Prøv avisen

Han fandt landet bag garderobeskabet

C.S. Lewis lod første gang pigen Lucy og hendes søskende krybe gennen bagvæggen i garderobeskabet og ind i det fortryllende land Narnia i 1950. -- Foto: UIP og Polfoto.

PORTRÆT: Forfatteren J.R.R. Tolkien kaldte C.S. Lewis' bøger om fantasilandet Narnia for overfladiske. Alligevel blev bøgerne en succes og er solgt i 95 millioner eksemplarer. Vi tegner et portræt af forfatteren og teologen Lewis forud for premieren på "Løven, heksen og garderobeskabet" første juledag

En faun, som kommer gående i en snedækket skov med en paraply og favnen fuld af pakker. Det billede så den engelske forfatter og litteraturhistoriker Clive Staples Lewis for sig, da han var 16 år. Billedet af faunen bar han med sig, ligesom billedet af en dronning i en slæde og en magtfuld løve. Han samlede de indre fantasibilleder og satte dem siden sammen til historier.

Juledag byder faunen, dronningen i slæden og løven Aslan velkommen til det univers, som C.S. Lewis skabte i slutningen af 1940'erne. Det sker, når der i biografer landet over er premiere på familiefilmen "Løven, heksen og garderobeskabet" om fire børn, som går gennem et garderobeskab og kommer til eventyrlandet Narnia.

I ugerne op til filmen har der, særligt i England og USA, været debat om C.S. Lewis' børnebøger, som ligger til grund for filmen. Den engelske bestsellerforfatter Philip Pullman har frarådet forældre at lade deres børn se filmen, fordi han mener, den er propaganda for en livsfornægtende ideologi. Pullman, som er erklæret ateist, bryder sig ikke om Narnia-bøgerne, som kan læses som paralleller til den kristne grundhistorie.

Kritikken bliver mødt med hovedrysten af C.S. Lewis' stedsøn, 60-årige Douglas Gresham, som er medproducer på "Løven, heksen og garderobeskabet" og desuden kreativ og kunstnerisk direktør i det selskab, som har rettighederne til Lewis' omfattende forfatterskab. Siden sin ungdom har Douglas Gresham drømt om at se stedfaderens bøger filmatiseret, for han mener, historierne repræsenterer et sæt af værdier, som trænger til en renæssance.

– Historierne er en påmindelse om nogle kvaliteter, som vi har nedprioriteret, men som vi har brug for at give videre til opvoksende generationer: mod, personlig ansvar og ære, siger Douglas Gresham.

Stedsønnen beskriver C.S. Lewis som en mand med et usædvanligt mod. Douglas Gresham var otte år, da han mødte den midaldrende forfatter, som tog imod ham i en gammel tweedjakke, grå bukser og slidte sutsko og bød indenfor i hjemmet "The Kilns" i Oxford i 1953. Douglas Greshams mor, amerikaneren Joy Gresham, havde skrevet sammen med C.S. Lewis i flere år, inden han inviterede hende og de to sønner til Oxford, hvor de mødte en mand, der satte pris på tobak, god øl, samtale, litteratur og lange traveture i rask tempo.

– Jeg mener, at Jack gennem sit liv viste et usædvanligt mod og ansvar. Da min mor blev alvorligt syg af kræft, flyttede jeg og min bror ind hos ham og hans bror. Han var min mors bedste ven og vidste, at vi trængte til et hjem, men han havde ikke behøvet at huse os. At han giftede sig med hende, selvom han vidste, hun var døende, siger også noget om et usædvanligt mod, siger Douglas Gresham. Parret fik fire år sammen, inden Joy døde.

Clive Staples Lewis er bedst kendt som C.S. Lewis. I hjemmet i Belfast, hvor han blev født som den yngste af to i 1898, blev han altid kaldt "Jack". Lewis og den ældre bror, Warren, levede en privilegeret barndom. Lewis havde et nært forhold til sin mor, Flora, som blandt andet fortalte gamle irske folke-eventyr til børnene. Hjemmet havde en stor bogsamling, og Lewis var en dreng, som kunne blive rørt til tårer over en strofe i et digt. Han havde et særligt øje for skønhed. Hvor andre så en grå regnvejrsdag, så han magisk skønhed.

Han og Warren tilbragte timer på husets loft. De skabte deres egen fantasiverden befolket med talende dyr, riddere og en helt i skikkelse af en talende mus.

Den talende mus er en af de figurer fra barndommens univers, som Lewis lod leve videre, da han skrev serien om Narnia.

Lewis' trygge privilegerede barndom blev kort. Da han var ni år, døde hans mor af kræft, og faren besluttede, at sønnen skulle på kostskole. Han mistrivedes, og resten af livet havde han en uvilje mod det engelske kostskolesystem, så da han var 15 år, fik han i stedet en privatlærer. W.T. Kirkpatrick hed hans lærer, som stimulerede hans kærlighed til litteratur, og som også kom til at optræde i Narnia-fortællingerne i skikkelsen af den gamle professor.

Han var blevet optaget som studerende på Oxford University, da han i 1917 meldte sig til den britiske hær og rejste til fronten i Frankrig. Han blev såret og sendt tilbage til England, hvor han fortsatte studierne i Oxford. En nær ven, Paddy, blev dræbt ved fronten i Frankrig, men Lewis havde lovet vennen at tage sig af Paddys mor, Mrs. Moore. Resten af livet, tog Lewis sig af Mrs. Moore.

