Prøv avisen

Historien om Kaj Munks forårsbebuder

Digtet om den blå anemone kom med i Kaj Munks sidste digtsamling, der udkom i 1946. I Vedersø Præstegård, som nu er museum, er anemonerne en stor turistattraktion. Foto: Eva Rosenqvist.

Den første dag i marts brød (måske) en lille blå anemone igennem den sorte jord i præstegårdshaven i Vedersø. I år er det 75 år siden, Kaj Munk skrev sit berømte digt

Den 1. marts 2018 er det 75 år siden, at Kaj Munk skrev sit berømmede forårsdigt "Den blaa Anemone". Dette er en oplagt lejlighed til at bringe originalmanuskriptet frem i søgelyset. Det er nemlig ikke hver dag, man har mulighed for at fortælle historien om en af de mest elskede danske sange.

En anemone i haven

"Hvad var det dog, der skete? Mit Hjerte haardt og koldt som Kvarts maa smelte ved at se det den første dag i marts", skrev Kaj Munk, og Carl P. Behrens føler sig overbevist om, at digterpræsten opdagede en fremspiret blå anemone, da han gik sin morgentur i haven ved Vedersø Præstegård den 1. marts 1943, og at han omgående omsatte sin begejstring til ord.

Få historien bag "den blå anemone" på 60 sekunder:

Der foreligger imidlertid ikke noget bevis for, at Munk satte sig til sit skrivebord for at skrive digtet netop den 1. marts 1943. Der er ikke påtegnet nogen dato på originalmanuskriptet, så det eneste, vi ved om tilblivelsestidspunktet, er, at han lod digtet trykke i 300 eksemplarer, som han brugte som julehilsen til venner og bekendte i julen 1943 få uger før han blev dræbt af Gestapo den 5. januar 1944.

Vi ved heller ikke med sikkerhed, om det netop var den 1. marts, han opdagede en lille blå anemone i præstegårdshaven i Vedersø, men det kan godt have været sådan. Anemoner er en af Danmarks sikreste forårsbebudere, og netop i 1943 skulle februar have været særlig.

Kaj Munk måtte ikke offentliggøre digtet

"Meteorologerne fortæller os, at vintermånederne i 1943 var milde, og at februar skulle have været usædvanlig varm, så det er slet ikke usandsynligt, at anemonerne var begyndt at spire frem i Vedersø omkring den 1. marts", siger Jørgen Albretsen, der er akademisk medarbejder ved Kaj Munk Forskningscentret ved Aalborg Universitet.

Han betegner det dog mest som en god og romantisk historie, at Kaj Munk fandt anemonen på den første dag i den første forårsmåned og skrev digtet samme dag.

"Vi har ikke nogen dagbogsnotater eller andet om tilblivelsen, men vi ved, at Kaj Munk afleverede digtet til bogtrykker Rasmussen i Ringkøbing den 25. august 1943 for at bruge det til private julebreve. Det kunne ikke offentliggøres på grund af tyskernes trykkeforbud", siger Jørgen Albretsen.

Digtet om den blå anemone kom til gengæld med i Kaj Munks sidste digtsamling, der udkom i 1946.

Optaget i den nye højskolesangbog

Carl Behrens har interesseret sig for Kaj Munk, siden han i gymnasiet skulle holde et foredrag om en digter, du beundrer og valgte Kaj Munk. Interessen blev forstærket, da han kom til at virke som præst på Lolland, Kaj Munks fødeø, i 28 år og siden har været medforfatter til flere bøger om digterpræsten.

Især digtet om den blå anemone står hans hjerte nær, og han er langtfra den eneste dansker, der har det sådan. Da den nyeste udgave af Højskolesangbogen skulle planlægges forud for udgivelsen i 2006, var "Hvad var det dog, der skete" en af de sange, sangbogsudvalget fik allerflest henvendelser om. Udvalget var ikke i tvivl om, at sangen skulle med i den nye højskolesangbog, men der var delte meninger om versenes ordlyd.

Det var især sangens sidste linje, der gav anledning til diskussion: Skulle der stå "hvor er din skaber stor", eller "hvor er vor skaber stor?" Udvalgets formand, Ole Brunsbjerg, henvendte sig til Per Stig Møller, der har skrevet en stor biografi om Kaj Munk, og fik følgende svar fra den daværende udenrigsminister:

"Jeg har konsulteret den udgave af sangen, som Kaj Munk i 1943 lod trykke i 300 eksemplarer. Den har han selv læst korrektur på, og han sætter netop slutordene forrest som motto. Så han har set sætningen to gange, og der står det samme begge gange: 'Du lille Anemone, hvor er vor Skaber stor!' Det er jo også logisk, for der er jo tale om den samme skaber og ikke en for anemonen og en anden for menneskene".

