Det må i teorien betragtes som en umulig opgave at skrive historien om den katolske kirke i verden fra Den Franske Revolution og frem til i dag.
"Ingen anden institution i verden er så flersproget og multikulturel, og ingen anden har med så mange mennesker at gøre. Kun den katolske kirke inkluderer tætte netværk af mennesker og institutioner fra Warszawa, Nairobi og Mexico City ud til Amazonas’ fjerneste afkroge. Kun katolicismen kan tælle 1,2 milliarder mennesker, hvoraf størstedelen er sorte og bor i det globale syd. Kun en pave, som pave Frans gjorde i 2015, da han besøgte Manila, kan tiltrække seks millioner mennesker, måske den største menneskemængde nogensinde, for at deltage i en udendørs messe i øsende regn.”
Men den amerikanske historiker John T. McGreevy mestrer åbenlyst det umuliges kunst. Han har nemlig skrevet en sprudlende velfortalt og indsigtsrig bog, ”Catholicism – A Global History from the French Revolution to Pope Francis”, der allerede har fået mange læsere rundtomkring i verden.
Fortællingen åbner med den berømte og velkendte scene i Paris den 21. januar 1793, hvor Ludvig den 16. bliver henrettet foran folkemasserne. Men McGreevy fortæller scenen gennem øjnene på den irske præst Henry Edgeworth, der kort forinden havde velsignet kongen, og som Ludvig 16. støtter sig til, da han må knæle foran guillotinen. Efter henrettelsen lykkes det Edgeworth at forsvinde ind i de parisiske folkemængder. Og her, i de sydende storbygader af vold, had og revolutionære drømme om den fagre nye verden, begynder den dramatiske historie om den katolske kirke i den moderne verden.
Således indledes alle bogens kapitler: Læseren trækkes fra første linje ind i blikket på et levende menneske. Gennem portrætter af irske frihedskæmpere, sudanesiske nonner, peruvianske befrielsesteologer og franske filosoffer tegner McGreevy et fascinerende billede af den katolske kirkes rolle i verdenshistorien. Med elegance bevæger fortællingen sig mellem mikrohistorien og det globale helikopterblik. Historierne dykker ned i tid og rum, men bliver kontinuerligt åbnet for generelle betragtninger og tematikker, der rører ved noget centralt i tilblivelsen af den moderne verden, vi alle lever i.
Mellem traditionalister og reformkatolikker
Som narrativt greb anskuer McGreevy den komplekse historie, som kirken har gennemlevet fra 1789 op til i dag, som en konstant debat, dialog og til tider åben kamp mellem to fløje inden for kirken og den bredere katolske verden: traditionalister og reformkatolikker. Traditionalisterne har holdt fast i pavens autoritet, kirkelige ritualer, et traditionelt syn på familie og køn og et generelt skeptisk syn på den overordnede moderniseringsproces. Reformkatolikker har plæderet for en katolicisme i overensstemmelse med oplysningsidealer for videnskab, en kirke med mere respekt for bispelig og endda lægmandsautoritet på pavedømmets bekostning og en anerkendelse af de positive effekter af politisk, kulturel og økonomisk modernisering, som kirken bør assistere og retningsangive snarere end kontrastere.
Denne sondring hjælper med at danne overblik over uhyrligt komplekse debatter og kulturkampe rundtomkring i verden. Samtidig er det naturligvis vigtigt at huske på, at de to fløje på intet tidspunkt i historien har kunnet reduceres til monolitter eller fastlåste positioner, ej heller i dag. For eksempel bliver pave Frans gerne betragtet som ”reformvenlig” af den internationale presse i dag, mens hans forgænger, pave Benedikt 16. (Joseph Ratzinger, 1927-2022), typisk blev beskrevet som ”traditionalist”. Men som McGreevy minder om, var netop Ratzinger en vigtig reformfigur i forbindelse med Andet Vatikankoncil. Både tradition og forandring er en del af kirkens dna.
