Prøv avisen

Historien bag den gådefulde titel

Det er værd at genlæse H.C. Andersens roman "O.T.". Foto: Christian Ringbæk

H.C. Andersens roman O.T. er en gave, hvis man ønsker sig et på samme tid romantisk og realistisk tidsbillede af det førindustrialiserede Danmark

Alle, der gætter krydsogtværs, kender spørgsmålet: Roman på to bogstaver? Og alle kender også svaret: O.T.

Men det er helt sikkert kun de færreste, der ved, hvad disse to bogstaver egentlig dækker over. Romanen O.T. er skrevet af H.C. Andersen. Den udkom i 1836 som den anden af de i alt seks romaner, H.C. Andersen skrev. Den første roman, Improvisatoren, udkom i 1835, det samme år, som H.C. Andersen udgav det første hæfte med Eventyr for Børn. Mange mente dengang, at H.C. Andersen risikerede at ødelægge en særdeles lovende karriere som romanforfatter ved at udgive noget så barnagtigt som eventyr.

LÆS OGSÅ: Kamp om at få Danmarks nationaldigter ud af glemmebogen

Naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted, H.C. Andersens gode ven, gav dog udtryk for, at romanerne ville gøre deres forfatter berømt, men eventyrene ville gøre ham udødelig. Tiden har givet H.C. Ørsted ret. Alligevel er der al god grund til også at læse H.C. Andersens romaner. Måske er de ikke originale og geniale som eventyrene, men de er målt med enhver tids litterære målestok absolut læseværdige. Ja, mere end det. De er både underholdende, lærerige og ganske spændende. Og det gælder ikke mindst romanen O.T..

Den mærkelige, lidt hemmelighedsfulde titel er i virkeligheden selve den krumtap, hele romanen drejer sig om. Disse initialer kan nemlig dække både over navnet på en person, Otto Thostrup, og navnet på et sted, Odense Tugthus. Initialerne er på drengens egen opfordring af tateren Heinrich tatoveret ind i huden på Ottos skulder, uden at det derved er blevet ham klart, at de ikke blot angav hans navn, men også hans fødested.

Denne dystre sandhed forbliver en hemmelighed for Otto selv indtil hans 17. år, men er for læseren en gåde, der kun langsomt løser sig for til sidst at bringe den fulde klarhed over Ottos fortid og dermed den fulde forståelse for hans undertiden noget ubegribelige adfærd og jævnt tungsindige gemyt. Denne hemmelighed er ikke blot en afgørende del af hele romanens budskab, men også det mystiske element, som giver romanen karakter af spændingsroman. Naturligvis ender romanen på romantisk vis med, at alle ender bliver bundet sammen til slut, men der er ganske mange overraskelser og underfundigheder undervejs, som den kommende læser selv bør have fornøjelsen af at blive mystificeret af.

Romanen tager sin begyndelse med en lovprisning af lyksalighederne ved endelig at være student. En begejstring, som man helt fornemmer H.C. Andersens eget lettede hjerte i. I det hele taget trækker forfatteren i såvel denne roman som i den første stærkt på egne erfaringer og følelser.

H.C. Andersen havde egentlig tænkt sig at kalde romanen De to Studenter eller Kjøbenhavn og Provindserne. De to studenter er Otto med den dystre hemmelighed og den borgerlige baggrund og baron Vilhelm, og de to omtalte lokaliteter er foruden København en herregård på Fyn, byerne Odense og Svendborg samt en gård i nærheden af Lemvig.

H.C. Andersen får gennem de mange rejser med hestevogn fra sted til sted og fra landsdel til landsdel rig lejlighed til at fortælle om det Danmark, han har set, og som han evner at beskrive med både poesi og realisme. En stor naturglæde lyser ud af romanen. Det gamle Danmark bliver afmalet på en vis, der helt er forfatteren til I Danmark er jeg født værdig. Dertil kommer, at H.C. Andersen med denne roman er med til at introducere en helt ny romantype i Danmark, nemlig den realistiske samtidsroman. Romanens handling udspiller sig mellem 1829 og 1833.

Hvis man derfor ønsker sig et på samme tid romantisk og realistisk tidsbillede af det førindustrialiserede Danmark set både fra neden og fra oven, er O.T. en virkelig gave. Men man skal være klar til at lade sig belære af en stolt student Andersen. Det fyger om ørerne med latinske, tyske og ikke mindst franske citater, og et enkelt græsk lader sig også se. Vælg en udgave med fyldige noter, det lønner sig!

I klummen Genlæst skriver et fast panel hver tirsdag om klassikere fra litteraturens verden. Hvis du har en idé til en klassiker, som panelet kan genlæse, så skriv til kultur@k.dk