Prøv avisen

Her er årets bedste bøger. Og årtiets

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Hvilke bøger er årets bedste? Kristeligt Dagblads boganmeldere giver her deres bud. Samtidig udpeger de hver ét værk som det bedste i 2010’erne, der snart er slut

Kristian Østergaard
René Karpantschof: De stridbare danskere. Gads Forlag.

Karpantschof beskriver perioden fra 1848 til 1920 med et fortællingsmæssigt greb, der giver et historisk forløb kød og blod og dagligdag. Bogen er tillige affattet i et smukt dansk, der gør den til en fornøjelse at læse.

William Shakespeare: Samlede skuespil I-VI. Gyldendal.

Niels Brunse gav os i perioden 2010-2018 samtlige Shakespeares skuespil i et mundret og medrivende dansk, som har skaffet den geniale dramatiker nye læsere. Forlaget har også ære af udgivelsen, da de seks bind både er handy at bruge og indbydende at se på.

Anna Møller
Emma Reyes: Breve fra en barndom. Batzer & Co.

Hjerteskærende slum-erindringer fulde af håb. Den colombianske pige Emmas kamp for overlevelse i samfundets dynd er smuk læsning med dyb klangbund.

Aris Fioretos: Mary. Batzer & Co.

”Mary” er en sanselig, poetisk og nøgtern beskrivelse af juntatidens militærdiktatur og isolation. I den svenske forfatters hænder formes de store menneskelige valg med sprogkirurgisk præcision.

Doris Ottesen
H.C. Andersen: Maries Rejse. En illustreret gave fra digteren. 1869. Vandkunsten.

I denne charmerende billedbog samler den aldrende digter alle sine talenter. H.C. Andersens fantasi, hans humor, sans for at rime og fabulere og hans menneskelige indsigt har aldrig været større eller mere indtagende. Man må overgive sig – ubetinget.

Jón Kalman Stefànsson: Englenes sorg. Batzer & Co.

Anden del af en trilogi, der også omfatter ”Himmerige og Helvede” og ”Menneskets hjerte”. Forfatteren formår ikke blot medrivende at beskrive livet i Island for 100 år siden, men også med stor intensitet med en særlig nordiske identitet og integritet at tale direkte ind i nutiden.

Rasmus Vangshardt
Volker Weidermann: Oostende 1936 – sommeren før mørket faldt på. Turbine.

Impressionistisk lille kammerspil om tysksprogede intellektuelle i en belgisk badeby. Dens kerne er venskabet mellem Joseph Roth og Stefan Zweig.

Matthew Weiner. Mad Men 1-7.

Årtiets bedste bog er en tv-serie: Amerikanske ”Mad Men”. Det er vor tids romangenre, og dette er klart det største frembragte kunstværk fra det seneste årti. Historisk realisme og symbolsk fortællekunst i det ultimative sammenspil.

Henrik Wivel
Joris-Karl Huysmans: Mod strømmen. Det Poetiske Bureau.

Den franske forfatters dekadencebibel fra 1884 omsider i dansk oversættelse. Et nydelsessygt æstetisk evangelium, der beskriver et menneske, som kun lever for sansernes forfinelse og den indre verdens suveræne forrang i en moderne tilværelse præget af materialisme, manglende dannelse og åndløshed.

Karl Ove Knausgård: Min kamp. Lindhardt og Ringhof.
Den norske forfatters seks bind, udgivet fra 2009 til 2011, har mere end noget andet litterært værk sat dagsordenen for de sidste 10 års diskussion om forhold mellem sandhed og fiktion. Den monstrøse selvbiografiske historie om forfatterens levede liv er en skånselsløs opløsning af skellet mellem det private og det offentlige, der har givet navn til genren ”autofiktion”.

Svend Skriver
Kristian Bang Foss: Frank vender hjem. Gyldendal.

Kristian Bang Foss skildrer mønsterbryderen Franks hårde kamp for at finde en plads i samfundet. Det er ikke en roman, der fortæller os, hvad vi har lyst til at høre, men snarere hvad vi har brug for at høre.

Søren Ulrik Thomsen: En hårnål klemt inde bag panelet. Noter fra eftertiden. Gyldendal.

Søren Ulrik Thomsens lille – men uhyre stærke – bog gør et uforglemmeligt indtryk på den livserfarne læser. De mange korte tekster er en fascinerende blanding af lyrik, tilspidset essay og eksistentiel refleksion.