– Jack levede efter de principper, som han troede på uanset, hvad det måtte koste. Selvom det var en byrde at tage af Mrs. Moore, kunne han ikke drømme om at løbe fra det, fordi han havde afgivet et løfte, siger Douglas Gresham.

C.S. Lewis er blevet et ikon for mange kristne, og han har tilhængere på tværs af kirkeskel. Den afdøde pave Johannes Paul II var en stor beundrer af ham, og i en episkopal kirke i Monrovia i Californien har han fået sin egen glasmosaik. I forbindelse med lanceringen af filmen har en gammel diskussion om, hvor Lewis stod i det kirkelige landskab, fået ny næring.

Konfronteret med den aktuelle debat kan Douglas Gresham ikke skjule sin ærgrelse over, hvordan nogle forsøger at gøre ham til bannerfører for en særlig kristen retning.

– Jeg mener, C.S. Lewis repræsenterer en ortodoks kristendom, som går på tværs af kirkelige skel. Han kan ikke sættes i bås, siger Douglas Gresham, som selv bekender sig som kristen, men har valgt ikke at tilhøre et bestemt kirkesamfund.

I den første del af sit liv havde Lewis en negativ holdning til kristendommen. Han voksede op i en protestantisk familie i Irland. Den ugentlige kirkegang opfattede han mest som en demonstration af, at familien ikke var katolikker. Han har beskrevet, hvordan han som barn oplevede en nærmest religiøs glæde, men han så ikke nogen forbindelse mellem den glæde og gudstjenesterne, som han ikke fandt tillokkende. Senere fravalgte han et liv som praktiserende kristen, men han vedblev at stille eksistentielle spørgsmål og nåede en overgang at erklære sig som ateist.

Vendepunktet var en aften i september 1931, hvor han sammen med katolikken J.R.R. Tolkien og Hugo Dyson gik en tur og talte om myter. Det blev en lang tur, og Tolkien kom først hjem til sin kone klokken tre om morgenen. Efter den aften skrev Lewis i et brev til en ven: "Jeg er lige gået videre fra at tro på Gud til afgjort at tro på Kristus. Det skyldes i høj grad min lange natlige snak med Dyson og Tolkien." Nogle måneder senere henvendte han sig til sognepræsten i Church of England og sagde, at han ville være praktiserende kristen, og han modtog nadveren for første gang, siden han var dreng.

De fleste, som kendte C.S. Lewis, blev forbløffede over, at han ville skrive børnebøger. Han var på det tidspunkt inkarneret ungkarl med sporadisk kontakt til børn, og blandt fagfolk mest kendt som litteraturhistorikeren, der skrev "The Allegory of Love" fra 1936. I den brede befolkning havde han slået sit navn fast som foredragsholder på BBC, hvor han under Anden Verdenskrig holdt foredrag som "Hvad de kristne tror på" og "Kristen adfærd".

Ideen om at skrive børnelitteratur voksede frem, da han under Anden Verdenskrig husede en gruppe børn, som var flygtet fra London og bombningerne. Mens børnene var i huset, begyndte han at skriver noter om det, der skulle blive til Narnia-serien.

Serien består af syv bøger. Den filmaktuelle "Løven, heksen og garderobeskabet" er den første bog, han skrev i serien, men siden skrev han bogen "Troldmandens nevø", som indleder serien om Narnia.

Bøgerne blev modtaget med forbehold i 1950'ernes England. Mens tiden i dag er til fantasy, var der dengang almindelig enighed om, at børnelitteratur skulle hjælpe børn til at forstå virkeligheden og ikke opmuntre dem til at give sig hen i fantasier. Modtagelsen til trods har de fået klassikerstatus og er solgt i omkring 95 millioner eksemplarer og oversat til mere end 40 sprog. I Danmark er der, ifølge forlaget Borgen, solgt omkring 200.000 eksemplarer af bøgerne, siden de udkom på dansk i første del af 1980'erne.

En af de mest indædte kritikere af Narnia-bøgerne var C.S. Lewis' nære ven J.R.R. Tolkien, som den gang arbejde på "Ringenes Herre". Han kritiserede "Løven, heksen og garderobeskabet" for at præsentere et virvar af usammenhængende mytologi. Lewis forsvarede sig med, at de mange forskellige figurer levede side om side i hans tanker, men Tolkien fastholdt kritikken og mente desuden, at bøgerne var sjuskede og overfladiske. Andre protesterede, fordi parallellerne i Narnia til kristendommen stødte dem, ligesom nogle har kritiseret den aktuelle film for at være missionerende.

Børnebibliotekar Gunhild Lindstrøm afviser den kritik. Som lektør har hun læst stakkevis af børnebøger inklusive såkaldt kristne børnebøger, C.S. Lewis' bøger om Narnia kalder hun god kristen børnelitteratur med budskab og talent.

– Man kan sagtens læse historien uden at se den som en parallel til den bibelske historie, men som en kamp mellem det gode og onde, hvor kærligheden sejrer, siger Gundhild Lindstrøm og tilføjer:

– Det er voldsomme historier, men jeg mener ikke, det er voldsforherligende. Lewis ville gerne skrive hele frelseshistorien, så det stof, han arbejder med, er voldsomt, ligesom hvis man læser Bibelen. Men der er også megen humor og varme i historierne.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad anmelder filmen"Løven, heksen og garderobeskabet" i fredagsavisen

www

Læs mere om Narnia-

filmen og C.S. Lewis på www.kristendom.dk

Forfatteren C. S. Lewis.