De tvetydige overgange mellem identitet, køn og seksualitet har i årevis været et tema i alverdens musik og reklamer. Og også i ungdomslitteraturen, der ofte hurtigere end den voksne verden opsnapper en bølge, er de fleste grænser kommet voldsomt i spil.
LÆS OGSÅ: Den lille dreng inden i Haller
Forfatteren Bent Haller har nu altid været der. I de ukendte egne mellem han og hun, det normale og det magiske, det tilladte og det forbudte. Det mærkelige er det, der bør og skal mærkes, fortæller forfatteren os igen og igen! Og så historien om kærligheden
I sin seneste ungdomsroman, Lazarus, åbner Haller endnu en gang døren ind til det tvetydige menneskelige laboratorium. I midten står to sære størrelser, tvillingerne Alwin og Aurora, der er i den ubestemmelige alder mellem børn og voksne. De er i det hele taget ubestemmelige: gammeldags nørdede, grænseoverskridende og dragende. Som tvillingerne i Pan-duros legendariske De uanstændige repræsenterer de ganske enkelt en anden orden. Ungerne ryger, de snupper en vodka fra barskabet, drikker sig fra enhver balanceevne. Og apotekerfar giver villigt sine piller ud til både søvn og humør. Aurora går med turban. Dyrker danske sange fra 1930erne. Far har elskerinder. Mor er medlem af Venstre (!).
Men midt i friheden lurer åndenød. Tvillingerne er knyttet så tæt, at man aner en nedsmeltning. De går med hinanden i hånden. De vil helst sove sammen. De taler som med en mund. Noget er galt. Og forældrene overve-jer da også at gribe ind og sende den ene bort. Til Ringkøbing!
Nedsmeltningen sker, da Aurora bliver forelsket i Lazarus, en ganske almindelig dansk dreng, der er et par år ældre end hun selv og spiller fodbold. I øvrigt hedder han kun Lazarus i Auroras eget hoved, som om hun selv havde vakt ham til live.
Men fantasi bliver virkelighed. Og alvor. Snart er den udkårne kastebold mellem tvillingerne, der med rasende jalousi på skift søger at erobre ham. Symbiosen bliver et dræbende våben. Alwin går til stævnemødet med søsterens turban, Aurora klipper sig strithårskort, så hun til forveksling ligner sin bror. Og stakkels Lazarus lader sig narre og alligevel ikke. Han elsker jo, men hvem elsker han? Så mens tvillingerne ofrer deres identitet på illusionernes alter, ofrer Lazarus sit hjerteblod.
Således åbner fodbolddrengen uden at ane det den afgrund, der skiller de sammenvoksede Aer. Men han får dem også til i helt stavelig forstand at blive et kød.
Denne subtile forvekslingstragedie er skarpt udtænkt af Haller og helt elementært fascinerende. Desuden er den befriende uforstilt og renfærdig i al sin sammenfiltrede seksualitet. Han og hun har kun en vokal til forskel.
Historien er efter mit skøn bare alt, alt for længe om at komme i gang. Vi skal omveje omkring indre overvejelser, ydre samtaler og utallige gentagelser. Det er en del af tvillingernes nørdethed, det kan man godt fornemme. De er af en anden verden. Men det fungerer bare som unødig dødvægt. Og så er sprogtonen bevidst langstrakt eller ej heller ikke helt troværdig. Ville en teenagepige bruge ord som forkærlighed og vished. Og ville hun famlende drikke en af de der Breezers, når hun bevæger sig hjemmevant i fars portvin og irgrønne piller?
Alt det gør, at man som læser står tilbage med en følelse af at mærke hele Hallers vidunderligt særegne orkester men alligevel aldrig rigtig blive budt op til dans.