Herskab om tjenestefolk

Underholdende roman af Bent Haller om dage i fest blandt kunstnere på godset Bangsbo i Nordjylland

 Bent Haller tager læseren med til 1890’erens Nordjylland, nærmere betegnet på godset Bangsbo. –
Bent Haller tager læseren med til 1890’erens Nordjylland, nærmere betegnet på godset Bangsbo. – . Foto: Ritzau Foto.

Bent Haller er en fortæller, der fænger. Det demonstrerer han igen i sin store roman ”Abelone på Bangsbo”. Med sin enkle, veloplagte stil sikrer han sig læsernes fulde opmærksomhed straks fra den første side.

Det er en historie om herskab og tjenestefolk, men mest om de sidste. Vi er i 1890’erens Nordjylland, nærmere betegnet på godset Bangsbo, hvor det ofte gik festligt og ret så støjende for sig med besøg af en række af tidens mest kendte kunstnere. Værten, godsejer Johan Knudsen, var gavmild med både mad og drikke, og heller ikke gæsterne var til mådehold. Blandt andre træffer vi Gustav Wied lige efter et måltid, hvor han næsten har spist/ædt sig i sænk. Og man noterer sig, at hans skildring af ”Ædedolkenes Klub” i romanen ”Livsens ondskab” åbenbart har grundige ”selvstudier” som forudsætning. Det portræt, der gives af Wied, er udvendigt, men livfuldt. Kønnere er dog det nænsomme portræt af Herman Bang. Blandt de øvrige medvirkende kunstnere er Betty Nansen, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring.

Titelpersonen er Bent Hallers oldemor. Romanen baserer sig på research og overleverede historier. Men arkivstøv er der intet af. En frisk vind blæser fortiden op til nutiden. Man føler, at det hele sker, mens det folder sig ud for én.

Da vi første gang møder Abelone, en fattig og genstridig husmandspige, er hun netop stukket af fra den gård, hvor hun havde plads. Og hun nægter at vende tilbage til det uhumske sted med en mand, der ikke kunne holde sine hænder for sig selv. I stedet vil hun være stuepige på Bangsbo, en ambition så høj, at den med hendes baggrund må opfattes som værende på kanten af det upassende.

Hun tilbyder at arbejde gratis på godset, men bliver ansat til en løn på seks kroner om måneden, senere forhøjet med 50 øre. Så dygtig som hun er, bliver hun hurtigt en skattet medarbejder, hvad der efterhånden fører til misundelse af den mest ondartede slags: En tjenestepige, der føler sig tilsidesat, begår selvmord ved at springe i voldgraven.

Den påfaldende venlige oldfrue viser sig at være lesbisk, og da hun erfarer, at Abelone ikke er det samme, slår hendes kærlighed nærmest over i had. Abelone forelsker sig i Herman Bang, der foretrækker at kalde hende Apollonia. Det lyder kønnere, synes han – og smiler med fjerne, sorgfulde øjne. Hendes følelser for ham giver sig det udslag, at hun laver afskrifter af hans roman ”Tine”.

Og da han senere forærer hende en anden af sine bøger, ”Ved vejen”, læser hun den, som om den handler om Apollonia og digteren. Hun spejler sig i historien: Kærligheden mellem dens to virkelige hovedpersoner, Katinka Bai og Huus, er lige så umulig som hendes kærlighed til Bang. I øvrigt slutter relationen mellem de sidstsnævnte på en måde, der understreger, hvor svært Abelone – som tidligere afsløret – har ved at adskille drøm og virkelighed.

Meget sker på Bangsbo. Til det mere outrerede hører en duel. Det er uenighed i kortspil, der fører så vidt – og resulterer i et afskudt øre.

Det er meget begrænset, hvor meget vi kommer ind bag de berømte gæsters buldrende facader. Et forsigtigt tilløb gøres, da forfatteren Gustav Esmann ved en juleaftensmiddag udfordrer med spørgsmålet om, hvad man stiller op med tomheden, efter at Gud er blevet erklæret død: ”Hvad giver åndelig mening i et moderne antireligiøst liv?”. Gustav Wied bliver så forskrækket, at han tømmer et halvt glas rødvin i én slurk. Således styrket svarer han: ”Æde, drikke, hore, det er livets mening.” Mere seriøs er Herman Bang, der i en anden sammenhæng betegner ulykken som et livsvilkår.

”Abelone på Bangsbo” er en underholdende roman, der ud over en sikker tids- og miljøbeskrivelse udmærker sig ved et levende og næsten fysisk nærværende persongalleri. Bogen fastholder sagtens den opmærksomhed, den vækker på den første af de mange sider.

Læs interview med Bent Haller på