Lars Handesten
Kristian Bang Foss: Frank vender hjem. Gyldendal.

Med humor og social snert fortælles historien om underklasse-Frank, der kommer på universitetet og i lag med de højere sociale og kulturelle klasser. Her genopstår socialrealisme i ny og opdateret version med plads til mytologiske odysseer.

Harald Voetmann: Vågen. Gyldendal.

Mod den uendelige strøm af autofiktion, krimier og slægtshistorier leverede Voetmann en række bizarre, groteske og gådefulde romaner med udgangspunkt i historiske personer fra antikken og middelalderen – i dette værk om den romerske naturhistoriker Plinius den Ældre og hans brutale verden.

Sørine Gotfredsen
Bo Bergholt Grymer: Birken og Kirken. Samtaler med Simon Grotrian. Forlaget Wunderbuch.

En samtalebog mellem teolog Bo Bergholt Grymer og afdøde digter Simon Grotrian, der forsyner en slidt genre med ny værdighed. Her foregår en højt begavet dialog mellem to mænd, der med inspiration fra Det Nye Testamente, Shakespeare, Martin Luther, Per Højholt og mange flere forsøger at tale mening ind i livet i en epoke, hvor netop meningen nemt kan forvitre i den enkelte.

Michel Houellebecq: Underkastelse. Rosinante.

”Underkastelse” udkom i 2015 som en profetisk fremtidsberetning om en dyster udvikling i Europa. I romanen bliver Frankrig muslimsk, mens hovedpersonen og litteraturprofessoren Francois går til i vellevned, humanistiske fraser, ensomhed og ikke mindst en dyb længsel efter at mærke ånd og tro på Gud. Med sin nådesløse, sarkastiske og højt oplyste skrivestil leverer Houellebecq en suveræn karakteristik af det vestlige menneske i dette årti.

Henrik Jensen
Douglas Murray: The Madness of Crowds. Bloomsbury.

Douglas Murrays bog om identitetshysteriet er detaljeret, kritisk og rasende velskrevet. Det er en trist historie, men det er altid opmuntrende, når nogen formår at skære ind til benet.

Michel Houellebecq: Underkastelse. Rosinante.

Houellebecqs supervelskrevne bog er vor tids hedonistiske opdatering af Spenglers ”Vesterlandets undergang”: Europas politiske og kulturelle impotens i en nøddeskal.

Kathrine Maria Amann
August Strindberg: Inferno, Legender og Ensom. Batzer & Co.

Strindbergs Inferno-serie, som nu foreligger i et samlet hele, er sjæleligt selvopgør for åbent tæppe om at tro og tvivle, om at fare vild og finde hjem. En dyb og nådesløs helvedesfærd med en splittergal Strindberg som guidende Virgil.

Michel Houellebecq: Underkastelse. Rosinante.

Houellebecq er uomgængelig. Med sin ætsende syreblanding af grotesk galgenhumor og lammende sortsyn spidder han samtiden og det rådvilde Vestens moralske forfald til kvalmefremkaldende præcision.

Christian Egander Skov
David King: Retssagen mod Adolf Hitler. Ølstuekuppet og det nazistiske Tysklands fremmarch. Gyldendal.

David Kings bog er et strålende eksempel på, at der ikke behøver at være en modsætning mellem grundig research i en detaljemættet fremstilling på den ene side og så overbevisende og engagerende formidling med udgangspunkt i en klar og provokerende tese på den anden.

Francis Fukuyama: Political Order and Political Decay. Profile Books.

Båret af lige dele konservativ varsomhed og liberal overbevisning er bogen den mest relevante bredspektrede skildring af de udfordringer, som de liberale demokratier bokser med i et årti, hvor vi og Fukuyama for alvor lærte, at historien ikke rigtig slutter.

Lotte Kirkeby
Sara Maria Glanowski: Skyggebokser. Fortællinger fra kanten af New York. Gyldendal.

I tre reportager fra New York illustrerer Sara Maria Glanowski, hvordan man ved hjælp af litterære virkemidler og subjektivitet kan skabe et helt særligt nærvær i en tekst. Hendes fornemme bog bør derfor læses af alle, der interesser sig for fortællende journalistik, for USA og faktisk også for mennesker helt generelt.

Per Petterson: Jeg nægter. Batzer & Co.

