Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Herregårdene er en del af vores kollektive hukommelse

Herregårdene er en væsentlig del af danmarkshistorien, fortæller historiker og tidligere museumsleder Niels Peter Stilling, der er ved at lægge sidste hånd på det første bind i et nyt, stort herregårdsværk. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Vil man forstå Danmarkshistorien, kommer man ikke uden om landets 750 herregårde, siger historiker Niels Peter Stilling. Han er ved at færdiggøre det første af fire bind i et nyt, stort værk: Herregårdene i Danmarkshistorien

Det er helt tydeligt, konstaterer Niels Peter Stilling og peger op på herregården, hvor et rudeformet mønster af sortbrændte sten pryder den røde munkestensmur.

Det er ganske forunderligt, når man får øje på sådan et middelalderligt træk, fortsætter han.

Det, der er helt tydeligt og ganske forunderligt, er, at vi befinder os på Vedbygård den bedst bevarede af de bare seks herregårde på Sjælland, der har en middelalderstruktur: Der er kamtakkede gavle og et middelalderligt hundehus. Der er rester af skydehuller og slisker fra vinduerne, som har ført affald direkte ned i voldgraven.

LÆS OGSÅ: Rundt i manegen

Seks herregårde er endda højt sat, tilføjer Niels Peter Stilling. For ingen herregårde er, som de var engang, hvilket dette historiske byggeri i Ruds Vedby på Vestsjælland også vidner om. Over nogle af herregårdens vinduer kan man for eksempel se gotiske spidsbuer. Og på sydfløjen er der monteret en karnapudbygning i bindingsværk.

Den skamferer bygningen totalt. Typisk 1800-tals-byggeri, konstaterer Niels Peter Stilling med en let hovedrysten.

Men historikeren og den faglitterære forfatters begejstring for stedet er alligevel ikke til at tage fejl af. For de seks middelaldergårde på Sjælland er ikke desto mindre de eneste, hvor man med nogen ret kan hævde, at større eller mindre dele af deres middelalderlige struktur er bevaret.

Og de danske herregårde er ikke alene nogle af vores vigtigste arkitekturværker, men har også været en afgørende magtfaktor gennem historien. Derfor er deres historie uundgåelig, hvis man vil forstå danmarkshistorien, forklarer Niels Peter Stilling.

Netop nu er han ved at færdiggøre det første af fire bind, der samlet set skal udgøre et nyt, stort værk om herregårdene i danmarkshistorien. Herregårdsværket bliver udgivet af Gyldendal, og det første bind omhandler 92 herregårde på Sjælland og Lolland-Falster. Herefter følger Fyn, Skåne, Jylland og muligvis et femte bind om Slesvig-Holsten. Hvert enkelt af de geografisk opdelte bind tager afsæt i middelalderen og fortæller om herregårdenes rolle i den danske historie frem til i dag.

Historie handler jo om at forstå sin egen tid gennem historien. Det er vores kollektive hukommelse. Så det er min ambition, at det her skal blive min generations herregårdsbog, siger Niels Peter Stilling.

Firebindsværket tager nemlig udgangspunkt i en hel tradition for udgivelsen af herregårdsværker. Det første storværk om de danske herregårde udkom så tidligt som i 1844-68. Nyere herregårdsbøger fulgte omkring 1920, 1940 og 1960. Og når Stillings værk udkommer til næste år, bliver det med afsæt i middelalderen.

I ordet middelalder ligger, at det bare er en mellemtid. Man har tidligere omtalt den som den mørke middelalder. Men det er helt forkert. Her blev fundamentet til alt, hvad vi lever i i dag, skabt. De byer, vi bor i, er opstået i middelalderen. Derfor er det en utrolig vigtig periode, siger Niels Peter Stilling.

Med til perioden hører også begrebet om hærmanden, der tilhører den tidligere middelalder. Det var ham, der stillede sig til rådighed for kongens hær i tilfælde af krig og ufred. Til gengæld fik han skattefrihed på sin jord. Og af det fulgte, at hærmanden blev til herremanden, hvis landbrug udviklede sig til storlandbrug.

Det er dette sted et virkelig godt eksempel på. For i middelalderen lå herregården og kirken ofte ved siden af hinanden ligesom her, siger Niels Peter Stilling med reference til den hvide landsbykirke, man kan se få hundrede meter syd for herregården.

Og der har så langt tilbage, som man kan spore det i kilderne, stået en bygning lige her.

Men at heller ikke Vedbygård står, som den stod engang, er netop et produkt af historien. Herregården blev delvist ødelagt under grevens fejde i 1535, imens stedets borgherre, Knud Rud, deltog i forsvaret af Dragsholm nord for Ruds Vedby. Stedet blev genopbygget omkring 1540 i overensstemmelse med den oprindelige grundplan og blev stående sådan i omkring 200 år. Frem til midten af 1800-tallet blev der kun foretaget få ændringer af den gamle middelaldergård. Og siden 1924 er den blevet drevet som rekonvalescenthjem af Diakonissestiftelsen.

Det karakteristiske for herregårdene er, at blomstringen kommer med aristokratiets fremgang efter 1536. Det er guldalderen for adelskabet frem til 1660. Der blev langt de fleste herregårde bygget. Til gengæld er der ikke så mange af dem, der står mere. De er senere i 1700-tallet i en anden storhedstid for adelen blevet revet ned eller bygget om. Og blev de det ikke der, skete det for manges vedkommende i den tredje store tid for adelen i 1800-tallet, forklarer Niels Peter Stilling.

At også Vedbygård har været en pragtbolig, ses tydeligt inden døre, hvor Niels Peter Stilling først viser gårdens fruerstue frem. Her illustrerer kalkmalerier af jagt og frokost i det grønne herremandens primære forlystelser i renæssancetiden. Og i den modsatte fløjs spisesal er det 1800-tallets pragt, der viser sig i indretningen med lysekroner, guldaldermalerier og et rigt ornamenteret renæssanceskab.

Turen rundt på herregården er en rejse gennem historiske perioder og dermed en rejse rundt i en velbevaret del af danmarkshistorien, understreger Niels Peter Stilling. For der er grundlæggende to bygningstyper, vi har været gode til at passe på i Danmark kirkerne og herregårdene.

De fleste herregårde er fredede, så man får også nogle skattebegunstigelser, når man sætter dem i stand. Men nationen betaler ikke for vedligeholdelsen af denne danske kulturarv. Det er stadig private boliger. Så de nuværende ejere er i vidt omfang forvaltere af vores kulturarv, siger han og fortsætter:

Det er et privilegium at kunne beskæftige mig med nogle af Danmarks smukkeste bygninger. Helt banalt er de en vigtig del af den danske historie, og hvis man ønsker indsigt i danmarkshistorien, kommer man ikke uden om dem.

Niels Peter Stilling arbejder videre med firebindsværket over de kommende fire år. Det første bind ventes at udkomme til efteråret.