Heller ikke for Vuong er Vietnamkrigen slut

Den roste vietnamesisk-amerikanske forfatter Ocean Vuong introduceres nu på dansk. ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” om mødre og sønner, USA og Vietnam bindes overbevisende sammen af en stærk poetisk tråd

Ocean Vuong er 31 år, og hans debutroman kommer til Danmark med en hale af hurra’er fra den engelsksprogede presse: ”Mesterlig”, skriver The New York Times Book Review. ”En fantastisk roman”, lyder det i L.A. Times. The Washington Post er også ekstatisk: ”Ikke kortvarigt smuk. Nærmere permanent vidunderlig”. – Foto: Celeste Sloman/The New York Times/Ritzau Scanpix.
Ocean Vuong er 31 år, og hans debutroman kommer til Danmark med en hale af hurra’er fra den engelsksprogede presse: ”Mesterlig”, skriver The New York Times Book Review. ”En fantastisk roman”, lyder det i L.A. Times. The Washington Post er også ekstatisk: ”Ikke kortvarigt smuk. Nærmere permanent vidunderlig”. – Foto: Celeste Sloman/The New York Times/Ritzau Scanpix.

Kritikerens lyst til at klassificere er stor, når man står med noget nyt og fremmedartet i hånden. Hvilke litterære håndtag har vi at dreje på, hvilke værktøjer i kassen kan åbne denne bog?

Forfatteren Ocean Vuongs debutroman ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” er noget nyt i den ambitiøse samtidslitteratur. Griber man ned i den litteraturhistoriske værktøjskasse kan man tage betegnelsen ”Vietnamkrigs-bog” op og hæfte på bogen. Vuong er efterkommer af vietnamesiske flygtninge, der kom til USA i kølvandet på krigen, og erindringen om de amerikanske blodsudgydelser sidder i kroppen på hovedpersonens mor, som arbejder i en neglesalon, og hans bedstemor. De tre bor i byen Hartford i delstaten Connecticut og forsøger her at falde ind i USA, lægge det gule af sig og blive hvide. Derfor skal drengen drikke en masse mælk, mener moderen, hvis meget håndgribelige syn på identitet ikke matcher sønnens.

Han er til moderens fortrydelse homoseksuel, og beskrivelsen af mor-søn-forholdet og de første seksuelle erfaringer er blandt de smukkeste, men også mest hjerteskærende, i bogen, for der er nær sammenhæng mellem kærlighed, vold og død. Bogen er derfor, ud over at være en Vietnamkrigsroman, også en ”coming of age”-roman om fortællerens modning og identitetsafsøgning. Hvordan leve et liv uden skam?

Og så er ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” også en brevroman. Fortælleren skriver til sin mor i et forsøg på at erobre sin egen historie og lade hende forstå, hvordan sønnen oplever livet i USA. Breve er altid intime for andre at læse, og dette præg har bogen også. Vi kommer helt tæt på, og der er mange spring i tid, men det sanselige og det formsprængende bliver aldrig for privat eller uforståeligt.

Vuong (født 1988) mestrer overblikkets kunst, og er hele tiden interesseret i det generelle eller almenmenneskelige. Dér, hvor vi andre kan spejle os og føle os genkendt i en ellers meget privat historie. En søgen efter nedbrydning af modsætninger løber gennem bogen; er for eksempel lykke og sorg måske ikke ”enten-eller”, men ”både-og”:

”Kan du huske den lykkeligste dag i dit liv? Hvad med den sørgeligste? Spekulerer du nogensinde på om sorg og lykke kan blandes og skabe en dyb lilla følelse der hverken er god eller dårlig men fantastisk, af den simple grund at du ikke behøver leve på den ene eller den anden side af den?”, lyder det i den danske digter Caspar Erics oversættelse.

Er der noget, han ikke kan, den poetiske vidunderdreng fra Los Angeles? Romanen kommer til Danmark med en hale af hurra’er fra den engelsksprogede presse: ”Mesterlig”, skriver The New York Times Book Review. ”En fantastisk roman”, lyder det i L.A. Times. The Washington Post er også ekstatisk: ”Ikke kortvarigt smuk. Nærmere permanent vidunderlig”.

Det poetiske i bred forstand binder bogens mange historier og erindringer sammen. Mange steder umanerligt smukt, men enkelte steder også for nemt, for smart, som her om fortælleren og kæresten Trevor: ”Under dynen brugte vi hinanden til at skabe friktion – og alt andet til at skabe fiktion”. Kækt ordspil, rammende rim, men originalt?

Et andet sted, også om Trevor, er problemet manglende præcision: ”Jeg syntes jeg hørte en dråbe der fordampede på hans hud, men det var bare oktober der hvirvlede rundt udenfor – vinden der samlede et leksikon af bladene”. I én sætning lanceres tre luftige billeder – en fordampende dråbe, en hvirvlende måned og et leksikon af blade – og sådanne abstrakte størrelser er meget svære at sammenligne på en tydelig måde for læseren. Ikke at vi skal tilbage til romantiske formuleringer som ”Min kærlighed er som en rose” eller lignende, men en blanding af noget konkret og abstrakt gør det ofte nemmere for læseren at følge med og udvider verden – hvad Oceans billedophobning ikke altid gør.

Bundlinjen er imidlertid, at Vuong med ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” har skabt noget nyt. Nogle af kritikerens værktøjer kan bruges, men bogen er mere end ”kun” en roman om identitet, transnationalitet, Vietnam og USA, mor og søn. Den er i det stærkt personlige præg måske tidstypisk, men den er i de mange poetiske indslag også evig. Det er godt, at kritikeren ikke skal vejlede om, hvordan Vuong kommer videre herfra, for har han skrevet det hele med denne ambitiøse bog? Også her kommer den litterære værktøjskasse lidt til kort. Den kan indkredse, men ikke vejlede. Dét finder Vuong nu nok også selv ud af. Interessant bliver det at følge ham på vejen videre.