Prøv avisen

Haven er menneskets svar på det tabte paradis

Den amerikanske kunstner Meg Websters værk ”Concave Room for Bees” kan opleves i kanten af Marselisborg-skoven med udsigt til havet. Foto: ARoS Aarhus Kunstmuseum

Med en fem kilometer lang kunstzone om menneskets forhold til naturen åbner ARoS i morgen den mest ambitiøse udstilling i museets historie. Udstillingen har allerede vakt en følelsesladet debat om, hvad man kan tillade sig i kunstens navn

Meningerne er allerede delte. Mildt sagt. Kulturhovedstad Aarhus 2017’s vel nok mest synlige begivenhed, udover åbningen den 21. januar, har trukket fronterne skarpt op, inden den officielt åbner i morgen. ARoS Triennalen ”The Garden” (Haven), der handler om menneskets forhold til naturen og stiller spørgsmålet: ”Vil menneskeheden overleve på denne klode?” har skabt forargelse. Fordi et af værkerne er spraymalet direkte på eksisterende græs og træer. Det nærmer sig vandalisme, mener mange og har med verbale udgydelser på internettets sociale medier udtrykt bekymring for, om naturen i Mindeparken nogensinde vil blive den samme igen.

De kritiske røster vil næppe forsvinde, når resten af udstillingen bliver kendt i de kommende dage, selvom de andre værker ikke er så tydeligt eksponeret, som det spraymalede værk i Mindeparken foran Marselisborg Slot. Det gælder eksempelvis amerikanske Doug Aitkens værk, der slet og ret hedder ”The Garden”. Det er opført i en rustik betonbygning i det område, der binder Aarhus by sammen med industrihavnen.

Umiddelbart er der kun en slags allé af sorte plastiksække at se, når man åbner den tunge dør ind til bygningen. Men efter endnu en døråbning åbenbarer der sig en frodig botantisk have med grønne palmer og buske blandet med højrøde blomster. I en firkant i midten af haven er der bag ved gennemsigtigt glas installeret en dagligstue. Her er sofa, lamper, spisebord, stole og tallerkner, alt i klinisk hvidt. Pludselig træder en mand iklædt hvid beskyttelsesdragt ind i rummet med en kølle i hånden, og giver sig til at smadre løs på tingene. Han holder ikke op, før alt i den hvide dagligstue er forvandlet til skrot.

I de kommende uger kan udstillingsgæster selv få lov at komme ind i rummet med en kølle. En gang om dagen bliver der givet adgang for én person, og tilmeldingerne er allerede i gang.

”Jeg prøvede det selv i går, og det var altså ret forløsende,” fortæller Marie Nipper, der er kurator på den del af udstillingen, ialt 31 værker, der ligger uden for selve museet.

Det levende kunstværk beskæftiger sig med opdelingen af det naturlige miljø og det menneskeskabte og spiller på menneskets iboende ødelæggelsestrang. Det samme gør de fleste andre værker i udstillingen, hvoraf de fleste er skabt specifikt til stedet. Det gælder også værket ”Understory”, der er installeret på natklubben Shen Maos toilet. Her har franske Cyprien Gaillard skabt et terrazzogulv i sort marmor med perlemor fra østersskaller. Meningen er at forbinde toilettet og dets tilhørende kloakering med den naturlige fauna i danske farvande. Gulvet er det eneste værk, der vil blive stående efter udstillingsperiodens udløb.

”Med de stedsspecifikke installationer skaber udstillingen forskellige syn på haven og naturen som modsætningsfyldte steder med komplekse kulturelle forskelle,” siger Marie Nipper og tilføjer, at det er fælles for værkerne, at de ser haven som en mytologi med symbolsk og historisk betydning og omskiftelighed.

Inde på museet indledes ”The Garden”, der har undertitlen ”End of Times, beginning of Times” med Marcel Proust-citatet ”Det sande paradis er det paradis, som man har tabt” og Marie Nipper ser også menneskers fascination af haver som en slags kompensation for det paradis, vi tabte ved syndefaldet.

”Mange af kunstnerne beskæftiger sig med det paradisiske versus det ødelæggende og tiltalesætter den menneskelige frakobling til naturen,” siger hun og henviser til den lille guidebog, publikum med fordel kan have med sig rundt til den fysisk langstrakte udstilling. For i modsætning til tyske Katharina Grosses spraymalede græsplæne i Mindeparken er det ikke alle værker, der er lige lette at afkode.

”Vi håber, at publikum vil få en æstetisk oplevelse ved at opleve kunsten ude i byrummet og i naturen, men vi håber og tror også, at debatten vil fortsætte. Dog forhåbentligt mindre hidsigt,” siger Marie Nipper.

Triennalen er støttet af Aarhus 2017, og herfra siger programdirektør Juliana Engberg:

”I årtusinder har den kultiverede have været brugt som metafor. Som en himmel på Jorden, en filosofisk grotte, en robust losseplads og et udtryk for dårskab. ARoS løfter denne metafor til nye højder med sin kraftfulde udstilling. Publikum vil frydes over det enestående syn af regnbuetåger og arkitektonisk leg. Triennalen vil tiltrække sig stor international interesse. Det bliver en smuk sommer i haven.