Prøv avisen

Hammershus set med tyske solbriller

Peter og Monika Lohmann er turister fra Tyskland og læste om Hammershus i deres medbragte rejseguidebog. Udsigten er mageløs, er de enige om. – Foto: Daniel Øhrstrøm

”De gamle sten” på Hammershus er ”sunde for øjnene”, mener flere tyske turister, der er enige om, at udsigten til den bornholmske borgruin er mageløs

Hammershus viser sig fra sin bedste side på denne sommerdag. Himlen er blå som en swimmingpool, og solen er blændende som en stærk forlygte med det lange lys på, da det tyske ægtepar Peter og Monika Lohmann fra Hannover stiger ud af en stor, sort BMW, som ægtemanden betænksomt har parkeret i en af de få skyggefulde pladser på den store støvede parkeringsplads ved Hammershus’ nye velkomstcenter.

”Se,” siger konen og peger agtpågivende på en gul seddel i vinduesviskeren på en hollandsk bil, der også holder ved træerne i udkanten af parkeringspladsen.

Det er en parkeringsbøde, står der på flere sprog, så konen sender straks manden af sted for at købe en parkeringsbillet, mens hun bliver stående i skyggen og drikker vand af en flaske, samtidig med at hun må tørre lidt sved af panden. Men temperaturen er også over 29 grader denne dag.

”Hvad kostede den?”, spørger hun, da han kommer tilbage.

”30 danske kroner,” svarer han, og hun ryster let på hovedet. Alting er dyrere i Danmark, mener hun, inden de fortsætter ned mod velkomstcentret, der til gengæld er gratis at komme ind i. Men det er mere selve turen, og ikke besøgscentrets oplysende film og plancher, parret er kommet for, forklarer Peter Lohmann.

”Der findes sikkert en spændende historie om, hvordan forskellige nationer har haft fingre i borgen gennem tiden. Men jeg ved ikke så meget om det. Vi har aldrig været på Hammershus før, og vi har først lige læst om borgruinen i vores rejseguidebog, der hedder Marco Polo,” forklarer Peter Lohmann og tilføjer, at han ikke ved, hvad de forventer sig af Hammershus andet end at se ”nogle gamle sten”.

”Vi er glade for at se på gamle sten,” ler han og tilføjer:

”For nogle år siden var vi i Storbritannien, og der kunne man finde sådanne steder overalt ude på landet,” siger han.

Men da parret først står og kigger ud over landskabet, er de enige om, at udsigten er mageløs. En flok får bræger i baggrunden, og en symfoni af forskellige fugles fløjten fylder luften, mens parret stiller sig op for at blive fotograferet foran den store rødstensborgruin, der rejser sig majestætisk over Østersøens solglinsende hav.

”Det er jo en udsigt, der sikkert er sund for øjet,” smiler manden og tilføjer, at det er helt fortryllende, at en så lille ø som Bornholm kan rumme et så mangfoldigt landskab med flade strande på Sydbornholm og store klipper her.

”Vi har været her en uge. Man kommer hurtigt rundt, og der er smukt overalt,” siger manden, mens kvinden nu helst vil nyde udsigten og turen uden journalister på slæb, så de to tyske turister får fri til at holde fri.

Til gengæld kommer der hurtigt en ny tysk familie med far, mor og tre døtre fra Sydtyskland gående med store smil og røde kinder. Og de har nydt turen helt uden udgifter til parkeringsbilletter, så nu er der råd til en is til alle på udsigtstaget af velkomstcentret, fortæller Martin Tilscher, mens hans venlige kone, der ligesom døtrene hverken har lyst til at få navn eller billede i avisen, tilføjer:

”Vi er gået herop fra vores hotel i Sandvig. Det er vores første tur til Hammershus. Men sceneriet med dyrene, naturen, det bugtede landskab og borgruinen er det hele værd, og det var virkelig også en dejlig gåtur rundt på ruinen,” siger hun og tilføjer:

”Før vi rejste til Bornholm, så vi en børnefilm, der hedder ’Tempelriddernes skat’, så vi har selvfølgelig også været i den store rundkirke i Østerlars, hvor den hellige gral skulle ligge, men vi så den nu ikke,” griner hun, inden Martin Tilscher tilføjer:

”Vi kendte faktisk ikke så meget til Bornholm, før vi rejste. Vi var i tvivl, om vi i stedet skulle være rejst til Sverige eller Norge. Det var for langt væk, men Bornholm har virkelig været en god oplevelse. Alle mennesker er flinke og afslappede her, så det er, som om pulsen falder automatisk. Naturen er fantastisk. Og her på Hammershus er det, som om det hele går op i en højere enhed,” siger han, mens hr. og fru Lohmann følges over de skæve brosten over broen ind til de gamle sten på Hammershus.