Kirkens tarv i en verden i forandring
En af bogens mange vigtige pointer er, at den moderne historie ingenlunde kan forstås som en langsomt, men sikkert fremadskridende sekulariseringsproces, hvor religionen i kølvandet på Den Franske Revolution og oplysningstiden gradvist mistede betydning. I bogens første del, ”Revolution and revival”, viser McGreevy hvordan store dele af 1800-tallet tværtimod var kendetegnet ved en kirkelig genkomst og åndelig opblomstring. Nye nonne- og munkeordener, religiøse bevægelser, skoler og organisationer spirede frem kloden rundt og bidrog til kirkens fornyelse. Veletablerede ordener som franciskanerne og dominikanerne voksede i antal samtidig med urbanisering og modernisering. De 600 jesuitter, der var med til at genoplive Jesuiterordenen i 1814, var blevet til 17.000 i 1914. Antallet af katolske præster steg i store dele af verden, og i mange lande, inklusive Frankrig, Spanien og Irland, steg antallet af mennesker, der gik i kirke.
Katolske tidsskrifter og aviser spredte sig og oversattes til alverdens sprog. Vi kender egentlig godt pointen fra den danske nationalhistorie, hvor kirken og præster (som Grundtvig) fik enorm indflydelse på den moderne nation. McGreevy trækker dette perspektiv op på globalt plan: Religiøs vækkelse og kirkelige organisationer var i lige så høj grad som den rendyrkede sekularisering med til at skabe den moderne verden.
I forlængelse heraf bidrager bogen med en nuanceret diskussion af forholdet mellem katolicisme og demokrati. McGreevy viser, hvordan katolske lægfolk, præster, biskopper og kardinaler i mange tilfælde (som i den haitianske frihedskamp) støttede demokratiske bevægelser, mens kirken i andre tilfælde forholdt sig tøvende eller direkte skeptisk over for liberal-nationale og republikanske bevægelser.
Katolikkernes dobbelthed
Denne skepsis grundede sjældent i en kategorisk afvisning af demokratiske idéer og principper, men hang oftere sammen med en frygt for antiklerikalisme og den politiske ambition om at underordne kirken statsmagten, eller hvad værre var: helt at eliminere den katolske kirkes indflydelse på eller tilstedeværelse i de moderne nationalstater. Sporene fra Den Franske Revolution blev ved med at skræmme langt op i historien.
Af samme grund var nation og nationalt tilhørsforhold for mange katolikker verden over sjældent noget, man uden videre kunne tage for givet. Kirkens teologiske fundament og universelle opbygning betød et indbygget kompleksitetsforhold til de territorielle nationalstater – i modsætning til de protestantiske kirker, som i højere grad kunne smelte sammen med nationalstaten, som vi kender det fra Danmark og Skandinavien. Mange katolikker har i moderne tid måttet forholde sig til en dobbelthed, der siger, at ”ja, vi er statsborgere, og vi tilhører nationen, men ja, vi er også del af et fællesskab og en kirke, der i sit dna rækker ud over nationalstaten”. Det er ikke nødvendigvis en modsætning, men har for omverdenen ofte fremstået som sådan. Efter Tysklands samling blev den antikatolske kulturkamp således ført an af Bismarck, der i den tyske rigsdag angreb den katolske kirkes ”internationale karakter” som ”hæmmende for Tysklands udvikling på bekostning af fremmede nationer”. Det var af samme grund, at mange amerikanere langt op i det 20. århundrede var dybt mistroiske over for idéen om en katolsk præsident. Kennedy blev valgt som præsident på trods af sin katolske baggrund, ikke på grund af den.
Kampen for frihed i evangeliernes navn
I McGreevys gennemgang af udviklingen efter Anden Verdenskrig får man et glimrende indblik i, hvordan kirken i nyere tid er blevet globaliseret indefra. Mens katolicismen mistede tilhængere i Europa, spredte den sig og voksede i resten af verden, undtagen naturligvis i den sovjetiske blok – indtil Murens fald. Diskussionen af kolonitiden og dens afslutning er ligeledes nuanceret og perspektivrig. Kirken var i varierende grad bundet ind i de koloniale magtstrukturer, men samtidig var den katolske kirke ofte direkte eller indirekte medvirkende til den antikoloniale frihedskamp. Den første europæer, der i 1800-tallet turde insistere på de latinamerikanske landes ret til selvstændighed, var en belgisk biskop. Og fra 1950’erne var det ofte katolske stemmer fra Afrika og Latinamerika, der tog sagen i egen hånd og førte an i kampen for frihed og selvstændighed – i evangeliernes navn.
