Historien i dåbstøjet og dåbstøjet i historien

Dåbskjoler: Danmark har fået sin første bog om dåbsdragter, og den sætter lys på en sparsomt beskrevet del af danmarkshistorien. Indirekte fortæller dragterne om tidligere tiders barnesyn, klasseforskelle og tekstilproduktion, mener forfatteren

Korthættedragt skabt af silketapetet fra Lyon. Hætten er foret med gult hør, og nederst på dragten er en bræmme lysegult silke lagt i læg. Længde 1,05 meter.
Korthættedragt skabt af silketapetet fra Lyon. Hætten er foret med gult hør, og nederst på dragten er en bræmme lysegult silke lagt i læg. Længde 1,05 meter. Foto: Roskilde Museum.

Kjolerne er syet i kostbar silke, udstyret med fejende slæb og smykket med overdådige guldbroderier, der snarere leder tankerne hen på brudekjoler end på babytøj. Men det er børnekjoler og ikke voksenkjoler den nyudgivne bog "Dåbstøj. Kristenklæder" handler om, og de fede silkestoffer, brokaden og de mange finurlige detaljer har ikke været båret af spændte kvinder, men af babyer på vej mod døbefonten de seneste fire århundreder.

Bogens forfatter hedder Anni Bloch, er uddannet håndarbejdslærer og har længe været fascineret af dåbskjoler og historien bag dem. For fire år siden gik hun for alvor i gang med at undersøge dåbskjolernes hjørne af danske historie, og det førte hende rundt på besøg for at se 20 forskellige museers samlinger af dåbsdragter.

Kulørte dåbsdragter

"Inden jeg begyndte at undersøge dåbstøjet, troede jeg, som mange andre, at de fleste kjoler ville være hvide og enkle i snittet, som de for det meste er i dag. Så da jeg for første gang så en samling af dragter, i forbindelse med at jeg arrangerede en udstilling om dåbstøj på Amagermuseet, blev jeg forbavset over at se, hvor kulørte og prægtige dragterne rent faktisk er," siger hun.

Undervejs på turen rundt til museerne, erfarede hun, at der endnu ikke var udgivet en bog om dåbstøj i Danmark. Efterhånden som kjolernes historier hobede sig op, og Anni Bloch stødte på mere viden om tøjet, meldte tanken om at skrive en bog sig.

Dragternes skønhed, og det at de ikke var beskrevet indgående, gav Anni Bloch blod på tanden til selv at skrive bogen. Kjolerne er ikke kun smukke at se på, men fortæller på hver deres afdæmpede facon også historier om samtiden. Historierne handler både om det herskende barnesyn, da kjolen blev syet, men de handler også om de endeløse skarer af børn, kvinder og mænd, der arbejdede med at fabrikere skiftende tiders modetekstiler til kjolerne og ikke mindst om de store museumsbevægelser, der fandt sted i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og mundede ud i store indsamlinger af bevaringsværdige kulturgenstande, der kunne fortælle noget om, hvordan livet før industrialismen så ud.

Overklassens dåbstøj

Dåbshandlingen har altid været betragtet som en vigtig begivenhed, og både i fortiden og nutiden er der blevet lagt stor vægt på, hvilket tøj barnet skulle have på til den skelsættende dag. Barnet er altid blevet klædt i det fineste tøj, familien kunne fremskaffe.

Var der ikke mange penge til rådighed, og det var der ofte ikke, måtte forældrene nøjes med at svøbe barnet, som de plejede – men hvis midlerne var til det, blev dåbskjolerne syet i prægtige tekstiler af en syerske. Overklassens kjoler blev overvejende brugt til dåbshandlinger, mens fattigere familiers dåbstøj blev brugt i dagligdagen, blev slidt i laser, og derfor sjældent er blevet bevaret for nutiden. Derfor har langt de fleste dåbskjoler, der i dag kan ses på museer rundt om i landet også tilhørt overklassen.

"Når man ser på dragterne fra 1600- og 1700-tallet, kan man se, at dragterne, ud over at være mere kulørte, også er mindre højtidelige end dåbskjoler i dag. De er røde, guldbesatte og udstråler pomp og pragt," siger Anni Bloch.

Eksempelvis bar overklassens dragter fra 1500-og 1600-tallet en lang række fornøjelige broderier af dyr og planter; blomsterne var naturalistiske, men med et anstrøg af vildt over sig, og motivvalget afspejlede tidens interesse for dyrkningen af planter.

Nye tanker om dåbdragter

Anni Bloch peger på, at efter Den Franske Revolution i slutningen af 1700-tallet, ændrede dåbstøjet sig i takt med opfattelsen af børn. Blandt andet på grund af den franske filosof Jean-Jacques Rousseaus tanker om børneopdragelse. Filosoffen mente, det var vigtigt for børn at kunne røre sig, hvis de siden hen skulle udvikle sig til et frit og helt menneske. Dønningerne fra revolutionen og oplysningstidens ændrede menneskesyn ramte også Danmark, og der gik ikke længe, før det kunne ses i udarbejdelsen af dåbstøjet.

"Før Den Franske Revolution blev børnene svøbt ind i dåbsposer, når de skulle døbes, men efter revolutionen begyndte der at komme ærmer i dåbstøjet, både fordi overklassen begyndte at ændre på den hidtidige opfattelse af barnet som en ufærdig voksen, men også fordi de gerne ville vise, at de fulgte den nyeste mode og kendte til Rousseaus idéer", siger hun.

Det var også med oplysningstiden, at de hvide dåbskjoler gjorde deres entré. Pompen og pragten blev gradvist tonet ned i dåbstøjet i takt med, at meget af overtroen og reglerne om, hvad man måtte og ikke måtte også forsvandt. Samtidig kom bomulden på markedet, og indtil det begyndte at blive industrielt fremstillet, blev det anset for at være så fint, at overklassen nu begyndte at døbe børnene i enkle, hvide bomuldskjoler.

Med de hvide dåbskjoler udviklede der sig en række nye traditioner. Mange af kjolerne blev syet af moderens brudekjole eller af hendes brudeforklæde, og enkelte af kjolerne havde først været brudekjole, så konfirmationskjole og sidst dåbskjole.

Anni Bloch. Dåbstøj – Kristenklæder. 136 sider. 296 kroner. Poul Kristensens Forlag.

Korthættedragt skabt af silketapetet fra Lyon. Dragten er foret med rødt hør. Nederst på dragten sidder et frynsebånd. Længde 1,07 meter.
Korthættedragt skabt af silketapetet fra Lyon. Dragten er foret med rødt hør. Nederst på dragten sidder et frynsebånd. Længde 1,07 meter. Foto: Roskilde Museum