Har De også hørt det?

Bøger: "Rygternes magt" er titlen på en oplysende og velargumenteret bog med eksempler på rygternes historie. Netop udkommet

Der gik røg af Slaget på Reden i 1801. Forinden var rygterne gået, at svenskerne ville komme til undsætning. (Stik af J.F. Clemens efter C.A. Lorentzen)
Der gik røg af Slaget på Reden i 1801. Forinden var rygterne gået, at svenskerne ville komme til undsætning. (Stik af J.F. Clemens efter C.A. Lorentzen).

Vidste De, at der i slutningen af 1700-tallet huserede en falsk Dronning Caroline Mathilde på Fyn? Nej vel, og De vidste sikkert heller ikke, at den noble Justitsråd Westermann på nogenlunde samme tid måtte forsvare sig over for bysladderen i København, der ville vide, at han havde slået sin tjenestepige ihjel. Det er jo den slags historier, der sjældent finder vej til historiebøgerne.

Ulrik Langen og Jakob Sørensen har redigeret en bog om "Rygternes magt" - og det er vel at mærke rygter, fra før medierne overtog dem. Det er folkesnak, bysladder og ja, rygter, som da det meste af Jylland under treårskrigen fra 1848 opskræmmes af rygterne om "slaver" det vil sige undslupne eller ligefrem frigivne straffefanger, der skulle drage hærgende op igennem Jylland, så alle våbenføre mænd og kvinder mobiliseres.

Lars Vangen Christensen fortæller veloplagt om den falske dronning, der nævntes ovenfor. Hun hed egentlig Bodil Sørensdatter, der ligefrem holder hof i fængslet. Hun overflyttes så til Møn, hvorfra hun måske undslipper? - eller omkommer under flugtforsøg. Liget blev aldrig fundet, så i det stykke deler hun skæbne med solkongen!

Man kan ikke have andet end sympati for det forslagne kvindfolk, der udnyttede den samme nyfigenhed, der i vore dage får folk til at købe Billedbladet.

Noget mere tragisk er historien om den døde tjenestepige, der udløser en veritabel strøm af pamfletter for og imod. Godt nok bliver justitsråden frikendt, men da han senere kommer til at give udtryk for politisk ukorrekte holdninger vedrørende Danmarks forhold til Norge, ender han med at blive landsforvist - til Norge!

Rygterne svirrede også under englændernes belejring af København og slaget på reden i 1801. Ville svenskerne komme til hjælp? Det ville de. Men vinden var imod. Og det blev så udlagt som forræderi. Svenskerne udlagde den danske våbenstilstand på samme måde. Og så så man skævt til hinanden derefter. Det fortæller Søren Mentz grundigt om. Grundig og ganske morsom er Torsten Friis i sin beretning om "Slavekrigen i Jylland 1848". Det begynder med en lille flok, så bliver det 200 for at ende med en tusindtallig skare, der afbrænder og myrder alt på deres vej.

Sofie Bak fortæller fra besættelsen om det nazistiske sladderblad "Kamptegnet", der især videregav sladder om jøder på en så afskyvækkende måde, at den tyske befuldmægtigede Werner Best blev den, der gav det dødsstødet.

Men der var andre former for sladder under besættelsen. Det fortæller Esben Kjeldbæk om. Han har haft adgang til sporvognskonduktør og senere vognstyrer Vagn Hansens notater. Han har nedskrevet, hvad han hørte i sine sporvogne, og det drejer sig om alt muligt fra grædende tyskere, der skammer sig over deres gerninger, til ligene af døde tyskere, der opbevares i et sommerhus. Men også både englændere, amerikanere og russere optræder i rygterne, og Esben Kjeldbæk opsporer -ikke rygternes ophavsmænd, men de begivenheder, der kunne ligge bag. Her kommer man ganske tæt på folk dengang, der jo vidste, at ikke alt blev trykt i aviserne, der var under censur.

Jakob Sørensen fortæller om "Rygternes forår". Det handler om rygter om russisk invasion, om kommunistiske våbensmuglerier og meget andet i den periode, hvor Danmark endnu ikke var blevet medlem af NATO. Der var engang, da der ikke var seksualundervisning i skolerne. Til gengæld levede rygterne om børnelokkere. Ning De Coninck-Smith fortæller om børnelokkere i en tid, da man ikke talte ret åbent om sex og samfund. Anmelderen kan nikke genkendende og husker, hvordan han selv sammen med en 10-15 andre unger med flitsbuer og kæppe finkæmmede Charlottenlund Skov for børnelokkere. Vi fandt nu ikke nogen, og det var sikkert godt for begge parter. Med sin perspektivering af fænomenet børnelokkeren er det i høj grad en læseværdig afhandling.

Rygter opstår af mangel på konkret viden, er konklusionen efter endt læsning. Det er en tankevækkende bog. Den er oplysende, velargumenteret og ret så morsom læsning. Den er underholdende læsning i lænestolen og anbefales derfor det oplyste publikum.

Ulrik Langen og Jakob Sørensen: Rygternes magt. 206 sider. Høst og Søn.

kultur@kristeligt-dagblad.dk