Den amerikanske filosof Daniel Dennett skrev for nogle år siden en bog med titlen Darwins Dangerous Idea - Darwins farlige idé. Men i dag virker det ikke som om, at Darwins idé føles farlig for særlig mange. Nærmest tværtimod.
Forleden besøgte Deres udsendte Darwin-udstillingen på Zoologisk Musseum i København. Jeg stod i en meget lang kø sammen med børnefamilier og bedsteforældre. Alt åndede fred og idyl. Og børne-uro. På den lange vej op til billetlugen kunne man købe sig et par alligator-hjemmesko til at holde fødderne varme.
Men lad det være sagt med det samme: Udstillingen er særdeles seværdig en fornøjelse for både børn og voksne. Det skyldes ikke mindst, at særudstillingen om Darwin går godt i spænd med den almindelige samling, der er pudset op til lejligheden.
Man tager elevatoren op til femte sal. Og så snart man står ud af den mørke elevator, går man lige ud i en verden fyldt med spraglede fugle og store dinosaurer og dertil hørende lyde.
Hvem vidste lige, at fossiler fra verdens ældste papegøje (54 millioner år gammel) er fundet på den gode danske ø Mors? Og hvem vidste, at den første dinosaur med fjerpragt blev fundet i Kina så sent som i 1995?
Bevæger man sig længere ind mod cafeteriet, ser man, hvordan fugleverdenen har inspireret både damemoden og den religiøse fantasi. Der er sågar blevet plads til en mandshøj engel med vinger. Den er dog hverken en fossil eller en udstoppet af slagsen. Man ved ikke helt, om det er mand eller kvinde, forklarer teksten.
Videre oppe på sjette sal er sær-udstillingen bygget op omkring den tænkesti (The Sandwalk), som Darwin hver dag vandrede på omkring sit hus i Down. Med god hjælp fra Institut for Idéhistorie ved Århus Universitet (ikke mindst lektor Peter C. Kjærgaard) sættes Darwin ind i hans historiske kontekst.
For selve evolutionstanken var jo langtfra Darwins opfindelse. Som han skriver i et brev til Baden-Powell den 7. januar 1860: Ingen dannet person vil mene, at jeg forsøgte at give mig selv æren for idéen om, at arterne ikke er skabt hver for sig. Det eneste nye i min teori er et forsøg på at forklare, hvordan arterne forandres.
Nej, evolutionstanken lå i luften. Alle i samtiden talte om udvikling og fremskridt. Hvorfor så ikke også i naturen? Det nye var Darwins farlige idé om, at udvikling finder sted gennem den naturlige udvælgelse af de bedst tilpassede.
Mange havde inspireret Darwin. Geologien George Lyell havde vist, at nutidens fossiler bar nøglen til forståelsen af fortiden. Under sit ophold ved Argentinas kyster havde Darwin ved selvsyn set, hvordan havet blotlagde fossiler på de høje skrænter ved Monte Hermoso, 500 km sydvest for Buenos Aires. Kunne man bare finde en enkelt løve i de dybeste geologiske lag ja, så var Darwins teori afkræftet.
Desuden havde Thomas Malthus vist, hvordan hver generation føder alt for meget afkom. Nogen må nødvendigvis bukke under. Det er de dårligst tilpassede der bukker under, tilføjede Darwin, og de giver ikke deres arveanlæg videre.
Men udviklingen kan også gå den anden vej. Det hedder præ-adaptation eller forud-tilpasning. Menneskets hånd er næppe designet til at skrive med blyant og pen. Men når hånden nu engang er der, kan den også bruges til at skrive med.
På samme måde udviklede nogle dinosaurer en fjerdragt til varmeisolation. Men senere kunne fjerene også bruges til vinger, og alt andet lige er det en fordel at kunne flyve. Præ-adaptation.
Darwins bedrift var kombinationen af en modig teori og en møjsommelig indsamling af empiriske data. Uden teori, ingen samlet forståelse af evolutionen. Uden data, ingen begrundelse af teorien.
Men teorien vakte modstand. Hans lære om naturlig udvælgelse blev bestridt af mange videnskabsfolk, sågar også af vennen og kollegaen Charles Lyell, der selv var evolutionist. Det belæres man også om på udstillingen. Darwin samlede utallige eksemplarer ind af for eksempel fugle. 13 arter findes på Galapagos-øerne af den finke, der i dag kaldes Darwin-finken. Ikke mindst næbbets form har her betydning for overlevelsen. I tørre tider er der brug for stærke næb, i regnfulde områder kan man klare sig med mindre.
Det hedder biologisk variation. Men så snart Darwins teori bliver oversat til ideologi, bliver variation omdøbt til tilfældighed. Så kunne materialisterne råbe, at alt bare er tilfældigt. Og bagefter kunne design-tilhængerne sige, at det dog er for galt, hvis alting bare er tilfældigt. Lige fra begyndelsen har ideologiseringen fulgt Darwin som en skygge.
Et enkelt sted hopper udstillingen uskyldigt med på vognen. Darwins udviklingslære bliver i en montre illustreret gennem en kendt tegning af den tyske materialist Ernst Haeckel.
Tegningen Anthropogenese (Menneskets udvikling) fra 1874 viser udviklingen som et højt træ, der ender med mennesket oven over orangutangen og gorillaen (chimpansen placeres længere nede). Men Darwin forestiller sig snarere udviklingen som en busk, der bevæger sig i alle retninger, uden at have ét bestemt mål. Der sker også en optimering af overlevelsen blandt duer og delfiner.
Det må i grunden være dejligt at kunne flyve som en due eller svømme som en delfin. Men i mangel af bedre kan vi så spadsere hen til Zoologisk Museum i Universitetsparken på Østerbro i København 15.
Gør det! Men gør det ikke på en lørdag, medmindre De er meget glad for køer og børn!
Zoologisk Museum: Evolution. Tirsdag-søndag kl. 10-17. Pris 75 kroner. Udstillingen er permanent.