Prøv avisen

Historikerkritik af Struensee-film

I virkeligheden så livlæge Johann Friedrich Struensee ikke helt ud som Mads Mikkelsen. Foto: NF

Personskildringerne, straffene og adelens opførsel er nogle af de steder, hvor filmen er langt fra virkeligheden i 1700-tallet, mener historiker

Mads Mikkelsen er en flot skuespiller. Høj, veltrænet og perfekt til rollen som den reformivrige og unge livlæge i En kongelig affære. Men i virkelighedens verden var Struensee ikke nogen køn mand. I hvert fald ikke set med nutidens øjne. Han var kendt for sine tykke lægge og vejede en del mere, end hvad godt er.

LÆS OGSÅ: Ekstremisten, der blev gehejmekabinetsminister

Nogle kilo for meget på sidebenene havde dronning Caroline Mathilde også. En hel del endda. Selvom man i 1700-tallet ikke så på overvægt som det helt store problem, så blev dronningen anset for decideret fed.

I historikeren Ulrik Langens biografi om Christian VII beskrives dronningen lidet flatterende. Hun var udstyret med en veludviklet underlæbe, som gav hende et mut og trodsigt udtryk. Det er med andre ord langt fra den smukke skuespillerinde Alicia Vikanders bud på datidens danske dronning.

Det er dog ikke bare udseende, men også væremåde, som efter historikernes mening er lidt for langt fra virkeligheden. I Berlingske langer historiker Sebastian Olden-Jørgensen således ud efter den fremstilling af 1700-tallets mennesker, som vi oplever i filmen. Han mener, at figurerne er for moderne og kønsløse:

I deres iver efter at tilfredsstille et moderne publikum har de udglattet det meste og fjernet 1700-tallets særpræg og det umoderne menneskelige. De har gjort Caroline Mathilde pæn, sød, progressiv og lidt konventionel. Sådan var hun ikke. Hun gik med ridebukser og var helt sin egen, ja nok lidt grænsesøgende.

Historikeren går også til angreb på skildringen af adelen i filmen. Han mener, at det er forkert at fremstille dem som onde udbyttere og skurkagtige. Virkeligheden var heldigvis noget mere broget.

Det er dog ikke kun personskildringerne, som ikke rammer plet i filmen. Eksempelvis møder Struensee og dronningen på en ridetur en bonde, der er pint til døde på en træhest. Men i perioden mistede ikke en eneste bonde livet på den måde. Blev træhesten endelig taget i brug og det var et særsyn i 1700-tallet så var den uheldige som oftest blot udsat for spot og spe i nogle timer, hvor vedkommende skulle sidde til offentligt skue.

I slutningen af filmen bliver Struensee halshugget.

Det var til gengæld en temmelig voldsom affære. Hvor han i filmen får hugget hovedet af i ét veltilrettelagt hug, så skulle virkelighedens bøddel bruge tre tunge slag med øksen førend hovedet var skilt fra kroppen.

Det gik muligvis så galt, da Struensee inden selve halshugningen havde fået hugget hånden af og krampagtigt vred sig i smerte.

Efterfølgende blev hans parterede lig lagt på hjul og stejle og udstillet på fælleden i flere år til skræk og advarsel.

En langt mindre blodig fejl findes dog også i filmen. Undervejs drikker hovedpersonerne af et fint Flora Danica-stel. Året er sat til1766. Men Den Kongelige Porcelænsfabrik blev først grundlagt i 1775, og Flora Danica-stellet blev ikke fremstillet før 1802.

Filmens instruktør, Nikolaj Arcel, har i et interview til DR udtalt: Jeg har et ansvar for at være sandfærdig på mange punkter, men jeg har slet ikke et ansvar for at lave et historisk korrekt, dokumentarisk dokument.