Heja Norge!

Den kunstneriske kvalitet i norsk samtidslitteratur er meget høj i øjeblikket, og norske bøger hører til tidens mest spændende, mener flere litteraturfolk. Danske læsere får i stigende grad øjnene op for de norske bøger

A Norwegian soccer fan celebrates at Marseilles old harbour district as other fans wave a Norwegian flag atop a phone booth prior to the Brazil vs. Norway, Group A, World Cup 98, soccer match at the Velodrome stadium in Marseille, Tuesday, June  23, 1998. The other teams in Group A are Scotland and Morocco. (AP Photo/Doug Mills)  a31667
A Norwegian soccer fan celebrates at Marseilles old harbour district as other fans wave a Norwegian flag atop a phone booth prior to the Brazil vs. Norway, Group A, World Cup 98, soccer match at the Velodrome stadium in Marseille, Tuesday, June 23, 1998. The other teams in Group A are Scotland and Morocco. (AP Photo/Doug Mills) a31667.

Sprogligt artisteri, stærkt samfundskritisk, dybt troværdigt. Udsagnene er hentet fra anmeldelser af tre nye norske romaner oversat til dansk: Johan Harstad: Buzz Aldrin, hvor blev du af?, Lars Saabye Christensen Saabyes Cirkus og Thure Erik Lund: Ind, og passer glimrende som indledning til en artikel, der skal handle om nyere norsk romanlitteratur. Anmelderkorpset, forlæggerne og litteratureksperterne står nemlig i kø for at lovprise broderlandets litterære frembringelser. For nylig er også de danske læsere for alvor begyndt at interessere sig for den nye bølge af norske romaner. Især Per Pettersons Ud og stjæle heste hitter hos danske boghandlere, ligesom den iøvrigt gør over hele verden lige nu.

For mig er der ingen tvivl om, at de nye norske romaner er det mest spændende, der sker inden for den nordiske litteratur lige, og det er vi mange, der synes, siger Hans Hauge, der er dr. phil på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Han skriver i øjeblikket på en bog om den norske forfatter Hanne Ørstavik, hvis seneste roman, Præsten, har fået superlativerne frem hos avisernes anmeldere.

På bare en uge samlede jeg 10 kvalificerede personer, der ville være med til at skrive om hende her og nu. Det ville ikke være sket med nogen dansk forfatter, siger Hans Hauge, der selv, med egne ord, stort set ikke orker at læse dansk samtidslitteratur, men med stor fornøjelse kaster sig over den norske.

Forlæggeren Arild Batzer flyttede fra Norge til Danmark i 1970 og startede med at genudgive klassiske litterære værker. I 1979 udgav han sin første danske oversættelse af en norsk roman, nemlig Gert Nygårdshaugs Provst Gotvins geometri, og den kom for ham til at danne grundlaget for en lang række andre spændende udgivelser af nulevende norske forfattere.

Allerede dengang syntes jeg, der var grøde i norsk litteratur, men især inden for de seneste 10 år er der udgivet ufattelig mange gode bøger af norske forfattere i Danmark, siger han.

Men hvad er det så, de kan, de nordmænd? Tja, det kan der nok ikke gives nogen entydig forklaring på.

Der er i Norge nogle meget fordelagtige støtteordninger til forfattere, og når de rejser i udlandet, får de stor statslig opbakning fra den stedlige norske ambassade. Og så satses der i Norge mere på litteratur end på naturvidenskab. Men det er naturligvis ikke forklaring nok. I 1970erne var der eksempelvis ikke noget af hente i den norske samtidslitteratur. Måske har det haft betydning for de forfattere, vi ser i dag, at de ikke som i Danmark har haft en Rifbjerg-generation, de har skulle skrive sig op imod, siger Hans Hauge, der kalder årsagen til det norske romanboom for en mangfoldighed af mange ting.

Annelise Ebbe, der er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur, begyndte i midten af 1980erne at oversætte Herbjørg Wassmos bøger fra norsk til dansk. Siden er det gået over stok og sten med oversættelser. Det er også hende, der står bag den danske oversættelse af Levi Henriksens Sne vil falde på sne der faldt ig flere andre norske romaner. Hun ser en klar linje i nutidige, norske romaner:

De forfattere, der er på banen nu, skiller sig ud ved at have en særlig sprogbehandling. De har en sproglig rigdom, der gør deres bøger fantastiske, og som derfor også er en stor glæde at oversætte, siger Annelise Ebbe.

Til hendes personlige favoritter hører blandt andet Levi Henriksens debutroman Sne vil falde på sne som faldt og Linn Ullmanns Nåde.

I Levi Henriksens bog er historien ikke fantastisk, men det er til gengæld sproget. På samme måde med Linn Ullmann. Nåde er en lillebitte bog på 158 sider, men den fylder kolossalt, fordi den er så sprogligt blomstrende, siger Annelise Ebbe. Hun mener i øvrigt, at det gode litterære miljø i Norge forstærker sig selv, fordi forfatterne inspirerer hinanden.

Arild Batzer ser en rød tråd i norske forfatteres evne til at skrive historier, der godt nok er rodfæstet i den norske kultur og natur, men som alligevel har almen og universel gyldighed.

Samtidig tør de noget med sproget, og det kan løfte enhvert emne eller historie, siger Arild Batzer.

Om en måned kommer hans nyeste bud på en god, norsk nutidsroman til danskerne. Det er Tore Renbergs Kompagni Orheim, som han forventer sig meget af.

washuus@kristeligt-dagblad.dk