Helaftensopera tager gæsterne med tilbage til Sønderjyllands genforening

Den med spænding imødesete helaftensopera ”Grænsemageren” skildrer dramaet om Sønderjyllands genforening med Danmark i årene op til 1920

"Det er en forestilling, der ikke bare appellerer til sønderjyder, men til alle med interesse for en historisk skelsættende periode i vort lands historie," skriver Peter Dürrfeld i sin foromtale af operaen.
"Det er en forestilling, der ikke bare appellerer til sønderjyder, men til alle med interesse for en historisk skelsættende periode i vort lands historie," skriver Peter Dürrfeld i sin foromtale af operaen. . Foto: Pressefoto. .

I Sønderborgs smukke koncertsal Alsion arbejdes der i disse dage på højtryk for at få bundet de sidste sløjfer på en helaftensopera med fuldt symfoniorkester, sangere og kor under musikalsk ledelse af Henrik Vagn Christensen. Den 58-årige komponist Bo Gunge har – i lighed med, hvad der også var Richard Wagners sædvane – sørget for både tekst og musik til Grænsemageren. Det er nemlig blevet titlen på dramaet – en titel, der sigter til den navnkundige politiker H.P. Hanssen (1862-1936), som var en central skikkelse i kampen for danskhed i det omstridte grænseland mellem Kongeåen og Ejderen.

“Han lod demokratiet spille og efterlod den dansk-tyske grænseregion som noget særligt ved at tænke og handle med et større perspektiv for øje,” fortæller Anders Molt Ipsen, formand for projektet Opera på Grænsen.
 Dette nye værk får – efter at være blevet aflyst som følge af corona-nedlukningen af landet i 2020 – omsider urpremiere i Alsion den 21. september. Og operaen vil blive sunget historisk korrekt på tysk og dansk alt efter situationerne på scenen, og det vil ske i et nutidigt sprog.

Udgangspunktet for Grænsemageren er de historiske begivenheder, der førte til Genforeningen mellem Sønderjylland og resten af kongeriget. Handlingen begynder med de voldsomme opstande i Berlin i november 1918, fortsætter til perioden op til afstemningerne i 1920, påskekrisen og festdagene i juli 1920 ved Dybbøl. Men til trods for at være genforeningens egentlige arkitekt støder H.P. Hanssen på modstand fra alle sider, også fra den nære familie.

Rollebesætningen er et hold af kompetente og kendte sangere. I den bærende rolle som H.P. Hanssen kommer man til at opleve den statelige baryton Morten Frank Larsen, og han forekommer at være det helt rigtige valg.

“Hanssen var mellem 56 og 58 år, da de historiske begivenheder op til 1920 udspillede sig, og jeg er 57, så den side af sagen er i orden,” fortæller han med jysk lune. Han stammer dog ikke fra Sønderjylland, men fra Hammerum i Midtjylland og har i begyndelsen af sin karriere sunget en lang række partier på Den Jyske Opera. I længere tid har han haft basis i Wien, hvor man jævnligt kan opleve ham både på Staatsoper og Volksoper, og han gæsteoptræder desuden på en række andre europæiske scener, ligesom han har sunget Richard Strauss på Metropolitan Operaen i New York.

I orkestergraven sidder Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelsen af Henrik Vagn Nielsen, så ikke blot det vokale, men også det instrumentale får fuld skrue i forestillingen, hvis instruktør er Jens Krogsgaard. Både han og Bo Gunge understreger, at der er to spor i denne opsætning – det dokumentariske, båret af de historiske kendsgerninger, og dertil naturligvis det musikalske. Det er en forestilling, der ikke bare appellerer til sønderjyder, men til alle med interesse for en historisk skelsættende periode i vort lands historie.