Prøv avisen

Hamlet genopdaget

Bøger Benny Grey Schusters værk om Hamlet er en intellektuel oplevelse af de store.

Det er sprudlende. Det er veloplagt. Det er i enhver henseende overdådigt, hvad Benny Grey Schuster har præsteret i "Hamlet – den sidste hævner?". Det er tekstkritik og tekstudlægning. Det er diskussion af dramaturgi. Det er udblik over århundreders Hamlet-opfattelse og -kritik. Og det er en drøftelse af selve genren: tragedien. Findes der en særlig kristen sådan? Og hører Hamlet hjemme her? Jeg vil ikke driste mig til at påstå, at dette er den ultimative bog om Hamlet. Men den kandiderer.

Benny Grey Schuster er ikke en mand af få ord. Og tak for det! Han snakker og snakker, men i den forstand, at han gerne forfølger et indfald eller lige smutter ned ad en sidegade i forhold til det overordnede emne. Derfor får indfaldene lov til at glimte, og ideerne til at knopskyde. Som læser oplever man sig trukket ind i en samtale, hvor man bestemt skal holde hovedet klart og tungen lige i munden, men gør man det, får man sandelig også meget at vide.

Hamlet er et af Shakespeares længste stykker, og Hamlet formentlig den person hos Shakespeare, der taler mest og er mest på scenen. Og litteraturen om ham og hans drama er enorm. Så det er lidt koket af Schuster at drøfte betimeligheden af nok en bog. Hans egen er nemlig også en statusopgørelse og en videreførsel. Han vil genfinde den oprindelige og virkelige Hamlet.

Med sin store og omfattende viden læser Schuster således Hamlet ind i vores kristne kultur. Hamlet sættes i renæssancen, og derfor hører den tids teologiske børnelærdom med som en selvfølgelig forudsætning. Faktisk påviser Schuster, hvordan Shakespeares sprog lever og ånder i et bibelsk og teologisk billedsprog, som ikke bare viser sig i store og centrale symboler, men helt ned i de enkelte personers dagligsprog.

Schuster drøfter de forskellige Shakespeare-udgaver og deres tekstproblemer: Skal vi lede efter det originale manuskript? Eller skal vi bruge skuespillernes eller sufflørens udgave? Han giver os det længste – slet og ret – sammen med Sløks oversættelse. Og han kommenterer, som man kommenterer en bibeltekst: vers for vers. Det har den oplagte fordel, at en bestemt tolkning aldrig presses ned over teksten – alle muligheder holdes åbne. Man kan sige, at Shakespeares Hamlet under Schusters behandling fremstår som et partitur, hvor man tydeligt fornemmer, at vægten kan lægges forskelligt og tempoet ændres. De mange og lange noter skærper hele tiden opmærksomheden og tvinger læseren til at give agt på selve teksten.

Benny Grey Schuster rydder op på Hamlet-opfattelsernes pulterkammer. En del ryger ud: Hamlet som romantisk helt, Hamlet som teenager, og Hamlet som skurk, hvad der ifølge Schuster ville forvandle tragedien til melodrama. Han genfinder den tragiske helt, men i en kristen ramme, som forvandler genren: En græsk helt, skriver Schuster, har ikke noget at angre, men netop angeren spiller en væsentlig rolle i Hamlet – og ikke kun for hovedpersonen. Og hvor den antikke tragedie bevæger sig i et lukket kredsløb af nødvendigvis, er tiden og livet i Hamlet åben, hvorfor det i anden sammenhæng slås fast, at det moderne ved Hamlet er, at dets hovedperson hverken bekræftes eller fordømmes i stykket. Schusters sidste note på side 535 kommenterer da også kanonsalutten til "Hamlets ære ... eller frelse?"

Benny Grey Schusters bog er en intellektuel oplevelse af de store. Stofmættet og idémættet. Perspektivrig og tekstnær. Krævende, men også givende. Uomgængelig, når man vil beskæftige sig med Hamlet.

Benny Grey Schuster: Hamlet – den sidste hævner? En teologisk læsning af Shakespea-res tragedie. 560 sider. 329 kr. Forlaget ANIS

kultur@kristeligt-dagblad.dk