Historien er lidt tynd, men når forestillingen er bedst, brænder den scener ind i erindringen

"I am gold" på Betty Nansen er en visuelt betagende dansehybrid, der sætter trin på afmagten, kontroltabet og de braste drømme, der knytter sig til ufrivillig barnløshed

Den 28-årige ballerina Astrid Elbo er blændende i sin kontrastfyldte skildring af fertilitetsbehandlingens destruktive spiral i "I am gold".
Den 28-årige ballerina Astrid Elbo er blændende i sin kontrastfyldte skildring af fertilitetsbehandlingens destruktive spiral i "I am gold". . Foto: Camilla Winther.

Kontrasten er åbenlys. Den stærke, smidige ballerinakrop i en hvirvlende piruet. Hver bevægelse er underlagt total kontrol. Lemmerne lystrer, snurrer, springer, som de skal. Men hun er ikke alene gold på engelsk, hun er også gold på dansk: ufrivilligt barnløs og med sin egen krop som fjende.     

"I am gold" på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg ved København er en gribende danseforestilling om kontroltab, afmagt og driften efter et barn. Inspireret af Tine Høegs roman "Sult" fra sidste år har koreograf Signe Fabricius skabt en visuelt betagende dansehybrid, der forener ballettrin med jazz, street, ord og musik. Forestillingen følger i sporet af Betty Nansen Teatrets succesopsætning af historien om Bonnie og Clyde fra 2020, ligeledes iscenesat af Signe Fabricius og ligeledes med balletdanser Astrid Elbo i en bærende rolle.