Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Bog

Hanne-Vibeke Holst skifter spor

4 stjerner
Hanne Vibeke Holsts neo-krimi er et underholdende kig på vores virkelighed lige nu. – Foto: Mik Eskestad/ritzau

”Som pesten” er en dystopisk krimi om massehysteri, moral og pludselig død. Med romanen, der trækker på menneskets evige skræk for undergangen, overrasker Hanne-Vibeke Holst

”Jeg hader det som pesten!”, er noget, man bare siger, selvom ingen af os aner, hvad vi taler om. Det er 300 år siden, at den sorte død senest var forbi Danmark. Men personerne i Hanne-Vibeke Holsts nye roman ”Som pesten” ved præcis, hvor meget man kan hade pest. For over hele Europa er en mystisk ny sygdom begyndt at hærge, en pandemi, som truer med at gøre det af med hele menneskeheden.

Lige efter sommerferien samles kollegerne i WHO’s (World Health Organisation) hovedkvarter, hvor de sludrer ferie, de seneste klimaforandringer, epidemier, zoonoser og MRSA, mens de spiser sig en bedre frokost. Den danske læge Karoline Branner er leder af afdelingen for pandemiske og epidemiske sygdomme, hun kører en flot karriere og tweeter lidt om sin egen succes, mens hun passer på sin dysfunktionelle familie med venstre hånd. Alle WHO’erne har affærer på kryds og tværs, dyrker fitness, ryger for meget hash eller elsker deres familier for lidt, imens tilværelsens ulidelige lethed fylder deres helt almindelige hverdag.

Men så er der nogle grise, der bliver syge et sted i Østukraine, en tilfældig dansker, der kører hjem derfra, og snart flammer en galoperende epidemi op og lader helvede bryde løs med udgangspunkt i lille Danmark. Først lukker Torvehallerne og Joe & The Juice dørene i af sikkerhedsmæssige årsager, Sundhedsstyrelsen advarer mod dit og dat, og alting går i stå. Verdenspressen opdager sagen, epidemien breder sig, folk dør i tusindtal, der går politik i den, og de moralske dilemmaer hober sig op. Nogle vil tjene penge, nogle hævne sig, nogle bare redde deres nærmeste og skide på resten af verden.

”Som pesten” fører mareridtet til ende på en måde, der ikke skal afsløres her. Men der er helte og skurke, ligesom i virkeligheden. Her dog noget mere råt skåret, grænsende til det klichéfyldte i flere af portrætterne, der dog er velskrevne og effektivt fortalt, spændende til det sidste, hvor det gode og det onde står over for hinanden i kød og blod som psykopaten og hævnersken.

”Som pesten” er dybt underholdende, der er krimi på drengen med både mafia, skyderi og farligt bedrag, og dog munder romanen sobert ud i en slutning, der fremmaner og låner fra den nordiske ”Vølvens Spådom” om Ragnarok, men også mimer den store undergangs naturlige resultat, som der står til slut i romanen:

”Mellem de forkullede rester af den nedbrændte ruin vil der vokse nye livskraftige spirer frem.”

Hanne-Vibeke Holsts roman lægger sig i slipstrømmen af dette årtusinds ny-bølge af dystopier, hvor kaos gør en ende på den moderne civilisation. Hvad enten det er via en økologisk katastrofe, biernes død, fascismens genkomst, en tredje verdenskrig eller en fanatisk religion, så er nutidens dystopier enige om én ting: Vi er på vej ud over kanten!

På den måde er der intet nyt under solen hos Holst, der skriver videre på vores alle sammens latente skræk for undergangen. Men under plottets overflade ligger der selvfølgelig, som i alle dystopier, en bevidst samfundskritik. George Orwell sagde det i sin kommunisme-kritik ”1984” med tankekontrol og Big Brother, Margaret Atwood sagde det i ”Tjenerindens fortælling” med kønskontrol og patriarkalske perversioner – og Hanne-Vibeke Holst siger det med pest og personlige, moralske dilemmaer.

Det gjorde Albert Camus i øvrigt også i sin eksistentialistiske kritik af nazismen, nemlig ”Pesten” fra 1947. En bog, der giver ekko i Holsts univers af dilemmaer, valg og egoisme. Holst er selvfølgelig ingen forfinet fransk stilist; hun skriver rugbrødsagtigt, effektivt og med høj entertainment-værdi, men også hos hende er ”pesten” mere end bare en sygdom og snarere et symbol på noget råddent og hadsk, der truer med at ødelægge mennesket.

Men skal man så læse Camus, Orwell, Atwood eller Holst? Gerne alle fire, de tre klassikere er must reads, men Hanne Vibeke Holst er ret godt med, fordi hendes neo-krimi af et moralsk mareridt er et megaunderholdende kig på vores virkelighed lige nu – som den kunne se ud i morgen, hvis ikke vi strammer op.