Det er en usædvanlig meddelelse, der møder publikum, der tager ind at se stykket Dette burde skrives i nutid, som for øjeblikket vises på Mungo Park-teatret i Allerød.
På en lille seddel står der nemlig, at figuren Dorte Hansen spilles af en skuespiller, der er gravid, selvom figuren i det oprindelige forlæg ikke er gravid. Og efterfølgende:
LÆS OGSÅ: Krisen får kvinder til at udskyde fødsler
På nogle teatre ville man i den situation aflyse forestillingen eller skifte skuespilleren ud. Men vi mener, at kvindelige skuespillere skal kunne være på arbejdsmarkedet under graviditeten, indtil man på et tidspunkt går fra af naturlige årsager. Vi mener også, at publikum er intelligente mennesker, der godt kan finde ud af at skelne mellem skuespilleren og karakteren.
En undersøgelse fra 2007, lavet af Dansk Skuespillerforbund, viser at mange kvinder forlader faget efter at have fået børn. Dels fordi det er svært at komme tilbage i branchen, dels fordi nogle finder det for vanskeligt at kombinere børn og scenekunstarbejde.
Men er det alligevel ikke at strække den politiske korrekthed lidt for langt, at en gravid spiller en karakter, der ikke er gravid? Slækker man så ikke for meget på selve historien og kunsten?
Nej, mener instruktør og teaterchef Martin Lyngbo. Medmindre der er tale om et meget fysisk stykke, kan det aldrig gå ud over den kunstneriske kvalitet, mener han alt andet ville være uforsvarligt.
Jeg er både instruktør og chef i det her tilfælde, og jeg har talt med mig selv om det og er fuldstændig sikker på, at jeg ikke går på kompromis med kunsten. Også forfatteren til bogen, Helle Helle, er enig i, at dette var det rigtige at gøre. Jeg tror på, at publikum sagtens kan finde ud af at skelne, og det er vel vigtigere at beholde kvinder på arbejdsmarkedet end at bevare instruktørens æstetiske vision, siger han og fortsætter:
De roller, der er at spille for kvindelige skuespillere, er meget begrænsede. Der er en meget stor pukkel af roller til unge og smukke skuespillerinder, som er mulige sexobjekter, og så er der en mindre klump af roller til de modne kvinder. Men midt imellem dem er der et hul. Der er dødens gab for skuespillerinder. Og der har jeg jo som instruktør et medansvar for, at de ikke ryger ned i det hul, siger Martin Lyngbo, som alligevel er meget overrasket over, at opslaget har vakt opmærksomhed.
På det sociale medie Facebook er der for eksempel næsten 500 mennesker, der har tilkendegivet, at de synes godt om opslaget. Og Martin Lyngbo erkender, at det er ekstraordinært, at de både vælger at gennemføre stykket, kommentere det og gøre en pointe ud af det. Han ville håbe, at de ikke var nødt til at sætte opslaget op, og der har også været kolleger, der har sagt, at de ikke burde have kommenteret det. Men alligevel følte han, at de var nødt til det. Og reaktionerne tyder på, at det er en væsentlig problemstilling, mener Martin Lyngbo.
Opslaget er blevet en lille, men konkret eksemplificering af dette dødens gab. En problematik, som jo egentlig ikke kun begrænser sig til skuespilfaget, men generelt til kvinder i den fødedygtige alder og deres karrieremuligheder. Det er faktuelt, at kvinder er på barsel og væk fra arbejdsmarkedet netop i den periode, hvor mændene skyder den af karrieremæssigt. Så det hører ind under en generel ligestillingsdebat, som alle bør være meget bevidste om og gøre deres til at være med til at ændre på.