Prøv avisen

Heideggers dagbøger afslører antisemitisme

Filosoffen Martin Heidegger, hvis dagbøger bekræfter hans antisemitisme. Foto: Iris

Hidtil uudgivet førsteudgave af Martin Heideggers dagbøger bekræfter filosoffens antisemitiske synspunkter, mener franske intellektuelle, der har startet en heftig debat

De såkaldte Schwartze Hefte, den afdøde tyske filosof Martin Heideggers dagbøger, er endnu ikke udgivet, og deres indhold er kun kendt af en lille håndfuld personer. Men de tre bind af dagbogsnotaterne fra 1931 til 1941, som udkommer i Tyskland den 13. marts som led i den posthume udgivelse af Heideggers samlede værker, har allerede antændt en ophidset debat om Heideggers nazisympatier, ikke mindst i Frankrig.

At forfatteren til Væren og Tid nærede nazisympatier i 1930erne, er langtfra nogen hemmelighed. Martin Hei-degger var medlem af det tyske Nationalsocialistiske Parti fra 1933 og frem til Anden Verdenskrigs afslutning. Den almindelige udlægning er, at Heidegger var nazisympatisør som så mange andre tyskere i 1930erne. Men ikke antisemit.

LÆS OGSÅ: Når virkeligheden skrives gådefuldt, bliver litteraturen religiøs

Man kan ikke finde en eneste antisemitisk linje i Heideggers kendte skrifter, skriver den franske Heidegger-ekspert, Hadrien France-Lanord, i et netop udgivet Heidegger-leksikon.

Men den slags linjer optræder netop i De sorte hæfter, har den tyske Heidegger-specialist, professor ved Universitetet i Wuppertal og medlem af udgivelseskomiteen, Peter Trawny, afsløret i en artikel, som endnu ikke er udkommet hverken på tysk eller fransk. Men hvis indhold er sivet.

Ifølge Peter Trawny er flere formuleringer i dagbøgerne klart antisemitiske, selvom han understreger, at der ikke er tale om nazisternes antisemitisme, der fører til Endlösung og udryddelseslejre. Heidegger er optaget af jødedommen, der nævnes 15 gange i dagbøgerne. Og han formulerer det håb, at jødedommen vil ekskludere sig selv, underforstået fra det tyske samfund. Han skriver også om raceprincippet og mener, at jøder har en særlig begavelse for tal. Og han behandler den verdensomspændende jødedom, Weltjudentum.

Det er ynkeligt, lyder reaktionen fra Hadrien France-Lanord, der har trukket sætningen i sin bog tilbage.

Med den viden, vi har i dag, kan man ikke længere hævde, at Heidegger aldrig har skrevet en antisemitisk linie. Men vi må afvente udgivelsen af dagbøgerne for at tage endelig stilling, har han sagt på radiostationen France Culture.

Men formuleringerne er også tvetydige, og andre franske Heidegger-eksperter er kommet den afdøde tyske tænker til undsætning. Heidegger har haft betydlig indflydelse i Frankrig, hvor han har påvirket været den væsentligste kilde til den franske dekonstruktivisme, der blandt andet repræsenteres af Jacques Derrida. Også Levinas, Sartre og Foucault har været stærkt inspireret af Heidegger, og hans franske oversætter, François Fédier, der mener, at disse linjer er taget ud af sammenhængen og derfor giver et falsk indtryk.

For eksempel kritiserer Heidegger i dagbøgerne de jødiske profeter, men han tilføjer, påpeger Fédier, at disse bemærkninger har intet at gøre med antisemitisme, som er tåbelig og forkastelig.

Det franske skænderi har nu bredt sig til Tyskland.

Heidegger lader sig vanskeligt forsvare, skriver for eksempel redaktøren af Die Zeit, Thomas Assheuer, og andre peger på, at Tysklands intellektuelle elite ikke kan fortsætte med at affeje enhver debat om Heideggers nazi-sympatier med, at der ikke er noget nyt i det.

Men alle venter nu med spænding på at læse de famøse sorte hæfter, som har skaffet sig en betydelig foromtale flere måneder før udgivelsen i marts.