Prøv avisen
Bøger fra udlandet

Historiker: Hitlers jødehad er kun én side af nazismen

Timothy Snyder betoner naturen og dens ressourcer som afgørende drivkraft bag Hitlers ideologi, herunder antisemitisme. Det handlede ifølge forfatteren først og fremmest om at sikre sig plads og mad til sine egne på bekostning af andr Foto: AFP ImageForum

Vi har misforstået baggrunden for holocaust, skriver den amerikanske historiker Timothy Snyder i sin nye bog ”Black Earth”

”Naturen kender ingen grænser. Den placerer livsformer på sin klode og sætter dem dernæst fri i et spil om magt.” Sådan skrev Adolf Hitler, inden han blev rigskansler, valgt på demokratisk vis.

I Hitlers øjne gjaldt kun jungleloven. Og i hans anarkistiske jungle var staters levetider kortvarige, deres love meningsløse, og etik en facade. Kun den stærkeste race overlevede uden medfølelse for andre. Det var en kamp om liv og land.

Førerens ideologiske standpunkt havde derfor ikke meget med nationalsocialisme at gøre, men var snarere et biologisk verdenssyn, anfører Timothy Snyder i sin nye bog, ”Black Earth: The Holocaust as History and Warning”.

Den er en opfølgning på hans forrige bog fra 2010, ”Bloodlands”, der vakte stor opsigt på grund af sin radikale pointe, at Anden Verdenskrig først og fremmest skilte sig ud på grund af de i historiebøgerne mindre berømte, men store og afgørende slag i det store geografiske område omkring Ukraine, Polen, Baltikum og Hviderusland, hvor 14 millioner mennesker døde mellem 1933 og 1945.

Yale-professorens nye og omfattende bog tiltrækker også opmærksomhed. Denne gang dykker han ned i nazismens anden søjle, antisemitismen, hvor den første, ”Lebensraum”, udvidelsen mod øst, skulle sikre nok plads til den tyske race i Tusindårsriget.

Hitler opfandt ikke antisemitisme, men for ham var den endelige udryddelse af den jødiske befolkningsgruppe et lige så vigtigt slag for den ”rigtige” races overlevelse som kampen på Østfronten.

Timothy Snyder betoner naturen og dens ressourcer som afgørende drivkraft bag Hitlers ideologi, herunder antisemitisme. Det handlede ifølge forfatteren først og fremmest om at sikre sig plads og mad til sine egne på bekostning af andre. Og derfor kan noget lignende ske igen, advarer han og peger på aktuelle globale udfordringer med migration, ressourceknaphed og klimaforandringer, der kan føre til staters sammenbrud og til forfølgelser af minoriteter.

Timothy Snyder mener, at holocaust-litteraturen har været præget af for stort fokus på diverse befolkninggruppers forhold til jøder, og at det er mere interessant at diskutere stater, institutioner og sociologiske forklaringer på folkemordet.

I den amerikanske historikers øjne bliver Hitler ofte fremstillet som prototypen på den totalitære diktator, som en ekstrem tysk nationalist, der troede på den tyske stats overlegenhed. Men det mener han er en fejltagelse. Hitlers ærinde var globalt, og han var ikke meget mere end en racistisk anarkist, der gennemførte folkemordet som en ”økologisk panikhandling”:

”At karakterisere Hitler som antisemit eller en anti-slavisk racist er at underminere de nazistiske idéers potentiale,” skriver Snyder.

”Hans idéer om jøder og slavere var ikke fordomme, der viste sig at være ekstreme, men snarere et udspring af et sammenhængende verdenssyn, der indeholdt potentialet til at ændre verden,” konkluderer han.

Snyder deler igen vandene med sin vinkel på Anden Verdenskrig og konklusioner heraf. I den britiske avis The Guardian afviser anmelderen Snyders sammenligninger mellem holocaust og nutidens problemer. Bogen er en teori snarere end et samlende værk om det jødiske folkemord, lyder det i anmeldelsen.

Det er den canadiske holocaust-ekspert Michael R. Marrus enig i, men tilføjer dog i New York Times Sunday Book Review, at den er ”et vigtigt bidrag til at fremme en nødvendig refleksion over det menneskelige potentiale for destruktion, som fortsat hersker i denne verdens kun dårligt forståede globale kalamiteter.”