Per Petterson har i flere årtier domineret norsk litteratur, således også 10’erne med fortællingen om barndomsvennerne Tommy og Jim, der mødes tilfældigt efter 35 år. Romanen er en klassisk Per Petterson, et kompositorisk og stilistisk mesterstykke, elegant, ekstremt vedkommende og ganske enkelt vidunderlig.

Jes Fabricius Møller
Henrik Skov Kristensen: Gerningsmænd eller ofre? Erindringen i det tyske mindretal i Sønderjylland om nazismen, verdenskrigen og retsopgøret i komparativ belysning. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Denne disputats er ikke lettilgængelig, men den tilbyder den tålmodige læser en kvalificeret indsigt i det komplicerede spil mellem historien, retfærdigheden og det politiske i grænselandet.

Jeppe Nevers: Fra skældsord til slagord. Demokratibegrebet i dansk politisk historie. Syddansk Universitetsforlag.

En lille uprætentiøs og elegant bog, der med tiden har vist sig at være af blivende værdi for vores forståelse af demokratiets historie og dermed også for forudsætningerne for dets beståen.

Mai Misfeldt
Gerður Kristný: Sjælemesse. Vandkunsten.

Den islandske digter Gerður Kristny rejser med sin ”Sjælemesse” en varde for kvinder, der gennem historien har været ofre for mænds vold. Det gør hun i et sprogmusikalsk, præcist og nutidigt sprog, der samtidig har rødderne helt tilbage i sagalitteraturen.

Anne Carson: Nox. Forlaget Basilisk.

Anne Carsons ”Nox” er en mytologisk elegi over en mistet bror, et forunderligt og mangefacetteret værk sammensat af digte, skitser, opslag, billeder, notater og breve. Værket er et utrolig smukt stykke boghåndværk.

Bo Hakon Jørgensen
Karin Bang: Lykkens kælebarn. En biografi om Peter Nansen. Gyldendal.

Interesserer man sig for tidsrummet omkring 1900, er denne bog uomgængelig. Vi møder alle de kendte storheder fra perioden og man ser, at Nansen er den lyskilde, litteraturhistorierne glemte.

Benedikte F. Rostbølll (red.): Karen Blixens afrikanske farm I-II. En brevsamling 1913-31. Gyldendal.

Denne bog var meget vigtig i Blixen-forskningen, fordi den viste os erhvervskvinden Karen Blixen, der derudover kunne skrive historier, som intet havde med erhverv at gøre.

Peter Stein Larsen
Jess Ørnsbo: 33 digte. Gyldendal.

Dansk modernismes ”grand old man” gennem 60 år, Jess Ørnsbo, der døde i år, udgav en forrygende digtsamling med titlen ”33 digte”. Ørnsbos bizarre, eksplosive og hæslighedsæstetiserende billedsprog udtrykker en unik palet af følelser fra rå kynisme og illusionsløshed til ømhed, hudløshed og empati.

Thomas Boberg: Hesteæderne 1-3. Gyldendal.

Thomas Bobergs fremragende trilogi ”Hesteæderne 1-3” (2010-15) ændrede normerne for dansk lyrik med sin sortsynede og sarkastisk kritik af den centrallyriske tradition og kunstinstitutionen og sin apokalyptisk vision om vort samfunds moralske, psykologiske, sociale, religiøse, kulturelle og politiske sammenbrud.

Damian Arguimbau
Laura Ringo: Papirbryllup. Gyldendal.

Med et pinefuldt præcist sprog fortæller Laura Ringo historien om et usundt venskab mellem den besidderiske Mia og hendes veninde Pil. ”Papirbryllup” er en anderledes smertefuld roman, på én gang ondskabsfuld og hypnotisk.

Cecilie Eken: Det levende sværd. Høst og Søn.

Cecilie Ekens serie om ”Det levende sværd” er et mesterværk i fire bind for unge læsere, hvor hun udfordrer fantasygenrens klicheer. Her lader hun kønsroller og sprog udgøre et baggrundstema, hvori de to hovedpersoner kan undergå en voldsom, men troværdig personlig udvikling, som gør handlingen overraskende og vedkommende.

Carsten Bach-Nielsen
Lars Bisgaard: Christian 2. Gads Forlag.

Lars Bisgaards bog om Christian 2 er den solide, opdaterede og kritiske version af historien om den af de danske konger, som de fleste enten har elsket eller elsket at hade. Kongen sættes ind i en kulturhistorisk ramme, men ses også i det store spind af inden- og udenrigspolitiske forviklinger i en tumultarisk tid, der førte til opløsningen af Kalmarunionen.

