Hvornår og hvordan fik du idéen til bogen?
Jeg fik idéen, mens jeg skrev bogen ”Københavnerliv 1945-1975”. Undervejs fik jeg virkelig blotlagt vigtigheden af årene lige efter krigen, hvor vi herhjemme igen var et frit samfund, der skulle i gang med at genopbygge dét land, man kendte fra før krigen. Samtidigt var landet en del af et Europa i kaos præget af bombede byer, flygtningekriser og ikke mindst det altomfattende chok over, hvor forfærdelig holocaust havde været. Det første, der slog mig, var, hvor usandsynligt heldigt Danmark var sluppet igennem krigen. Dernæst hvor komplet uinteresserede danskerne var i alt, der foregik uden for landets grænser, mens de var kolossalt optagede af det, der foregik inden for dem. Jeg synes, det var interessant at dykke ned i den her lidt manglende forståelse for verdenssituationen. Eksempelvis kunne rigtigt mange danskere ikke forstå, at man ikke bare kunne sende de 200.000 tyske flygtninge tilbage over grænsen. Det fik mig til at tænke på de mange samtaler med danske krigssejlere, jeg havde i mine 30 år som inspektør ved M/S Museet for Søfart. De nævnte alle, hvor uinteresserede alle havde været, da de vendte hjem igen efter krigen. Noget, der faktisk fik mange af dem til at bosætte sig i England eller USA, hvor de mærkede et større slægtskab. Dernæst ligger perioden fra 1945 til 1949, syntes jeg, lidt som en glemt lomme mellem krigen og 1950’ernes højkonjunktur og opbygning af den moderne velfærdsstat. Det er forbavsende lidt, der er skrevet om en tid, der faktisk formede os en del. Hvor vi blandt gik fra at være en neutral nation til at blive en del af Nato. Noget tøvende dog.
På hvilken måde er bogen blevet anderledes end den, du forestillede dig at skrive?
Jeg ville rigtig gerne have inkluderet samtidens formidling af tiden, som den blev fremstillet i litteratur og film. Det havde været med til at tegne et endnu mere dækkende billede af, hvad der fyldte i danskernes tilværelse i de år. Det ærgrer mig lidt, når jeg kigger tilbage. Det ville jeg gerne have haft med. Men en bog skal altid have en fejl, og den prioritering, jeg endte med at lave her, kunne godt ende med at være fejlen. Derudover tog jeg under min treårige researchproces til London med min kone. Formålet med turen var især, at jeg skulle studere de krigsdagbøger, der ligger i National Archives i London fra regimentet The Royal Dragoons, der rykkede ind i Danmark i dagene efter befrielsen. Vi havde fået lov til at låne en lejlighed i byen af en god ven, der var udenlands, men kort efter, vi var ankommet, sprang nogle vandrør i lejligheden. Så dagene i London kom til at stå på blikkenslagere og tørring af våde ting. Og desværre ikke med næsen nede i de gamle krigsdagbøger.
Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?
Først og fremmest var det, der reddede min bog efter uheldet med vandrørene i London, bogen ”1945” af Ole Steen Hansen og Anette Betke. Den blev uvurderlig for mig i sin beskrivelse af danskernes oplevelse af tiden omkring Befrielsen. Set gennem mit objektiv en meget overset bog, der er utroligt godt skrevet og et forbillede i historisk formidling. Skal jeg udvælge én anden titel, der har været en enorm inspiration, vil jeg fremhæve Lara Feigels bog ”The Bitter Taste of Victory”, der udkom i 2016. Jeg har selv en stor personlig fascination af Tyskland i årene efter 1945, hvor et helt land skulle forsøge at finde sine ben at stå på i nazismens eftertid. Hendes bog bringer en masse beretninger fra engelske og amerikanske skribenter, der gribende udfolder det drama af dimensioner, der foregik i de år. Feigels meget dækkende beskrivelse af Tyskland i disse år var meget brugbar til at kunne beskrive den barske virkelighed syd for grænsen, som de færreste danskere havde nogen interesse i.
I ”Bag om bogen” stiller vi en aktuel forfatter tre faste spørgsmål om vedkommendes nye bog.