Dermed var den sag afgjort.

"Det var nærmest et folkekrav, at sangen kom med i Højskolesangbogen. Det kom den så, og heldigvis med alle fem vers", siger Ole Brunsbjerg.

Den håndskrevne original

Der findes mindst tre udgaver af digtet, men for Carl P. Behrens er der kun en af dem, der gælder. Nemlig Kaj Munks håndskrevne original, som han har fået en kopi af fra Kaj Munk Forskningscentret på Aalborg Universitet. Det bestilte brev med kopien kom allerede dagen efter indvielsen af centret i 2005 og blev modtaget med stor fryd:

"Det var et under pludselig med sine egne øjne at kunne se den eksplosion af begejstring, som i et nu var nedfældet på papir den 1. marts 1943, da digterpræsten gik sin morgentur i haven i Vedersø og nærmest var ved at falde over den lille blå anemone, som han havde plantet efter en familietur til Lolland", fortæller Carl P. Behrens.

Hans fascination af Kaj Munk skyldes en tidlig fornemmelse af, at digterpræsten var ramt af en gnist fra det himmelske alter, som Carl P. Behrens skriver i en analyse og fortolkning, han har lavet af Den blå anemone.

"Det er et selvbiografisk digt af overjordisk skønhed, og jeg faldt med det samme over formuleringen En flig af Himlens Trone", siger Carl P. Behrens og tilføjer:

"I nogle overstregede linjer skriver Kaj Munk i første omgang: 'Hvad gennembrød den fjendske Grund og stod med Himlens Fløjl i Bund/ Hvad brød sig Vej i Skovens Bund og stod med Himlens Fløjl i Grund'. Man aner himmeldronningen Marias fornemme klædning, det himmelske fløjl. Måske Kaj Munk har set skovens lille vårblomst som en vejbereder for himlens velsignelse?"

Ikke en salme, men et besættelsesdigt

Anemone-digtet er, selvom det i nogle formuleringer kunne ligne det, ikke en salme, og digtet er først og fremmest blevet fortolket ind i den besættelsestid, det blev til i. Kaj Munk var en mand, der brugte ordets og åndens magt mod den tyske besættelsesmagt, og Den blå anemone blev hans sidste officielle bidrag til modstandskampen.

Da Egil Harders melodi kom til i 1944, og Aksel Schiøtz sang sangen først ved mindegudstjenesten for Kaj Munk i Københavns Domkirke i 1944 og igen året efter ved befrielsesgudstjenesten samme sted, blev digtet et nationalt klenodie.

"Den blå anemone blev det nationaldigt, som forenede den danske nation og fik alles hjerter til at smelte på samme måde, som digterpræstens eget hjerte smeltede ved synet af den lille blå blomst i præstegårdshaven den 1. marts 1943. Amazonen fra Vedersø blev, med himlens hjælp, en dødbringende spydspids, der blev sendt lige ind i hjertet af nazismen", mener Carl P. Behrens.

En ægte forårsbebuder

Sangen bliver stadig sunget hvert eneste forår på skoler, højskoler, forsamlingshuse og i private hjem.

I Vedersø Præstegård, der nu er museum, er de blå anemoner en stor turistattraktion. De oprindelige anemone-stauder, som Kaj Munk tog med i en klump jord fra Lolland til Vedersø, blomstrer stadig hvert år i præstegårdshaven, og dertil kommer nyere stauder, som museumgæster jævnligt donerer. Det sker også, at nogle finder på at grave blå anemoner op for at tage dem med hjem i egne haver, og for at forebygge den trafik er museet begyndt at sælge blå anemonestauder i potter.

I år har februar ikke været mild, og Lisbeth Lunde Lauridsen, daglig leder af Kaj Munks Præstegård, har indtil nu kigget forgæves efter fremspirende blå anemoner i præstegårdshaven.

"Museet åbner først sæsonen skærtorsdag, men den 1. marts skal jeg helt sikkert ud at rode lidt i jorden, om jeg så skal skrabe sne væk først", siger hun.

*Artiklen blev bragt første gang den 23. februar 2013. Den er senest opdateret den 15. februar 2018.

Digterpræsten Kaj Munk lod sit digt om den blå anemone trykke i 300 eksemplarer og brugte dem som julehilsen i 1943 – få uger før han blev dræbt af Gestapo den 5. januar. Foto: A.E. Andersen.
Der findes mindst tre ud-gaver af ”Den blå anemone”, men for Carl P. Behrens er Kaj Munks håndskrevne original den eneste rigtige. Foto: Privatfoto