Ulrik Langen: Tyven. Den utrolige historie om manden, der stjal Guldhornene. Politiken.

Ulrik Langen fortæller sideløbende med kriminalhistorien om en national tragedie, om socialhistorie og byens kulturhistorie – og ikke mindst om strafferet og tugthuslivet. Ud fra et dybt studium af kilderne en letløbende, fascinerende historiefortælling.

Thomas Reinholdt Rasmussen
Eftertænkning og genopførsel. Festskrift til Bent Flemming Nielsen. Eksistensen.

En udgivelse fyldt med gode teologiske bidrag af høj kvalitet om dogmatik, gudstjenesten, ritual og prædikenen. Særligt Peter Widmanns bidrag må regnes for en af årets bedste teologiske artikler.

Niels Grønkjær: Den nye Gud. Anis.

I denne bog fremlægger Grønkjær en analyse af det gudsbegreb, der blev det centrale omdrejningspunkt for alle kirkelige diskussioner (almagt, opstandelse mm.) i årtiet. Det handler om den levende Gud, der gør alting nyt.

Søren Hindsholm
Andreas Reckwitz: Singulariteternes samfund – om modernitetens strukturændringer. Hans Reitzels Forlag.

En samlet tolkning af de moderne europæiske samfund ved en analyse af fem felter: økonomien, vores måde at arbejde på, digitaliseringen, livsstile og klasser og til sidst politik. Analysen rammer læseren mange gange med sin påpegning af, hvordan vi alle prøver at få en individuel personlighed, når vi køber noget.

Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. 4. udgave. Alinea.

Det er en let overset kendsgerning, at en klog retskrivningsordbog har afgørende betydning for vores skriftsprog, og årtiet var ungt, da Dansk Sprognævn udgav en klog retskrivningsordbog, hvor vi dog må beklage, at det ikke er blevet mere udbredt at udelade startkommaet i ledsætninger.

Jeppe Krogsgaard Christesen
Matias Faldbakken: The Hills. Rosinante.

En hæderkronet restaurant i Oslo bliver med sine ansatte og stamgæster et billede på civilisationens snarlige undergang i den foruroligende og foruroligende gode roman. Var norske Faldbakken det ikke allerede, har han med “The Hills” skrevet sig ind blandt Nordens betydeligste forfattere.

Henrik Nor-Hansen: Termin. Forlaget Silkefyret.

En mand bliver overfaldet, og hvad det gør ved ham beskrives i et afpersonaliseret sprog, der kendes fra sygejournaler, logbøger og politirapporter. Med det enkle, men geniale greb har norske Nor-Hansen begået en enestående, uhyggelig roman om volden i gaderne, i sproget og i det velfærdssystem, der burde hjælpe, men fremmedgør og umenneskeliggør.

Nils Gunder Hansen
Ole Jensen: Og så alligevel. Klim.

Den videre reception af Ole Jensens teologi har med erindringsbogen fået en yderligere affyringsrampe. Og i tilgift kan nye generationer få et fascinerede indblik i hvordan en teologisk eksistens kunne tage sig ud i det lange historiske stræk mellem 1937 og 2020’erne.

Svend Brinkmann: Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang. Gyldendal.

Aalborg-professorens lille anti-selvhjælpsbog blev for mig definerende for årtiet, fordi den tidligere og tydeligere end nogen anden indsats blæste til årtiets vigtigste oprør, det imod optimerings-samfundet.

Mads Rosendahl Thomsen
Pablo Llambías: Zombierådhus. Gyldendal.

En suveræn og generøs opfølgning til Llambías’ oprindelige rådhusbog. Man kastes ud i en rundtur i Danemark, hvor mening og meningsløshed ofte krydser hinanden.

Yuval Noah Hararis: Sapiens. En kort historie om menneskeheden. Rosinante.

Denne bog siger ikke noget andre ikke har sagt, men den binder mange fortællinger sammen til et større og fascinerende billede. Bogen har ikke mindst populariseret teknologiens betydning for menneskets udvikling i en grad, som ingen andre værker har.

Steen Skovsgaard
Lisbet Christoffersen, Karen Marie Sø Leth-Nissen, Niels Henrik Gregersen: Den praktiske teologi i Danmark 1973-2018. Festskrift til Hans Raun Iversen. Eksistensen.

