Herlig Herman Bang-roman genudgivet sammen med tre andre – men notehjælpen mangler

Herman Bangs ”Stuk” om storbyen København i dirrende tilvækst af huse har en næsten filmisk stil, hvor man ser og hører alting for sig

Bangs sprog og stil optager folks tale og gengiver dem som i et hørespil, hvor litteraturen bevares som en fonografrulle, skriver anmelder Bo Hakon Jørgensen.
Bangs sprog og stil optager folks tale og gengiver dem som i et hørespil, hvor litteraturen bevares som en fonografrulle, skriver anmelder Bo Hakon Jørgensen. Foto: Nf/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Jeg fik en stabel nyudgivne Herman Bang-bøger og skulle vælge én for at beskrive glæden ved at læse Bang. Der var i bunken den store novelle ”Ved Vejen” (1886) med start-linjen ”Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget”. Der var ”Tine” (1889) om Dybbøl-krigen på Als og ”Ludvigsbakke” (1896) om sygeplejersken Ida Brandts fejlslagne kærlighed. Og så var der ”Stuk” (1887), den herlige roman om storbyen København i en dirrende tilvækst af huse i et kulisseagtigt byggeboom og menneskene i byen under denne vækstperiode. Den har en næsten filmisk stil, hvor man ser og hører alting for sig, og er fra en tid, hvor man lige havde opfundet fonografen og derfor var begyndt at optage stemmer. Bangs sprog og stil optager folks tale og gengiver dem som i et hørespil, hvor litteraturen bevares som en fonografrulle. På vej til teatret gennem byen lyder det således som en hel festouverture:

Artiklen fortsætter under annoncen