Det er ikke helt let at finde frem til Aarhus Teaters arkiv. Over vejen, gennem porten, ned ad adskillige trapper og gennem flere rum skal man, før et kælderlokale åbenbarer sig som noget, der tilhører en anden verden.
Tunge, røde plysmøbler, en lige så rød kaffemaskine, der nærmest sprutter kaffen ud, og så ellers kostumer og rekvisitter alle vegne. Den ene halvdel af lokalet er desuden fyldt op med høje træreoler af ældre model. De rummer velordnede papæsker med forskellige betegnelser: eksempelvis P for programmer, M for manuskripter, S for sufflørtekster, F for fotos og A for anmeldelser.
Midt i det hele sidder historiker og arkivar Marianne Philipsen ved et skrivebord, der er lige så fyldt og farverigt som resten af lokalet. Det er hendes fortjeneste, at Aarhus Teater nu, som landets eneste, kan tilbyde et digitalt arkiv.
De seneste otte år har hun systematisk arbejdet på at samle og sortere stedets arkivalier, og nu er hun i gang med at digitalisere arkivets 350 hyldemeter arkivalier fra år 1900 og frem til i dag. Det tager tid, for alle billeder skal scannes ind, og alle oplysninger i arkivet skal gøres søgbare. I øjeblikket når hun én forestilling i løbet af sin arbejdsdag, og fortsætter den kadence, vil det digitale teaterarkiv være fuldt udbygget om to år.
Allerede nu er online-arkivet en guldgrube af viden for mennesker, der interesserer sig for teater. Og for dem, der arbejder med teater til daglig, er arkivet direkte praktisk brugbart.
”For eksempelvis instruktører og scenografer er det spændende og inspirerende at finde ud af, hvilke kunstneriske overvejelser deres forgængere har gjort sig. Vi spiller jo hele tiden klassikere, der opføres igen og igen. Jeg har blandt andet ofte besøg af vores husscenograf, David Gehrt. Han har lavet scenografi og kostumedesign til Christian Lollikes ’Erasmus Montanus’, der har repremiere i denne uge, og for ham har det været lærerigt at læse om, hvad hans forgængere har tænkt om den forestilling,” siger Marianne Philipsen.
Men man behøver altså ikke være ansat på Aarhus Teater for at få glæde af arkivet. Enhver borger kan via teatrets hjemmeside søge i arkivet, hvor koryfæer som Poul Reumert og Herman Bang kan nås med et par enkelte klik.
Om Herman Bang kan man blandt andet læse, at han som instruktør den 16. januar 1903 havde premiere på Henrik Ibsens ”Hedda Gabler”, og at han på et tidspunkt søgte stillingen som direktør for Aarhus Teater. Dog uden at få den. Alle de breve, der er tilgået direktørerne i årenes løb, er nemlig også tilgængelige i det digitale arkiv.
Poul Reumert hørte til blandt de flittigste brevskrivere, omkring 70 breve har han i årenes løb skrevet til Aarhus Teater.
Den store skuespiller var da også med i mange forestillinger på Danmarks største landsdelsscene i Aarhus, blandt andet kan man erfare, at han var oplæseren i Kaj Munks ”En idealist” i sæsonen 1937/1938.
Man kan også klikke sig frem til, at den mest spillede forestilling på Aarhus Teater siden indvielsen i september 1900 er ”Frøken Nitouche”. Den er blevet spillet 18 gange og overhaler lige akkurat ”Nøddebo Præstegård”, der er opført 17 gange.
Efter at Det Kongelige Teater for nogle år siden overgav sine arkivalier til Rigsarkivet, er der ikke andre teatre i Danmark med en decideret arkivfunktion. Derfor kalder formanden for Selskabet for Dansk Teaterhistorie, Alette Scavenius, det fantastisk, at Aarhus Teater nu digitaliserer sit arkivmateriale.
”Teater er en flygtig kunstform, fordi den foregår her og nu og derefter er væk. Aarhus Teaters arkiv er teatrets hukommelse, og hukommelsen udgør en vigtig forståelse for, hvilke strømninger der har betinget teatret, og hvordan skuespilkunsten har udviklet sig. Vores teaterhistorie er sindssygt vigtig, og fordi vi ikke bare kan gå ind og hive en teateroplevelse ned fra hylden, har det stor betydning med et arkiv, der kan hjælpe os på vej med at genkalde os noget,” siger Alette Scavenius og fortsætter:
”Det er desuden en enorm skattekiste af viden om, hvilke forestillinger der har spillet hvornår, og hvem der medvirkede. Man kan kun ønske sig, at andre teatre i Danmark vil påtage sig den samme opgave.”
Alette Scavenius forestiller sig, at det digitaliserede arkiv vil blive brugt af både teaterfolk, forskere, kulturjournalister og teatergængere.
Teaterdirektør Trine Holm Thomsen glæder sig over, at Aarhus Teater er nået så langt med sit digitale arkiv, at det nu kan åbnes for offentligheden.
”Jeg er rigtig stolt over, at det er lykkedes os at etablere et enestående digitalt teaterarkiv, der ikke kun er til glæde for os, der hele tiden bruger det i vores arbejde, men også for den omverden, der har interesse i teater- og kulturhistorien. Teatrets kunst eksisterer i nuet, men arkivet er med til at puste liv i fortidens forestillinger, både den 100 år gamle og den fra i aftes,” siger hun.
Trine Holm Thomsen kalder det en vigtig mission at bevare minderne og kortlægge teaterhistoriens traditioner.