Prøv avisen
Interview

Roen i Vestjylland ansporer til at stille de helt store spørgsmål i tilværelsen

Charlotte Sahl-Madsen og Jens Overgaard Christensen opfatter det som en luksus at bo i Vestjylland. Her ses de i haven ved deres hus i Staby Foto: Petra Theibel Jakobsen

Tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og hendes kæreste, forfatter og illustrator Jens Overgaard Christensen, har slået sig ned i Staby i Vestjylland. Naturen her giver ro og tid til eftertænksomhed, mener de

”Der skal noget til at imponere vestjyder, men når det sker, så overgiver de sig helt.”

Ordene er Charlotte Sahl-Madsens, og hun er selv sådan en vestjyde. Nysgerrighed efter det ukendte har sendt hende på rejser rundt i hele verden, hun har haft ledende poster i det danske erhvervs- og kulturliv og har i den forbindelse boet forskellige steder i Danmark.

Og så har hun været minister og har dermed i længere perioder haft sin base i København. Nu har hun overgivet sig. Til Vestjylland.

Heldigt nok har hendes kæreste, forfattern og illustrator Jens Overgaard Christensen, det på nøjagtig samme måde. Ja, han overgav sig endda før hende og købte allerede for otte år siden sit hus i Staby mellem Holstebro og Ringkøbing. Sammen med hundene Action og Hero bor parret nu der, og så er alt godt, lader de forstå.

”Jeg holder meget af storbyens puls, men jeg føler en helt anden ro ved at være kommet tilbage til Vestjylland. Ro - ikke som i stilstand, men som en stemning, hvor det ikke blot er trygt, men nærmest ansporende at stille de helt store spørgsmål i tilværelsen. Min livsnysgerrighed og eksistentielle appetit er enorm, og den er bestemt ikke blevet mindre af at bo i Vestjylland,” siger Charlotte Sahl-Madsen, mens hun serverer kaffe af unika-kopper skabt af en lokal keramiker og skærekage fra bageren i Sdr. Nissum.

Rundt omkring os vimser de to særdeles livlige hunde og spreder en fornemmelse af en slags hjemlig ro med fuld fart på.

Charlotte Sahl-Madsen og Jens Overgaard Christensen mødte hinanden i 1970'erne på Danmarksgades Skole i Holstebro. Hun var der fra begyndelsen, mens han kom til i tredje klasse. De to kom også på samme gymnasium, men dengang var følelserne mellem dem ikke specielt varme.

”Charlotte var meget flittig i skolen,” siger Jens Overgaard Christensen og antyder, at den slags piger var han ikke for alvor interesseret i.

”Jens var sådan en nørd, der hele tiden skulle ud at tælle fugle,” replicerer Charlotte Sahl-Madsen, og de to sender hinanden et drillende smil, der i den grad når op til øjnene.

For to et halvt år siden mødtes de så igen. Charlotte var stødt på Jens' seneste udgivelse ”Fjandø og fuglene” og skrev i rosende vendinger om den på Facebook.

Jens skrev og sagde tak, hvorefter de to genoptog kontakten efter omkring 30 års adskillelse. Siden har de brugt megen tid på at snakke om, hvad de hver især har lavet gennem de år, og ikke mindst taler de med hinanden om, hvad der er så godt ved at være sammen - og være det i Vestjylland.

”Det er ikke fremmed land, men mere barndommens land, og det sjove er, at vi begge hele tiden har vidst, at vi skulle tilbage hertil,” siger Jens Overgaard Christensen, der har tilbragt sin studietid i Aarhus og derefter boet det meste af sit voksenliv i København.

De ser det begge som et enormt privilegium at være opvokset i Holstebro, der i 1960'erne og 1970'erne i den grad investerede i kunst og kultur.

Alberto Giacomettis skulptur ”Kvinde på kærre” blev selve symbolet på Holstebros kulturpolitik, der dengang som i dag rummede Odin Teatret, museer og en meget aktiv musikskole. Og de ser det som et mindst lige så stort privilegium at være flyttet tilbage til egnen.

”Vi holdt børnefødselsdage på museet og hilste på Odin Teatrets styltegående skuespillere i gågaden, som mødte vi en kær veninde,” fortæller Charlotte Sahl-Madsen, som ikke er i tvivl om, at hendes glubende appetit på kunst og kultur blev grundlagt dengang.

