte arven efter Hal Koch? Det bliver en svær øvelse, mener Jes Fabricius Møller.

Hal Koch var den type, som jeg slet ikke tror findes længere. Folk som Mogens Fog, K.E. Løgstrup, P.G. Lindhardt, Jørgen Bukdal. Sådan nogle teologer, højskolefolk og intellektuelle, som tiden er løbet fra. Jeg tror slet ikke, vi accepterer den slags skikkelser i vores samfund i dag, og det er jo paradoksalt: Vi efterlyser fyrtårne, men når nogen stiller sig op og prøver at fortælle os, hvordan verden hænger sammen, gider vi jo ikke høre efter. Vi har et andet forhold til autoriteter. Der er ingen, der kan fortælle os noget, bare fordi de er, hvem de er, siger historikeren.

kronik side 17