Hattrick

BØGER: Også tredje gang lykkes Lars Frost med sine skæve litterære eksperimenter. Udkommer i dag

Endnu en begavet og givende bog fra en af de mest særegne stemmer i dansk litteratur.

Efter den fine debut med novellesamlingen »Og så af sted til Wien« og den eksperimenterende ny-roman »Men mest af alt undrer det mig at vi kan glemme« foreligger nu tredje udspil fra Lars Frost: »Smukke biler efter krigen«.

Udgivelserne er friske og fornyende i deres bearbejdning af forskellige litterære traditioner. Man mærker hos Frost hele tiden en belæsthed kombineret med æstetisk nysgerrighed.

I denne rejseroman følger man Lasse på en tur til Island, hvor han skal til bryllup. Rejsen danner baggrund for så mange andre rejser ind i erindringen om tidligere rejser og hændelser i Lasses liv. De fleste er i bogens første del centreret om, hvad man fornemmer som et smerteligt brud med kæresten Sigrid. Læseren tilbydes ikke direkte indblik i deres forholds eventuelle forlis, men der hviler en sigende melankoli over erindringerne. Dog er romanen ikke i sig selv holdt i en melankolsk tone. Snarere tværtimod er romanen holdt i lyse toner.

Romanen spiller med læserens forventninger til genren gennem fortællerens særlige distance til Lasse. Han fungerer ganske vist fint inden for en realistisk ramme, men rammen er hele tiden ved at skride, da han tydeligvis er en brik i en litterær konstruktion. Romanen er her en udforskning af den realistiske rejseroman, og forholdet mellem Lasse og fortælleren bliver prekært de gange, fortælleren bryder ind i teksten.

Usikkerheden om, hvilken type af roman man egentlig sidder med, understreges af en række reflekterende miniessays om litteratur, æstetik og kulturdebat. Refleksionerne er nok båret af skarpe holdninger, der aldrig virker bedrevidende, men snarere søgende og tvivlende. Refleksionerne er indimellem provokerende, men andre gange helt i overensstemmelse med en humanistisk grundholdning om lavere klassekvotienter i skolerne og mindre sex og vold i medierne.

Romanen falder i to dele adskilt af et kort midterstykke, som udfolder en teoretisk diskussion om det litterære sprogs forhold til virkeligheden. Med Lasse som jeg-fortæller giver anden del et indblik i hans tilværelse i tiden op til første del. I denne del får vi dele af forklaringen til bruddet med Sigrid, ligesom også andre uforklarede elementer i førstedelen bliver belyst.

Romanen er først og fremmest en herlig ligefrem fortælling med et sjovt og skævt blik for eksistensens og sprogets absurditeter. Det er lykkedes Frost at ramme en tone, der er let uden af virke letkøbt. Det er egentlig meget bemærkelsesværdigt, hvor utvunget Frost kan gå fra en meget direkte realistisk fremstillingsform til refleksioner over litteraturens »væsen«, uden at det virker skingert eller anstrengt. »Smukke biler efter krigen« er en vellykket udfordring til litteraturens grænser og romanens egen genre.

Lars Frost: Smukke biler efter krigen. 328 sider. 298 kr. Gyldendal.

kultur@kristeligt-dagblad.dk