Charlotte Sahl-Madsen har været ansat på Herning Kunstmuseum, været direktør på Glasmuseet i Ebeltoft, og hun har været formand for Den Jyske Opera.

I dag sidder hun blandt andet i bestyrelsen for Teatret Sort/Hvid, der ledes af Christian Lollike, og for Musikkens Hus i Aalborg.

”Min kulturnarkomani er ikke blevet mindre. Jeg bruger stadig kunsten som inspirationskilde til refleksioner over livet, døden og kærligheden,” siger hun og tilføjer, at hun godt er klar over, at mange vil mene, at hun ved at rykke bopælen til den vestjyske landsby har vendt kulturlivet ryggen.

”Vestjylland rummer mange fine kulturtilbud, og her er bestemt også plads til alt den vigtige, kompromisløse og eksperimenterende kunst,” siger hun og nævner i flæng Kulturcentret Tuskær i Fjaltring, Folkeuniversitetet i Skærum Mølle ved Vemb, Holstebro Kunstmuseum og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig.

Bliver man ikke mæt af det, er det jo også muligt at flytte sig efter kulturen, mener både Charlotte Sahl-Madsen og Jens Overgaard Christensen, der jævnligt kører til både Aarhus, København og Hamborg efter kulturelle oplevelser.

”Og selvom vi lever i yderste klitrække, så har vi altså både højhastighedsinternet og mulighed for at abonnere på Kristeligt Dagblad. Vestjylland er måske i den geografiske periferi i forhold til magtens centrum i staden, men adgang til oplysning begrænses kun af os selv,” siger de, men indrømmer samtidig, at deres kulturelle sult nok er lidt over gennemsnittet, hvis de sammenligner sig med folk i nabolaget.

Det omgivende landskab har stor betydning for Jens Overgaard Christensen, og det var det, der var den vægtigste grund til, at han købte huset i Staby.

Det er helt afgørende for ham at kunne komme ud i den natur, der er hans vigtigste inspirationskilde.

”Der er ingen mure i landskabet herovre, det er gulv og loft det hele. Jeg holder meget af pladsen og vidderne her. Der er mange andre smukke steder i Danmark, men de fleste andre steder kan godt blive sådan lidt klaustrofobiske og lukkede,” siger Jens Overgaard Christensen og tilføjer, at følelsen af plads i høj grad også har en mental betydning.

”Det er noget med horisonten og udsynet. Her kan vi udfolde os,” som han siger.

Charlotte Sahl-Madsen tager også gerne vindjakke og gummistøvler på og drager ud i naturen.

”Naturen her er et rum, et uderum, hvor der er højt til loftet. Her synliggøres proportionerne, og at følge naturens gang på allernærmeste hold er også at få hele sanseapparatet i sving. At påvirkes af uderummets foranderlighed, at turde være stille, alene eller sammen, er for mig stærkt berigende og i al sin stilfærdighed særdeles energigivende. Den vestjyske natur danner et kærkommet refleksionsrum,” siger hun.

Der tales meget om den barske vestjyske natur. Parret i Staby indrømmer gerne, at når himmel og hav står i ét, så er det ikke den rene poesi, men også det har sin charme.

”Jeg opfatter det som en luksus at kunne bo her. Boligmæssigt får vi så mange flere kvadratmeter, og så er der al den anden plads, det gør, at vi har meget mere frirum. Vi kan godt føle, at området tales ned i al den snak om Udkantsdanmark. Men det er ikke af dem, der bor her. Der er absolut ingen ynk her, tværtimod,” siger Jens Overgaard Christensen.

De går sammen til fællesspisninger i sognehuset og har, fortæller de, fået en omgangskreds med stor spændvidde.

”Glem alt om, at mangfoldigheden er større på Nørrebro end i Staby,” siger Charlotte Sahl-Madsen og fortsætter:

”Jeg oplever, at her er et afsæt i klare værdier. Bevidstheden om egne muligheder er stor, uden at man forfalder til selvtilstrækkelighed. Især hersker en betydelig ansvarlighed, man sørger for sig og sine, men også for naboen. Ansvarlighed og virkelyst er ubetinget de to egenskaber, jeg især har mødt, efter at jeg er vendt hjem til det vestjyske,” siger Charlotte Sahl-Madsen.

Skal I så blive gamle her?

”Nej, vi skulle da gerne lidt tættere på havet.”

Foto: Petra Theibel Jacobsen