McGreevy analyserer med overblik den bredere baggrund for Andet Vatikankoncil (1962-1965), og hvordan de reformvenlige kræfter tilførte kirken en ånd af åbenhed over for den moderne verden, der gjorde kirken til en aktiv og fremadskuende medspiller i det 20. århundredes videre udvikling. Kirken var fra det tidspunkt utvetydig i sin insisteren på universelle menneskerettigheder, religionsfrihed, tolerance, fred og demokrati – og naturligvis også på kirkens vedvarende relevans i en stadig mere omskiftelig virkelighed. Men McGreevy bider også mærke i, hvad Andet Vatikankoncil manglede, nemlig en reform og demokratisering af den katolske kirkes institutionelle opbygning indefra. Og han mere end antyder, at dette har præget kirken negativt siden.
For aktuelt til historieskrivning
Det sidste kapitel i bogen, ”Sexual abuse (and its Cover-Up)”, handler om de misbrugs- og krænkelsessager, der i de seneste årtier har tynget den katolske kirke, ikke blot fordi krænkelserne rent faktisk har fundet sted, men i lige så høj grad fordi der i for mange tilfælde ikke blev gjort nok for at standse dem. Det er naturligvis en uhyre vigtig diskussion, men samtidig er det måske også her, McGreevy har mindst at byde ind med. Vi bliver ikke præsenteret for noget nyt i forhold til de historier, som den internationale presse allerede har dækket, og McGreevy ender for ofte i trivielle sætninger som ”forskere er kun for nylig begyndt at studere seksuelt misbrug, og vurderingerne er nødvendigvis foreløbige”.
Kritikere har læst apologetiske toner ind i en sætning som ”de fleste seksuelle overgreb forekommer i familier, og meget seksuelt misbrug har fundet sted i sekulære institutioner”. At McGreevy i næste sætning fortsætter med et ”men” – og i øvrigt retter en hård kritik mod den katolske kirkes svigt i forhold til misbrugssagerne – kan alt for let drukne i en debat, der er så aktuel, at den måske dårligt egner sig til refleksiv historieskrivning.
Kød og blod på verdens mest globale institution
Det skal ikke skygge for bogens stærke sider. Global historieskrivning er ikke en let genre. Hvor skal man ende og begynde? Hvordan får man det hele med? På den ene side risikerer man at drukne i detaljer, på den anden side risikerer man at blive så generaliserende, at det hele ender i abstraktioner og tomme floskler. Hos McGreevy får vi kød og blod på de historier, der elegant foldes ud i koncentriske ringe. Eksemplerne bliver netop eksemplariske. Som læser tages man på en rejse rundt i begivenheder og debatter fra Indien, Kina, Brasilien, Polen, Ghana, USA og tilbage igen uden at blive rundtosset. Vi dykker ned i det lokale, men får samtidig en fornemmelse for de globale forbindelser og påvirkninger, som den nationale historieskrivning har det med at underbetone eller helt overse.
Har man lyst til at blive underholdt, kan bogen på det nærmeste læses skønlitterært. Teksten er ikke besværet af referencer og litteraturhenvisninger. For akademiske nørder, der som undertegnede kunne få lyst til at fordybe sig i yderligere detaljer, er bogen udstyret med hele 68 sider af forklarende noter og grundige litteraturhenvisninger. McGreevy har været rundt i alle hjørner af den relevante akademiske faglitteratur – og det er ikke så lidt.
Hvis man vil forstå vores globale verden, kan det med fordel ske gennem den mest globale institution, der findes. Så står man og mangler et inspirerende oversigtsværk, der på en og samme tid fortæller historien om den katolske kirke og den moderne verdens tilblivelse, kan man med held starte her. Det er vel, hvad man kan kalde historieskrivning i mesterklasse.
John T. McGreevy: Catholicism – A Global History from the French Revolution to Pope Francis. 528 sider. 35 amerikanske dollars, cirka 242 kroner. W.W. Norton & Company.
Gæsteanmelder Bjørn Thomassen er professor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet, RUC. Leder i øjeblikket et forskningsprojekt om global katolicisme finansieret af Velux (2021-2024). Har siden 2014 været klummeskribent for Kristeligt Dagblad med fokus på globale værdidebatter.