Denne sprudlende udgivelse bør uddeles til alle nye teologistuderende. - og andre med interesse for dansk teologi. Det har de – og Hans Raun Iversen – fortjent.

Det er din egen skyld. Jobs Bog – nudansk og fortolket. Bibelselskabet.

Hvis ikke denne bog skulle kunne vække en slumrende kristenhed, kradse i en overfladisk ateisme, udstille en meningsløs fromhed og give lyst og mod til at åbne det betrængte og smertefyldte hjerte for Gud, så er der da vist ikke noget, der kan.

Claus Grymer
Hanne Marie Svendsen: Mellem regndråber. Gyldendal.

Bogen er skrevet på baggrund af, at forfatteren har mistet sin ægtefælle gennem mere end 60 år, og hun skildrer det svære med en forløsende distance, der hæver værket langt op over det private. Det er en smuk, klog og poetisk bog, der trods sorgen synes vokset ud af et overskud, blandt andet udtrykt i en fin, diskret humor.

Hanne-Vibeke Holst: Knud, den store. Gyldendal.

Bogen handler om Hanne-Vibeke Holsts far, forfatteren Knud Holst (1936-1995), der var en af de centrale forfattere i 1960’ernes danske litteratur. I den både meget smertelige og meget bevægende roman følger Hanne-Vibeke Holst ham helt ud i den yderste ynkværdighed, men ved afslutningen står det klart: Stærkest er trods alt tilgivelsen.

Maria Sjøqvist
Lars Mytting: Søsterklokkerne. Cicero.

En af de mest underholdende, vanvittigt morsomme og veldrejede slægtsromaner længe. Tro, overtro og vantro i en skøn cocktail.

Niels Barfoed: Benedicte – en skæbne. Gyldendal.

Det er så trist, så trist, at Benedicte, der var gift med Louisianas grundlægger Knud W. Jensen, tog sit eget liv. Tragedien skrives ind i miljøet omkring tidsskriftet Heretica.

Martin Rohr Gregersen
Cecilie Lind: Mit barn. Gyldendal

Sprogvirtuosen Cecilie Lind har med ”Mit barn” begået et vildt, råt og rørende langdigt, der skiftevis kommer læseren i møde og slår ud efter ham/hende med ubærligt barske og smukke linjer om det vidunderligste og skrækkeligste af alt: at få et barn.

C.Y. Frostholm: Træmuseet. Politisk revy.

I en tid, hvor naturødelæggelsen viser sig med alarmerende styrke, har C.Y. Frostholm skrevet et rigt, vidtfavnende og nyskabende montageværk, der på forunderlig vis formår at åbne vores sanser for træerne og alle de andre mærkværdige skabninger, som bebor den verden, der ikke kun er vores.

Søren Hermansen
Jørgen Hedager Nielsen: Muslimer møder Jesus. Lohse.

Bogen handler om den overraskelse, som den levende Jesus er for en række mennesker, der er kommet til Danmark med muslimsk baggrund, og som derfor har valgt at forlade islam. Det er et stærkt budskab til os gammelkristne.

Lars Irgens Petersen og Thomas Bjerg Mikkelsen: Alle vil jo bare elskes. Lohse.

Bogen handler dels om en morders historie, skyld og omvendelse, og dels om kristendommen dybe tale ned i skylden. Endvidere er det en smuk beretning om et overraskende venskab, der opstår mellem to vidt forskellige mennesker, der begge bliver beriget.

Michael Bach Henriksen
Tara Westover: Oplyst. Lindhardt & Ringhof.

Tara Westovers personlige og rørende erindringsbog ”Oplyst” om at vokse op i et lukket religiøst miljø rammer lige ned i en politisk debat om oversete amerikanere i øde landegne. Med en handling henlagt til delstaten Idaho trækker bogen tråde tilbage i amerikansk historie og viser, hvordan tro og oplysning kører parløb i USA.

Marilynne Robinson: Gilead-serien. Gyldendal.

I ti-året, der snart er slut, døde både John Updike og Philip Roth, så nu er Marilynne Robinson den sidste af de store romanforfattere, der skriver om religion i USA. Med sin romanserie om landsbyen Gilead i Iowa, der foreløbig er kulmineret med ”Lila” fra 2014, og som ifølge forfatteren snart slutter med et fjerde bind, har vi fået et mesterværk, der bedriver lavmælt kulturkritik ved at påpege den tætte forbindelse mellem kristendom, historie og natur i USA.