Helle Helle-tekster får nyt liv i popsange

Den koncert-aktuelle sanger og komponist Kristina Holgersen er fascineret af de stille eksistenser, der befolker forfatteren Helle Helles romaner. Med sin musik vil hun have forfatterens tekster til at tale til flere af vores sanser

Kristina Holgersen udgiver i morgen sine sange med forfatteren Helle Helles tekster på vinylpladen ”To slags mørke”.
Kristina Holgersen udgiver i morgen sine sange med forfatteren Helle Helles tekster på vinylpladen ”To slags mørke”. . Foto: Kim Vadskær.

Så længe Marianne kan huske, har hun glædet sig til at blive gammel og få så svage ben, at hun må takke nej til alle invitationerne.

Ordene, der stammer fra Helle Helles essaysamling ”Eksempel på liv”, kan gøre Kristina Holgersen helt blød i knæene. Hun er nærmest forelsket i den slags sætninger, der rummer en hel verden af liv – eller mangel på samme. Derfor har hun på sin helt egen måde klippet-klistret Helle Helles sætninger sammen til sangtekster og tilsat dem melodisk popmusik.

”Jeg føler et slægtskab med Helle Helles hverdagsrealistiske måde at registrere verden på. De stille eksistenser interesserer mig rigtigt meget, og hun skildrer dem så nænsomt og kærligt,” siger Kristina Holgersen, der sidste år indspillede 11 sange med Helle Helle-tekster.

Dengang udkom de kun digitalt sammen med en bog med teksterne, men i morgen følger udgivelsen af en vinylplade med indspilningen. Den opfylder Kristina Holgersens behov for også at give musikken en fysisk plads i verden.

Kristina Holgersen har beskæftiget sig med musik hele sit liv og har masser af udgivelser bag sig både som korsanger og solist. For et par år siden stod hun for at skulle i studiet og indspille sange med egne tekster, men hun, der ikke tidligere havde haft problemer med ordene, kunne ikke rigtigt få sine tekster til at fungere i en sammenhæng.

Løsningen kom, da hun under en ferie i Grækenland lå i en hængehøje og læste Helle Helles gyldne laurbær-vindende roman ”Dette burde skrives i nutid”. Her var nogle tekster, hun umiddelbart følte sig hjemme i og havde lyst til at gøre til sine egne ved at sætte dem sammen på nye måder.

Det betød blandt andet, at åbningssætningen på denne artikel også blev til åbningssætningen på en sang med titlen ”Fire forskellige slags saltstænger”.

”I første omgang prøveindspillede jeg to sange ud fra Helle Helles sætninger, som jeg sendte til hende. Heldigvis blev hun glad og sendte som kvittering en kasse med alle hendes bøger og gav mig i øvrigt helt frie hænder,” fortæller Kristina Holgersen, da vi mødes over en kop kaffe i Aarhus, der indtil for et år siden var hendes hjemby.

Det var her, hun som sanger for alvor kom i vælten som frontfigur i bandet ”Emotions”, der fik et radio-gennembrud med sangen ”Olivia”. Og det er i Aarhus, hun fortsat underviser konservatoriestuderende i entreprenørskab, selvom hun sammen med familien nu er flyttet til København.

Foto: Kim Vadskær

Efter at have modtaget kassen med Helle Helle-bøgerne læste Kristina Holgersen hele forfatterskabet igennem flere gange, alt imens hun indkredsede de særligt fortættede sætninger, der var egnede til at stå alene i en sangtekst.

”Det sjove var, at der var en lethed over at gøre det. Det overraskede mig. Jeg havde forventet et stort og besværligt projekt, når romaner og essays skulles klippes ned til sangtekster, men det nærmest løb af sted af sig selv,” siger Kristina Holgersen.

Hvad er det, musikken kan gøre for de litterære tekster?

”Den tilbyder en anden indgang til litteraturen, som er mere kropslig og taler til flere sanser. Det at læse er for de fleste en intellektuel øvelse, der foregår oppe i hovedet. Musikken går ind i kroppen på en anden måde og taler i højere grad til vores følelser,” siger Kristina Holgersen og tilføjer:

”Når vi er ude at spille, kommer der altid både nogen, der kender alle personerne i Helle Helles univers, og nogen, som slet ikke kender til hendes bøger. De giver alle udtryk for, at de har fået en musikalsk oplevelse, men mens den første gruppe griner med de fiktive personer, som de kender så godt, bliver den sidste gruppe nok mere følelsesmæssigt berørt og siger næsten altid, at de nu vil til at læse Helle Helle. Det gør mig meget glad.”

Nogle har kaldt Kristina Holgersens kunst for artpop, og det udtryk kan hun selv rigtigt gode lide. For selvom hun har udvidet sit tonesprog siden ”Emotions”-dagene, er hun stadig en musiker, der holder af pop.

”Jeg har egentlig aldrig tænkt så meget over stil, og om noget var sejere eller finere end andet. Jeg interesserer mig for, at ordene og musikken sammen skal give mening, og i den forbindelse er der ikke noget musik, der er mere rigtigt end andet. Folk er jo ikke dumme, fordi de kan lide Kandis, de interesserer sig bare for noget musik, som er let fordøjelig,” siger hun.

Da Kristina Holgersen læste til lærer, var det ingen tilfældighed, at hun foruden musik valgte at have kristendom som linjefag. Religionen har altid fyldt meget i hendes liv. I fødehjemmet i den jyske by Ansager tog hendes far afstand fra sin baggrund i et indremissionsk hjem. Men bordbønnen og stemningen hos bedsteforældrene gjorde sammen med især konfirmationsforberedelsestimerne indtryk på Kristina Holgersen.

”I en af timerne tegnede præsten to pile på tavlen. Det ene var livets og lysets vej, hvor man bad til Gud og gik i kirke. Den anden var ondskabens og dødens vej, hvor man gik til fester og drak sig fuld. Det provokerede mig så meget, at jeg måtte undersøge, om der ikke fandtes en anden vej. Det blev i første omgang til, at jeg i gymnasiet skrev en opgave om grundtvigianismen og Indre Mission i 1800-tallet, og senere på seminariet valgte at bekende mig til K.E. Løgstrup, som jeg også skrev speciale om. Hele mit liv har religion interesseret mig, men nok mere på et eksistentielt niveau end på et trosniveau,” siger Kristina Holgersen og trækker en linje til Helle Helles tekster.

”I hendes bøger er der næsten altid toge eller andre transportmidler, men personerne står tilbage og kommer aldrig med. Jeg tror, det er et menneskeligt vilkår, at vi føler os som tilskuere til en verden, der buldrer af sted, men at vi i virkeligheden finder meningen i de helt nære og hverdagsagtige ting. Måske gør det slet ikke noget, at toget kører forbi, for meningen findes i hverdagsgøremålene, og den slags er det vigtigt for mig, at kunsten, og for mit vedkommende musikken, beskæftiger sig med.”