Prøv avisen

Høflighed og næstekærlighed hænger sammen

Forfatteren, der er 63 år, har sin baggrund i en tryg opvækst på en stille villavej i Holbæk. I bogen skriver han om, hvordan han som barn lærte at begå sig ""helt naturligt ved at se forbilleder og gode eksempler"" i de voksne på villavejen. -- Tegning fra bogen: Mette Dreyer. Foto: Tegning fra bogen: Mette Dreyer.

Er vi blevet ligeglade med hinanden? Peter Olesen ser tegn på det

Debat kan flytte holdninger. Overbevist om dette har journalisten og forfatteren Peter Olesen i foredrag og kronikker sat høfligheden – eller snarere mangelen på den – til debat. Ærindet er det samme i den bog, han udgiver i dag: "Høfligheden – hvad blev der af den?"

Olesen skriver let og med humor. At han betragter sagen med stor alvor, er man imidlertid ikke i tvivl om. Når han mener at kunne fastslå (og man kan jo desværre ikke være uenig med ham), at omgangstonen og omgangsformen i Danmark mere eller mindre umærkeligt har ændret sig "fra det naturligt høflige til det langt mindre høflige, for ikke at sige – ofte direkte uhøflige?", har det ikke nødvendigvis "kun" noget med ydre adfærd at gøre. Olesen antyder, at miseren stikker dybere end som så: "Er det ikke, som om vi ikke rigtig interesserer os for hinanden mere? Som om vi ikke gider hinanden og er ligeglade med, hvordan næsten har det".

Den spørgende holdning er karakteristisk for Peter Olesen, hvis ihærdige afståen fra skråsikkerhed dog kan blive til maner. Han foregiver ikke nogen form for videnskabelighed, men begrænser sig til at referere egne erfaringer, suppleret med andres kommentarer.

Forfatteren, der er 63 år, har sin baggrund i en tryg opvækst på en stille villavej i Holbæk. "Vi lærte at begå os helt naturligt ved at se forbilleder og gode eksempler". Han er klar over, at han for de unge lyder som Metusalem, når han fortæller, at han på intet tidspunkt i skoletiden var dus med sine lærere. Og endnu værre bliver det naturligvis, når han også fortæller, at han tilhører en så fjern tid, at man rejste sig, når en voksen kom ind i klasseværelset. Peter Olesen understreger, at han ikke ønsker sig fortiden tilbage. Ikke desto mindre tillader han sig at se "visse kvaliteter i den respekt, der umiddelbart lå i vores adfærd som børn og unge".

Peter Olesens kritik tager altid udgangspunkt i eksempler. Noget af det gode ved hans bog er, at den er så konkret, som den er. Manglende pli – hvad vil det sige? Et udbud af svar: Vi hilser ikke altid på hinanden i trappeopgangen eller i fælles gårdrum til en etageejendom, vi rejser os sjældent for gamle mennesker, negligerer hinanden i toget eller bussen, er grove eller ligefrem ubehøvlede i trafikken, kaster affald, hvor det passer os, og regner med, at andre rydder op. Høflighedens genkomst, men i en nutidig udgave. Peter Olesen vil gerne bidrage med en bevægelse i den retning. Danskerne kan lade sig genopdrage i udlandet (de behøver såmænd ikke tage længere væk end til Sverige), hvor det tyder på, at omgangsformen i højere grad har bevaret netop "formen".

Sproget i bogen er tæt på det mundtlige. Den kan virke som et udvidet foredragsmanuskript. Peter Olesen søger ikke den udsøgte stil, men betjener sig af en enkel brugsprosa, der kan det, den skal: skabe debat.

Peter Olesen: Høfligheden – hvad blev der af den? 104 sider. 150 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.

grymer@kristeligt-dagblad.dk