At komme fra en lille by kan være en smertefuld tilstand. Man elsker og hader den, og her i Bjørneby går indbyggerne hver dag rundt med et indbygget dilemma i hjertet: drømmen om enten at redde hjemstavnen – eller flygte fra den, ud i verden: ”Jobbene er færre, så hvert år bliver menneskene det også, skoven æder et forladt hus eller to per sæson.”
Bjørneby ligger ved de dybe skove højt mod nord, hvor sneen falder det meste af året, og det barske liv aftegner sig i byens manglende succes. Engang levede man højt på træfældning, men i dag rejser alle væk, og byens eneste håb er: ishockey! For 20 år siden blev Bjørnebys hold nemlig sølvvindere i Sverige.
At ”have bjørnen i sig” er mantraet i Bjørneby, hvor oldgamle dyder som ære, skam og forpligtelse over for hjemstavnen står stærkt. For eksempel nægter byens lysende ishockeystjerne, den 17-årige Kevin, at tage imod flotte karrieretilbud fra fremmede klubber af ren indædt og selvdestruktiv loyalitet. Ud over Kevin kommer læseren på besøg i hovederne på sportschefen Peter, rengøringskonen Fatima, naturtalentet Amat, teenagevraget Maya, topadvokaten Mira og mange, mange flere.
Sådan en historie om et indeklemt lokalsamfund er noget, 36-årige Frederik Backman før har leveret med succes. Nemlig med den humoristiske bestseller ”En mand der hedder Ove” fra 2012. Ove-bogen blev oversat til 30 sprog og Backman katapulteret ind i en international berømmelse, da bogen sågar blev til en Oscar-nomineret film. Frederik Backman er en mester i ironiske, underspillede portrætter af små nærmiljøer, hvor den eksistentielle angst for alt, der er fremmed og nyt, vibrerer på små villaveje.
Men Bjørneby må og skal overleve – og lige nu er byens ishockey-juniorhold kørt i stilling til at vinde sverigesmesterskaberne. Gør de faktisk det, vil investorer og guld vælte til byen, spås det. Hele læsset ligger altså på skuldrene af Peter, Kevin og de andre i hallen. Efter god nordisk skik er der ingen, der taler med hinanden om, hvad de føler og tænker – så i stedet går alle med kæmpe buketter af hemmeligheder og brændende frustrationer indeni.
Denne praksis viser sig at få fatale konsekvenser, da en ungdomsfest udvikler sig til vold og et overgreb, der ikke kan overses. I den lille, sovende Bjørneby vokser et klassisk græsk drama frem, hvor forældre må vælge mellem at ofre sig selv eller deres egne børn, og hvor fortidens synder dukker frem af den mudrede undergrund. Men hvordan når man frem til forsoning, efter det ubærlige er sket? Er der kærlighed nok til at sone det grusomme, og hvilken hævnende dæmon i form af en teenager er det, der i bogens prolog retter et gevær mod en andens pande, og trykker af?
”Bjørneby” er en kollektivroman i genrens allerbedste forstand, for det giver mening at gå ind og ud af hovederne på alle, når deres liv er så sammenfiltrede og afhængige af hinanden, som de kun kan være i en desperat lilleby i dødskamp. Frederik Backman skriver smukt, stramt, præcist og kærligt om sine personer; og han balancerer flot mellem den tørre ironi og den blodige alvor, når han folder en fortælling ud, der handler om ret meget mere end bare Bjørneby. Den handler om ungdommen, der bærer idealerne så smukt på deres skuldre, at det er helt rørende at læse. Og den handler om eksistentiel udvikling – om, hvor vi kommer fra, hvor vi er, og hvor vi skal hen.