Prøv avisen
Nekrolog

Han fandt melodierne, som de fleste danskere kan nynne med på

Bent Fabricius-Bjerre havde en helt særlig evne til at skabe billeder med sin musik, som film-, tv- og teaterproducenter i meget stort antal benyttede sig af. Det talent stod lysende klart allerede i 1961, hvor han fik sit store, internationale gennembrud med ”Alley Cat”. Arkivfoto. Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix

Bent Fabricius-Bjerre, som er mest kendt for temaerne til ”Matador” og ”Olsen Banden”, havde en særlig evne til at skabe billeder med sin musik. Nu er han død. Han blev 95 år

Da Bent Fabricius-Bjerre som 87-årig i denne avis blev spurgt, om han havde planer om at gå på pension, svarede han: ”Det sørger Vorherre for”.

Nu er det sket. Bent Fabricius-Bjerre er død, og dermed kommer der ikke flere melodier ud af komponisten, der i flere generationer har lagt lydtæppe til tv-serier og film, de allerfleste danskere har stiftet bekendskab med. Hvem kender ikke temaerne fra ”Matador” eller ”Olsen Banden”-filmene? De eksempler er de mest indlysende, men der er utallige andre.

For Bent Fabricius-Bjerre havde en helt særlig evne til at skabe billeder med sin musik, som film-, tv- og teaterproducenter i meget stort antal benyttede sig af. Det talent stod lysende klart allerede i 1961, hvor han fik sit store, internationale gennembrud med ”Alley Cat”. Den strøg direkte ind på den prestigefyldte hitliste Billboard 100 og sikrede Bent Fabric, som han hed i udlandet, en Grammy. I den musik kunne enhver se for sig, hvordan kattepoter trippede hen over tangenterne, og ifølge Søren Schauser, der er lektor i musikhistorie ved Det Kongelige Musikkonservatorium i København, var det billedskabende Bent Fabricius-Bjerres varemærke.

”Musikken til filmen ’Blinkende lygter’ er efter min mening hans hovedværk. For her kan man direkte i musikken høre, hvordan det, der begynder som en folkekomedie, ender med blod og vold. Først det idylliske, så det skæbnesvangre, som han får frem ved at benytte sig af fremmede toner”, siger Søren Schauser, der også nævner musikken til filmen ”Bjergkøbing Grand Prix” blandt komponistens store præstationer. Her får han blandt andet flettet arabiske toner ind, der har forbindelse til filmens handling.

I sit Matador-tema varsler Bent Fabricius-Bjerre på samme måde seriens udvikling i sin musik.

”Første tone virker helt utrolig lang, næsten som om den har været i gang siden Korsbæks grundlæggelse. Anden og tredje tone signalerer så livets gang med den klassiske idyl og ekspansion. Og fjerde tone med den berømte anticipation bliver lige pludselig alt for intens med antydninger af en ketchupeffekt fra indestængte følelser,” siger musikhistorikeren.

Noget af det seneste, han lavede musik til, var ”Klovn”-filmene, hvor han i en af dem sågar havde en lille rolle.

Bent Fabricius-Bjerre holdt hele sit liv fast i den jazz-inspirerede musik. Han var tilhænger af det, der er klassisk og holdbart, og allermest begejstret var han for det, der kan stå til evig tid. Da han for nogle måneder siden af Kristeligt Dagblad blev bedt om at sige, hvad der giver ham håb, nævnte han Akropolis.

”Da jeg efter Anden Verdenskrig for første gang så Akropolis, blev jeg opfyldt af en følelse af, at menneskeheden ikke var spildt. Det var ikke en intellektuel oplevelse, men en kropslig. For jeg var fuldkommen klar over, at det var noget, der stod til evig tid,” sagde han og føjede derefter til: ”Jeg har haft lignende storslåede oplevelser med Picassos maleri Guernica og med Mozarts musik”.

Mennesker er ikke på jorden til evig tid. Bent Fabricius-Bjerre blev med sine 95 år her virkelig længe og hans melodier bliver her meget længere. Han har forlængst udødeliggjort sit komponistvirke, men foruden de melodier, de fleste af os uden problemer kan nynne, hvis vi bliver vækket midt om natten og bedt om det, er hans værker også en del af Højskolesangbogen. Det er ham, der har skrevet melodi til ”Duerne flyver af og til op”, som Klaus Rifbjerg har skrevet tekst til, og han er også med i den kommende 19. udgave af den blå sangbog med en helt ny sang. Det udvalg, der med tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen i spidsen lige nu arbejder med udvælgelsen af sange, har på forhånd afsløret, at sangen ”For vist vil de komme” er med. Den sang har melodi af Bent Fabricius-Bjerre og tekst af Lisbeth Smedegaard Andersen.

Bent Fabricius-Bjerre voksede op i et Frederiksberg-hjem, hvor det var helt naturligt, at børn fra fem-seksårsalderen skulle lære at spille på klaver, og den lille Bent var en dreng, der passede sine klavertimer. Faderen, Erik Fabricius-Bjerre, var stærkt imod, at sønnen gjorde musikken til sin levevej, men moderen, Rigmor, der iøvrigt blev 104 år, støttede sønnen i at komme til at leve af sin musik. Og det må man i den grad sige, at Bent Fabricius-Bjerre gjorde. Bestillingsmusik har været hverdag for ham gennem alle årene:

”Det er ikke en indre trang, der har drevet mig. Det har drevet mig, at jeg skulle løse en musikalsk opgave.”

Han var uddannet komponist fra konservatoriet i København. Udover grammyen har han blandt andet modtaget Danmarks Film Akademis ærepris. Han var slået til ridder af Danmark og var en nær ven af afdøde prins Henrik, som han blandt andet spillede tennis med.