Prøv avisen

Herløv versus PET

Velskrevet oprulning af spionsagen mod forfatteren Arne Herløv Petersen, som dog har en noget selektiv hukommelse

For lidt mere end 28 år siden blev forfatter og gymnasielektor i historie Arne Herløv Petersen anholdt på Langeland. PET havde i godt og vel et års tid aflyttet hans telefon og foretaget aflytninger i hans bopæl. Som Arne Herløv Petersen skriver i sin nye bog har han en idé om, hvor mikrofonerne endnu er placeret i rummene. Anholdelsen af den venstreorienterede forfatter var altså en konsekvens af et grundigt efterretningsarbejde. Eller det skulle man måske tro, for det modsatte skulle vise sig at være tilfældet. Arne Herløv Petersen var om ikke en celeber skikkelse i de tidlige 80'ere, så i hvert fald en ganske kendt personlighed. Flere bøger havde han skrevet, og i sit journalistiske virke havde han skrevet flere indlæg i den politiske debat. Sigtelsen lød på, at han var påvirkningsagent for KGB, og det var naturligvis en alvorlig sag under den kolde krig.

Arne Herløv Petersen blev varetægtsfængslet, og som dagene gik, blev et mere og mere pinagtigt sagsforløb rullet op. Kort sagt viste det sig, at PET slet ikke havde beviser nok til at opretholde sigtelsen, og der blev fra politisk hold givet tiltalefrafald. Tiltalefrafaldet var en nem, men også nødvendig løsning for den daværende socialdemokratiske justitsminister, Ole Espersen. På den vis stemplede man Herløv Pedersen som skyldig uden at give ham mulighed for at frifinde sig selv og dermed udstille PET's mangelfulde anklagemateriale i en offentlig retssag.

Spionsigtelsen har siden fra tid til anden hængt over Arne Herløv Petersen, og med den længe ventede rapport fra PET-kommissionen blev sigtelsen vækket til live igen. I rapporten handler 90 sider i 13. bind om sagen mod Herløv Petersen. Da han var under anklage, fik han ikke forelagt detaljerne i PET's materiale, og det er netop denne nye indsigt i egen sag, som har fået Arne Herløv Petersen til at skrive sin version af hændelserne tilbage i de tidlige 80?ere. En version, der vidner om eklatant sløseri og amatørisme inden for såvel PET som i kommissionen.

Så meget desto mere er det vigtigt at holde sig for øje, at "Skueprocessen" er et partsindlæg i en 28 år gammel sag. Arne Herløv Petersen er god til at henvise til de relevante sider i PET-kommissionens rapport, men for at opnå den fulde forståelse af PET's anklager vil man være nødt til at læse rapporten selv. Og det er man nødt til, fordi Arne Herløv Petersen trods alt heller ikke er overbevisende, selvom man nemt får sympati for manden. Bogen har nemlig litterære kvaliteter, og det er ellers sjældent i debatbogsgenren. Herløv Petersen skriver af sit hjertes lyst, og selvironien i bogen er sine steder vidunderlig. Der er tale om en særdeles grundig gennemgang af hele sagen, og kun kapitlet om juraen er decideret kedeligt.

Velskrevet eller ej er forsvaret ikke overbevisende. Arne Herløv Petersen har glemt eller har udeladt for meget. Først og fremmest står det klart, at han havde omgang med sovjetiske diplomater. Kendt personlighed på venstrefløjen eller ej, så var det vel ikke alle, som modtog sovjetiske diplomater på besøg i privaten. Russerne kørte vel at mærke hundredvis af kilometer fra ambassaden i København for at besøge Arne Herløv Pedersen på Langeland. Høflighedsvisit? Næppe, har PET vel tænkt med en vis ret. Arne Herløv Petersen kommer ikke selv med en ordentlig forklaring på det i bogen. Forfatteren havde et anseeligt alkoholmisbrug på det tidspunkt og forklarer sig med, at meget af samtalerne fortaber sig i rusene. Andre steder i bogen fejler hukommelsen ikke noget. Det er vist det, man kalder for selektiv hukommelse.

Morten Heiberg, som forfattede afsnittet om sagen i PET-rapporten, får tilsyneladende med en vis ret skudt i skoene, at han ikke har gjort sit arbejde som historiker godt nok. Visse kilder skulle vist have været krydstjekket. Herløv Petersen har imidlertid heller ikke selv været udpræget kritisk. En kilde som det brugerbaserede internetleksikon Wikipedia bliver for eksempel benyttet i ét væk som primær kilde, og det er nu heller ikke god latin. En litteraturliste savnes også.

Sagen Arne Herløv Petersen er en god historie, og det er fuldstændig forståeligt, at Arne Herløv Petersen vil renses for anklagerne. Huller i hans argumenter eller ej, så var sagen mod ham ikke et højdepunkt i Danmark som retsstat, og det ville være klædeligt, om relevante institutioner reagerede på de mange henvendelser fra Arne Herløv Petersen for blandt andet blot at opnå aktindsigt.

Arne Herløv Petersen: Skueprocessen. Beskrivelse af en spionsag. 230 sider. 250 kroner. Forlaget Sohn.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Arne Herløv Petersen var under anklage for at spionere for Sovjetunionen. Hans bog "Skueprocessen" skal ses som et partsindlæg i den 28 år gamle sag. -- Foto: Nils Rosenvold.