DR’s store historiesatsning er tilbage efter sommerpausen og udgør nu den faste første halvleg af det, DR tilsyneladende har tænkt som en art ”Lars Mikkelsen-efterårsweekend-extravaganza”. I hvert fald kan man nu se den folkekære skuespiller først servere danmarkshistorien for os lørdag aften, for derefter at trække i præstekjolen søndag aften som hovedrolleindehaver i en anden stor DR-satsning: dramaserien ”Herrens veje”. Er man fan af den dybe behagelige stemme, er der derfor godt nyt til de kolde efterårsaftener.
Om lørdagen er det altså Historien om Danmark, Lars Mikkelsen præsenterer, og her er vi nået til sjette afsnit med titlen ”Reformation og renæssance”. Det kunne dog lige så godt blot have heddet ”Christian den Fjerde”. For bortset fra en lufttørret biskop fra Lund og et hurtigt flashback tilbage til reformationen er det kong Christian, der er omdrejningspunktet for stort set hele afsnittet.
Forårsudgaven af serien sluttede med to relativt svage middelalderafsnit, men pausen har tilsyneladende gjort godt, for anden halvdel af serien lægger flot fra land. Visuelt er der flere smukke scener med de mange fotogene renæssancebygninger, og karakteren Christian den Fjerde er vellykket i de mange dramatiseringer, hvor serien undgår at falde i den oplagte fælde at gøre kongen for karikeret til enten den jovialt folkelige eller til den mørke dystre side. Der er også kommet mere styr på værtens skæg, der skiftede længde lidt for tit mellem scenerne tidligere, og der er skruet en anelse ned for det ofte lidt overgearede musikspor fra første sæson.
Allerflottest står serien, når den viser bygninger, animationer og genstande, hvor man for eksempel kommer helt ned og ser de allermindste detaljer på kongens imponerende guldkrone. Det virker også rigtig godt, når serien skaber en scene med Maren Spliid, der blev dømt som heks, i en krostue i 1600-tallets Ribe for derefter at lade Lars Mikkelsen stå udenfor og kigge ind på scenen i Ribe anno 2017. Her leger man med fortid og nutid og viser illusionerne, der er på spil, i det vi ser. Det er velfungerende både dramaturgisk og ud fra et historieformidlingssynspunkt.
Det lykkes imidlertid mindre godt at fremstille et troværdigt billede af livet udenfor slottene og de kongelige gemakker. Maren Spliid-historien fungerer – givetvis fordi der her er en højdramatisk livshistorie, der kunne være taget ud af en spillefilm. Men scenerne med fattige bondefolk er simpelthen for utroværdige, når vi præsenteres for kernesunde nutidsmennesker, der står i bondetøj i bondestuen og ser klicheagtigt undertrykte ud, mens vi får at vide, at de dør af sult og sygdomme.
Og netop her er seriens største problem. At så snart man bevæger sig uden for kongeslottet, og de dramatiske livsforløb og søger at behandle noget, der er mere end et enkeltindivids livshistorie, så opstår der problemer, som serien har vanskeligt ved at håndtere i sit format. Det ville fint kunne gå, hvis man havde kaldt serien for ”Konger og regenter gennem tiderne”, men når man selv vælger at ville fortælle intet mindre end ”Historien om Danmark”, rækker det ikke kun med konge- og hekseportrætter. Så er man i højere grad nødt til også at forsøge at tegne klarere politiske, økonomiske og kulturelle udviklingslinjer over tid. Men at kunne dette er naturligvis en opgave, der på mange måder er vanskeligere end blot at fortælle ”den gode historie”.
Peter Yding Brunbech er historiker, ph.d., centerchef hos HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.